Dagbog i guess

Har ikke opnået en skid i dag, og det er jo en lille skam, for at lette den lidt, kan jeg  regner jeg lige ud hvor mange procent, en dag af et liv er. SÅ JAER, Måske jeg bliver 80, hope so, det også dejligt rundt, så kan man vel sige 80 x 365 = 29200, og efter så, 100 / 29200 x 1 = 0,0034%, det kan man vel godt finde lidt comfort i, at jeg kun har spildt 0,0034% af mit liv i dag. Eller spildt og spildt, har set en masse timers bojack horseman, og der var en linje jeg elsket, "godmorgen, morgen", måske er det bare fordi det lyder som noget jeg kunne har skrevet i et digt, hvad har jeg ellers lavet? Har lavet gammeldags hotdogs med det hele, fint nok lækkert, brødet skulle have haft lidt mere, og spiser jeg chips med guacamole, eller gucgamole, fuck det søger lige, ohh havde stavet det rigtigt første gang. 

Der også andre % tal der er spændende, fx. er kun 5% af verdenshavet udforsket, der er 100% en comfort i det uopdaget, at der bliver fundet alle mulige søde og grimme og vilde fisk og måske atlantis, har altid, eller ikke altid, faktisk måske bare lige nu, følt mig overbevidst om det bliver fundet og bliver en turistattraktion i min levetid. 

Studenterne er også kommet frem overalt og tillykke med det i guess, ved ikke om det er en midlertidlig ting, men har rigtig svært ved at forstå andre end min egen glæde, og det føles lidt tungt fordi der ikke er så meget af den lige nu, eller folk er fucking søde og jeg elsker dem, jeg tror bare vi ser hinanden lige hurtigt og så skal man hjem i tomheden igen, og den glæde vi deler er nem nok at dele, kan bare ikke lige overskue at se den fra en trejdepersonsfortæller, så føles den bare flabet. 

og så lige en cute frø emoji: ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎ ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎ ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎ ₍𝄐 ̫͡ 𝄐₎

og Anapi har også lavet blog nu, og jeg tror lige jeg bliver nødt til at skrive for at forstå formen og vigtigheden af hendes blog, forstå hvorfor den rammer mig så meget. Hele tiden svæver det et sted mellem poesi og blog, eller måske ikke mellem, det er bare både poesi og blog, hvilket for mig er det to fundamentalt forskellige måde at skrive på, to helt forskellige tempoer og temperamenter, men linjebruddene, de lange enkeltsætninger, skredne, spørgsmålene, konstateringer. Måske er det fordi hendes poesi er så umiddelbar at det hele giver mening, at det ikke er et valg om at ligge blogpostet op af poesien, men et valg om at skrive poesi på bloggen, og den poesi hun skriver tilfældigvis altid har ligget tæt op af blogpostet, jaer, jeg tror det er det, facetimer hende lige og spørger.

Efter: Se en film, det en filmsommer jeg har gang i, maybe. Og efter efter: Spille lidt fifa, måske gta. Er ikke sikker på hvad jeg starter med endnu, søvnens hegn er begyndt at komme lidt op igen, begyndt at adskille dagene en smule, men man kan sagtens stadig bare træde over det, og det skræmmer mig lidt endnu, måske er det ikke et hegn, men en hæk der gødes, ved bare ikke hvad jeg skal gøde den med.

any pinterest whisper girlies here??

Udenfor blæser det as fuck, vinden var hård at ryge min godnatsmøg i, jeg hørte Eliza imens, og elsker det, elsker trommerne, elsker vokalen, elsker opbygning. Og nu vil jeg sove, eller jeg vil sove, men søvnen bliver ved med at være skræmmende, ikke fraværende, bare skræmmende, ikke som den plejer, ikke det hegn der adskiller dagene fra hinanden, ikke det hegn der siger, på den der side bor i går, og på den her side bor i dag. Prøver bare at udskyde søvn, det kun lurene der ikke er scary, fordi deres hensigt har aldrig været at agerer hegn mellem dagene, så måske jeg lige skriver lidt.

