Dagbog i guess

Har ikke opnået en skid i dag, og det er jo en lille skam, for at lette den lidt, kan jeg  regner jeg lige ud hvor mange procent, en dag af et liv er. SÅ JAER, Måske jeg bliver 80, hope so, det også dejligt rundt, så kan man vel sige 80 x 365 = 29200, og efter så, 100 / 29200 x 1 = 0,0034%, det kan man vel godt finde lidt comfort i, at jeg kun har spildt 0,0034% af mit liv i dag. Eller spildt og spildt, har set en masse timers bojack horseman, og der var en linje jeg elsket, "godmorgen, morgen", måske er det bare fordi det lyder som noget jeg kunne har skrevet i et digt, hvad har jeg ellers lavet? Har lavet gammeldags hotdogs med det hele, fint nok lækkert, brødet skulle have haft lidt mere, og spiser jeg chips med guacamole, eller gucgamole, fuck det søger lige, ohh havde stavet det rigtigt første gang. 

Der også andre % tal der er spændende, fx. er kun 5% af verdenshavet udforsket, der er 100% en comfort i det uopdaget, at der bliver fundet alle mulige søde og grimme og vilde fisk og måske atlantis, har altid, eller ikke altid, faktisk måske bare lige nu, følt mig overbevidst om det bliver fundet og bliver en turistattraktion i min levetid. 

Studenterne er også kommet frem overalt og tillykke med det i guess, ved ikke om det er en midlertidlig ting, men har rigtig svært ved at forstå andre end min egen glæde, og det føles lidt tungt fordi der ikke er så meget af den lige nu, eller folk er fucking søde og jeg elsker dem, jeg tror bare vi ser hinanden lige hurtigt og så skal man hjem i tomheden igen, og den glæde vi deler er nem nok at dele, kan bare ikke lige overskue at se den fra en trejdepersonsfortæller, så føles den bare flabet. 

og så lige en cute frø emoji: ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎ ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎ ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎ ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎

og Anapi har også lavet blog nu, og jeg tror lige jeg bliver nødt til at skrive for at forstå formen og vigtigheden af hendes blog, forstå hvorfor den rammer mig så meget. Hele tiden svæver det et sted mellem poesi og blog, eller måske ikke mellem, det er bare både poesi og blog, hvilket for mig er det to fundamentalt forskellige måde at skrive på, to helt forskellige tempoer og temperamenter, men linjebruddene, de lange enkeltsætninger, skredne, spørgsmålene, konstateringer. Måske er det fordi hendes poesi er så umiddelbar at det hele giver mening, at det ikke er et valg om at ligge blogpostet op af poesien, men et valg om at skrive poesi på bloggen, og den poesi hun skriver tilfældigvis altid har ligget tæt op af blogpostet, jaer, jeg tror det er det, facetimer hende lige og spørger.

Efter: Se en film, det en filmsommer jeg har gang i, maybe. Og efter efter: Spille lidt fifa, måske gta. Er ikke sikker på hvad jeg starter med endnu, søvnens hegn er begyndt at komme lidt op igen, begyndt at adskille dagene en smule, men man kan sagtens stadig bare træde over det, og det skræmmer mig lidt endnu, måske er det ikke et hegn, men en hæk der gødes, ved bare ikke hvad jeg skal gøde den med.