Haakon kom forbi i dag og vi spillet fifa, og spiste durum, og snakket lort, glæden var stor ved det hele, han fik alt det tøj jeg ikke kunne passe længere, og så fucking lækker ud i det hele, tomheden da han var gik, var tomheden da han var gået, jeg spiste chokoladekage og tarteletter. 

Downloadet instagram igen og så var klokken hvad den der er nu, og så slettet jeg det igen, tænkte OND APP, OND APP, tænkte min samvittighed bliver ved med at slå sig på den, nu tænker måske jeg synes appen var ond fordi algoritmen gav mig en masse næsten nøgne kvinder, og ledte mig til pornhub, og lad mig lige blaime algoritmen den her gang, orker ikke, at ikke gøre det. Men jeg også bare et menneske og alt det, og det også fint nok og alt det der, men jeg vil gøre noget, jeg skrive digte 10 timer om dagen, jeg ville være politisk aktiv, og jeg vil alt muligt, og det kommer også til at ske, skal bare finde ud af hvor jeg vil starte. 

Den anden dag snakket jeg med Anapi, om jeg synes det kan virke ligegyldigt at skrive fra det sted jeg skriver fra, den øvre middelklasse, traumeløs, upolitisk, heteroseksuel, og hun siger, ikke alle forfattere behøver være unge mænd der sidder og har det dårligt med mig selv, jeg tror faktisk måske der er hul i markedet for din slags poesi, altså du ved jeg drikker lige en øl og hygger med venner haha poesi, og jeg ved hun mente det sødt, og hun sagde også alt muligt andet sødt lige efter, men nu rammer det bare at digtningen også er marked, og den tanke der skræmmer mig, den ligger som en lille sten i halsen, og den prøver at komme ned i maven, og jeg glæder mig til den kommer derned, håber mavesyren kan opløse den. 

Og kan stadig ikke sove, så ser forfattersamtale med Anna Rieder, og hun siger, hun bliver nødt til at slå hjernen fra for at skrive godt, og det minder mig om, os alle der sidder ved bålet, laver parodier af hinanden, haakon og karla der begynder at digte som mig, haakon der siger, det er jo bare at slå hjernen fra, karla der siger "jeg går op ad solen", og jeg så enig, jeg stjæler den linje, for skriften er sin egen lille eksistens jeg ikke orker forklarer, og det vel fint nok, ved mig og Rieder er sygt meget on the same page lige med det, og måske også alt muligt, how would i know.

Måske jeg har gode billeder af putte ind, de er der hvis der er nogle, ellers så godnat.

Eller vent, har måske lidt mere, eller vil bare sige, jeg er træt af, jeg kun kan skrive videre på mine blogblogdigte, og ingen andre steder, eller jo kan lave de her post. Men al poesi skal komme gennem det medie, fysisk kan jeg ikke gøre andet, kan ikke åbne et tomt dokument, kan ikke sætte gang i skrivesynthesizeren, kan ikke tage en kuglepen i hånden, kan ikke lave kaligrafi, måske i morgen, ved ikke, godnat, og jo, så det træls man kan se alle mulige stats inde på bloggen, og se ingen ved jeg opdaterer de digte hele tiden, men det går nok, håber ikke det came across as ynkeligt, eller er faktisk ligeglad, godnat.

mit pokemon inventar

Der er ting jeg vil nu, jeg vil sove længe og lave min egen mad og skrive og ikke arbejde, og der er sikkert også andre ting vil, men dem har jeg ikke helt besluttet endnu, så de første er klart de mest presserende, og alle dem jeg har allerede opfyldt alle i dag. Så nu mærker jeg, at jeg vil se mennesker, søde mennesker, måske Leah, jeg sagde til hende, hun var en lille eng med ponyer, og måske havde mig og Anapi bare lige talt om hjertet er en fold med heste, måske var det derfor jeg tænkte på det, men det ikke hendes hjerte, det bare hendes person, og måske vi to skal i sommerhus med Bagge, hun er bare så skøn og har loppemarked i dag, og jeg vil forbi og samle hende op, og snakke med hende, og der er noget der gør vi bare altid er enige om hvad vi kan lide og ikke lide, både sådan i livet, men også hvilke mennesker, tror kun jeg har det sådan med hende og med Anapi, fuck man, hende glæder jeg mig også til at se, så grineren og dygtig til alt. Og Haakon gad jeg godt nok også godt se, og det skal jeg også i morgen, han er så sød, og vi er bare altid to små søde tandhjul der passer sammen, og Tjalfe kommer også, han er virkelig bare en skat, får altid lyst til at skubbe ham og så kramme ham lige bagefter, og Boa, han er alt det sødeste, og han er bare til, og får en til at bare være til. Og hvad med dem langt væk? De er langt væk, indtil kommer til København og se dem, ser Sofie, min lille storesøster, hun er bare en nutti, eller måske lidt voldsom, men også en nutti, og Mille og Ella, de er flyttet sammen alle sammen, altså med sofie, og de er de sødeste alle sammen, København er legit bare en samling af mega mange rare søde pokemonkort, der er i deres sidste level, Rosa er der, og Hjulmand, og Storm, og Fiona, og Dina, og Frida, og Anemone, alle de søde sjæle, de smilende. Og Elliot, og Carey, ej hvor skal vi bare studiet, mig og Elli og Haakon og Carey, og mig Carey skal bare sidde layed back og være deres hypemen, så kan de gøre deres shit, fordi de er så gode til deres shit, og vi er gode til at hygge. Og Jylland er også så sygt dejligt, der er Valdemar, han har lært mig så meget, og Karla den cutie, og ak, det er lidt forvirrende nogle gange, men hun betyder sindsygt meget for mig, og Paysen, nurgh glæder mig så meget til at se hendes nye lejlighed, fuck, og også Sofie V, hvordan glemmer jeg hende, hun er så sød. 

Måske det bare er en illusion at jeg er venner med dem alle sammen, det føler jeg måske det er, men hvis jeg mangler noget at lave, så vil jeg bare læse C.A Conrad, og yeah-suiten, og hindebæger, og Nordbrandt og Ivan Malinowski og alt muligt andet, måske slappe af og se film, jeg tror måske jeg skal have en filmsommer, ser aldrig film, kun Wes anderson, fordi jeg synes han er så vanvittig dygtig, og fordi jeg elsker måden det ligger mellem en virkelig virkelighed og en fabrikeret virkelighed, men heller ikke prøver at skjule det, jeg bliver så fascineret hver gang, jeg får lyst til at skrive på den måde, men det føles umuligt, måske er det det, jeg bliver mere og mere i tvivl hver gang jeg prøver. 

Og hvad der ellers til livet? Tror jeg vil rulle en smøg og drikke øl, mens jeg hører skepta, og så vil jeg ringe til farmor bagefter.

Og nu kom jeg til at tænke på noget mere, hvorfor jeg ikke bare skrev alle deres forbogstaver, S og L og B og T osv. osv, måske fordi jeg synes det føles lidt fjollet og upersonlingt, men jaer, jeg var ved det en anden gang, også i et blog post, og dengang ville jeg have spurgt Lars hvornår man begyndte på det, om det bare er sådan en pop-ting eller om det går way-back, altså mere way-back end at skrive poppet, men måske han læser med, savner ham i hvert fald allerede, spørger ham når jeg ser ham.

standardudgave af dagbog

Jeg vågnet til et tidspunkt, og afslutningen på DET HELE sløver mig stadig, eller måske den sløver os alle sammen, kan mærke folk ikke orker mere af mere, eller måske lidt mere, eller måske om lidt, tænder vi et bål, og jeg mærker allerede trygheden ved det, trygheden i, at jeg ikke behøve at snakke, bare kan stirre på ilden som man stirre på instagram. 

Og de sidste par dage, er frygten for sommeren flyttet ind i mig, og det føles så mærkeligt, fordi sommeren altid hænger sammen med en glæde, en forventning, flugten fra konformiteten, men den flugt føles unødvendig lige nu.

o.o
  o
___

men altså måske er jeg bare glad, jeg ved det ikke. 


Hvad jeg ved? Bålet er dødt, og det var middelmådigt i den tid vi lod det leve, alle snobrødspindene og solen gjorde det sygt anti-meditativt, men jeg fik spist smores med chokolade, og det var vel okay. 

Og over mig er himlen igang med at lave himmelting, mig; jeg bliver ved med at have lyst til at skrive noget, eller det ikke engang en lyst til at skrive, bare blogge, er overbevidst om jeg forstår stadig ikke hvor meget det her medie har betydet for mig, hvor mange rum der har åbnet og lukket og ladet stå på klem. Måske jeg finder ud af det en, i erindring om tid, måske om lang tid eller i morgen, idk, idc, eller faktisk i care. 

Exit Music (for a Film)

Kigger min kamerarulle igennem for at se om der er et eller andet jeg har lyst til at skrive om, men der var ikke rigtig noget, men måske jeg stadig har lyst til at skrive. De sidste par dage har været ufuldkomne, ikke afsluttet, som om søvnen ikke har ageret den barrierer, der adskiller dagene fra hinanden, ikke været den ting der siger, i dag er i dag, fordi i dag er du vågnet og det er i dag, og nu kommer jeg tænker til at tænke på jeg theis ørntoft, at jeg måske kom lidt for tæt på et sprog der ikke er mit, men what ever, han siger i dag har patent på betingelsen i dag, og jeg tror jeg synes det er sygt rigtigt, eller måske ikke helt, både i går og i forgårs og dagen inden, har været i dag. 

Jeg har også snakket med en ven om hvor noieren vi synes det er, når folk laver deres relationer til et regnestykke, en slags cost/benefit, og jeg bange for at jeg kommet til at falde i, i de her dage føler jeg, jeg skal snakke med alle, lige sige se mig, sige se hvor meget jeg ser dig, hvor du sød, ved du meget du betyder for mig, jeg håber kun har sagt det hvis jeg mener det, tror jeg, håber. 

Og jeg var også også ude at køre i valdes bil, og han er sådan en cd-mand, med sygt god cd-smag, det var på vej mod brugsen og hr. pizzamand, og der var allerede en i anlægget, og jeg tænker fuck det jo sindsygt det her, tænker hvorfor kender jeg det ikke, og de andre i bilen, er sådan lidt ja, det jo fucking lækkert, og så da de inde i butikken shazamer jeg det lige, og det var radiohead, og det var en lille, eller måske mellem skam hihi, så spørger man jo sig selv kender jeg ikke radiohead, buh mig, og buh mine medpassagerer, vi er jo nogle små noobs. Så kørte vi hjem og spiste pizza, og burger, og pomfritter med remo, og bastogne kiks og drak harboe cola og iste. 

Og den anden dag læste jeg hindebæger med Anna Rieder, og blev helt overvældet, og var sådan det her skal jeg ikke være alene om, nogle bliver nødt til at dele glæden med mig, og så en skrev en anden anna at hun ikke kunne sove, og jeg var sådan lad os tænde et bål, har en sygt god bog du bliver nødt til at læse, og så læste vi og snakket og var mege cute, og reider skrev "nogle gange er hjertet bare på et stykke papir", og jeg sagde den sætning er så wow, og du var så enig i at den var mega wow, og jeg blev ved med at fodre bålet, fordi det blev ved med at være cute, og vi skiftes til at læse op, og var så enige i alt hvad den anden synes var godt, og den måde hun blandet prosaen og digtene på var vild, helt vild og mit energiniveau hang 100% sammen med bålet, da der ikke var mere brænde blev jeg træt og måtte i seng, og glæderne, eller gløderne eller begge dele slukket vi sådan helt inden vi gik, fordi vi ikke orket at starte en wildfire, og jeg ved du ikke rigtigt er en krammer så jeg sagde sleep tight og vågnet en anden dag. 

nam

Spiste bare en magnum med hindbærsmag, ligesom hvilken som helst anden dag hvor man bare spiste en magnum med hindbærsmag, indtil, indtil, indtil jeg fandt ud af hindbærsmagen ikke bare var hindbærsmag, men HindbærPoprocksSmag, hvilken fryd, jeg blev et lille barn der var i biografen og se legofilmen, jeg blev et lille barn der aldrig ville sove igen, jeg blev en lille nytårsaften, og turen hjem, var i fars bil, den grønne BMW fra 05, sæderne i lyst læder, fælgene i guld, og os der hørte cd'er, derhjemme lignet mor mor, og jeg havde savnet hende, der var der nyheder i tv'et og brændeovnen var tændt, jeg varmet mit areal foran den, mens jeg nusset med vores kat, ventet på mor og far opdaget jeg skulle i seng, gik helt smadret i seng. SAVNER SYGT. SAVNER HELT SYGT. 

WOMP WOMP

Jeg tager en lur nu, har en halv time, og så efter åbner verden sig for mig, og jeg går ind gennem skydedøre, eller måske gennem de der, dem der er i ikea, dem man træder ind i, og går med små skridt, måske hedder det en karruseldør, det ville være passende, kan ikke overskue det bare sker sådan, sådan bum. Okay, kan ikke nå at sove, kunne være jeg skulle nå at høre nogle bangers.

Bangers: Straight Talker, ELIZA....Band Sit Together, Joanne Robertson....Big muzzy, fine....Do you wanna, Astrid Sonne. Det var bare lige dem jeg satte i kø, kan ikke nå at høre flere :(  


HAR Været lidt i en slump, i slumpEN, de sidste par dage, jeg har lyst til at skrive et billede frem, men har ikke noget, eller måske, måske har jeg været sammen med shrek i hans mudderpøl, og bare accepteret det, badet i det, badet i tomheden, badet i det uvisse, og fået mudder i ørerne, orker i hvert fald ikke høre på nogen, og der er også mudder i halsen, orker ikke snakke med nogle, er sygt miv miv, siger ikke noget, gnider bare mit hoved mod andre kroppe som en kat, forventer at de nusser mig, og det gør de alle sammen, de er så søde alle sammen, mig, jeg er miv miv, MIV, MIV, haha grineren, det er romertal, 996, 996. Hvad er der ellers at sige, udenfor regner det, og jeg ligger i min seng, jeg har lyst til at snakke med kræfter der ikke er menneskelig, min mund er alligevel allerede mudder, og min mund bor allerede et sted i mellemrummene, eller bor den i det uudsigelig? 

Det hele føles som, "the clod and the peeble", måske har jeg levet i blakedigt de sidste par dage, idk. 

૮₍´˶ᵔｪᵔ˶`₎ა      ૮₍´˶ᵔｪᵔ˶`₎ა     ૮₍´˶ᵔｪᵔ˶`₎ა      ૮₍´˶ᵔｪᵔ˶`₎ა    

dream rotation

 

Der har ligget en dyne over dagen

Ved ikke hvor jeg skal starte, har lige fået lagt tarotkort, om jeg skulle blive et halvt år mere på højskolen, eller vent, vil hellere starte et andet sted, læste Pentti Saarikoski, blev så rørt og ramt, ønsket om poesien som en kraft der kan bygge mure, synes det var så kosmisk og reelt på samme tid, måden slutningen punkterer sig selv på, og alligevel åbner det hele, åbner hele verden på en måde, eller ved faktisk ikke hvad hele verden er, men i bliver i hvert fald nødt til at høre det, her er det, og jeg er den lille kanin, der giver jer det, som en lille blomst, men i plastik, så den ikke dør:    

    /)/)
  ( ˶•༝•)
୭( づ✿ 

IV

     
        I dag går jeg en anden vej
kommer ind på engen fra vest
jeg vil se bjerget i et andet, i havet lys
luften er blødt papir

hvor træernes konturer bliver uskarpe
jeg vandrer på engen
Ville gerne være digteren hvis sang
sætter stenene i bevægelse
så de lægger sig
på række som en bymur
og får træerne til at vandre hen til tømrerne
der bygger boliger til menneskene

Sorg uden indhold
er tung at bære
men stadig, stadig vil jeg se
det hele i et andet, i havets lys

Det var det, eller det var alt, det var ALT, og det satte en følelse af hvor er forløsningen, det satte en følelse af det uundgåelige, af tab i kroppen, der gik ned af trappen og ud på gårdspladsen, hvor kammerkoret sang den sidste dans, og jeg græd lidt, og de sagde eller sangen sagde eller de sagde, på gensyn, og det var så mildt og fint og afsluttet, følelsen gik ind i spisesalen og snakket med munde, der sagde søde ting, og tunge ting, der ligger en lille dyne af et eller andet over skolen, håber det bare er himlen, men ved ikke, tilbage til tarotkort, har det så ambivalent med dem, for det meste synes jeg bare de er smukke, i sådan en fysisk forstand, spurgte dem eller Dina eller dem, om jeg skulle forsætte, og der var knive over det hele, de var smukke og blide, fortalte mig om alt det jeg frygter, vildfarelse, slutninger, afstand, jeg frygter afstand så meget. Tror ikke jeg kan lide ideen om københavn, bare ideen om mig og mine venner i københavn, der sidder på et stykke græs, og digter og lader livet være et andet sted, den ide er min yndlings, jaer okay, måske gad jeg godt københavn lidt alligevel, jeg ved det ikke okay. Ud over knive var der blomster og kranier og små kemiske flasker, de var meget mere mig, og Dina sagde også de var min fremtid og de andre var min fortid, og det løftet dynen lidt, nu vil jeg læse Pentti Saarikoski, indtil jeg orker at snakke med munde igen, eller vil lige skrive lidt mere. Havde fødselsdag imorges eller har det egentligt stadig, og der kom en masse instrumenter ind i hænderne på en masse mennesker, men det betød ikke så meget, alle får den rodeo, men jeg havde sagt for et par siden, til Leah og Sofie, at jeg altid får brød med birkes med smør og bacon til morgenmad, og de havde været ude og købe ind og tidligt oppe (og update: sofie kunne have sovet længe), og det var så sødt, elsker dem, elsker dem virkelig, det løfter dynen lidt når jeg tænker på det, tror også det er derfor jeg synes afstanden ville være hård, men den er måske også bare et vilkår, eller måske bare en konstruktion, tror jeg vil tænke på den som en konstruktion, så løfter dynen sig måske lidt. 

#håber#tagersavnenepåforskud#isåsødeallesammen 

føler de her digte er blog blogdigte, og det her en min blog blog, og ikke bare min blog, og måske er blog blogdigte en slags genrebetegnelse, nu er det der i hvertfald, elsker når bjørn rasmussen laver sine egne

har ingen indvendinger mod i dag
har hygget mig og hørt god musik i mine ører

min krop har været min krop
og gjort sit arbejde 

vejret har været som det burde

har gået fra a til b og b til a og a til a og til b til b
bare hen hvor jeg lige orkede 
og sov en lur, snoozede den tre gange
drømte om ingenting ud over en halvgrå farve

skal lige pisse, så skriver jeg videre
nu er jeg tilbage

tømt som et solgt hus

sidder i det og tænker på søde minder

tænker dagen gennem som en episode, wow en episode, altså wooow en episode

⟡

ligger mig i min seng som en af mine puder

ser youtube fra 00'erne og føler en nostalgi
jeg ikke kan huske

rejser mig op i hak som transformers tror jeg, har aldrig set den film

og åbner vinduer pga. luft, udenfor larm pga. biler

og fuglene er sygt meget lydbølger lige i mit ansigt

jeg ligner bare mig selv

sidder på en altan nu og træerne blafrer sådan vildt meget 
håber virkelig arkitekten har gjordt sit job

nede på gaden kan man se mennesker gå forbi hinanden i relationer

overvejer lige mine, bliver glad og trist og mikser det sammen til en molotov

jeg kaster den mod en tilfældig en, jeg ved jeg villle hade hvis jeg kendte ham

hvad ellers?
himlen er helt blå og kun blå
ensfarvet som et godt æble
hvor det fint

lånt også en ring af en veninde i dag, lovet at passe på den
og nu den leveret tilbage i god behold og vi har delt et eller andet

ellers dagen har budt på lidt af ingenting

⟡

og så er det ny dag igen, i dag jeg vil anskue ting fra en vinkel 

starte dagen ud med at sove og så vågne, spise og så lave morgenmad

griber livet lige ved bollerne en anden dag

i dag tænker jeg på min brændeovn og mit badekar

hvordan varmen omsluttet min krop, og tankerne gør mig døsig

inde i mit hoved er der borgerkrig mellem hjernehalvdelene
venstresiden har annekteret mest areal indtil videre

hepper, siger kom så

⟡

engang var min hud lavendel, jeg plejede at prikke dens bumser
og det plejede at splatte som gyserfilm
kom altid til at tænke på seriemordere og psykopater 

mine følelser leget meget gemmeleg dengang 

der var du sorg
der var du glæde
der var du tomhed

nu min hud et tæppe 
eller min hud er min hud
og jeg ligger på den som et tæppe

ser basketball, og bolden bevæger sig som 
en zebra der undviger en løve

udenfor for min dør er de ting der ikke er indenfor min dør

⟡

eksempelvis mælkebøtterne
plukket en og tog et billede af den og dig
og det lignet i var lige høje

synes det var moderat grineren 

så satte vi os i skyggen, med alt det andet der var i skyggen
det regnet fra de japanske kirsebærtræer

de dækket græsset med sit afkom
jeg dækket det med min krop

jeg var træt den dag og
mine øjenlåg lukket som skydedøre

solen var mild og min mor

mellem trækronerne klatrer vi
eller sover en søvn

⟡

nu sidder jeg på jorden som græs

dagene er en suppe og mine øjne er

en pool der svømmer legende børn 

og oppustelige badedyr rundt i den

når jeg kravler ud, er der en verden
jeg er bare tusind måder at opleve den på

f.eks kørte vi løbehjul 
en cykelklokke ringet, sagde flyt jer
og jeg sagde, så slap dog af

efter fordampet vreden langsomt, som et spildt glas vand

eller langsomt bruste vreden af, som en sodavand med skruelåg

det var bare en måde

⟡

og så nogle gange er det en ny dag

jeg sætter mig på en bænk
ser skyerne og gætter

ser solsortene hakke efter regnorme

det blæser ikke rigtig, men hofter snot

løber alligevel ud og bader
det føles i hvert fald under alle omstændigheder 
100% sådan på min krop 

og mosset på stenene er fluffy
en slags undervandsmadras
ligger mig på den og hviler lidt og lidt mere

bølgerne er små skub der vugger mig i deres barnevogne

det var bare en anden måde

⟡

i går snakket vi lidt om vores forhold
og andre ting og det var vel fint nok

mig og min mund sov bare resten af dagen
gjorde den kort 

tog et bad, og tog på maccen som 
man tager på en røv

nu hører jeg smerz, a thousand lies 
tænker vi sygt meget i samme båd
tænker oslobåden er det bedste bud

⟡

to bier flyver og parrer sig 
tænker det som et billede på accelerationssamfundet
eller måske på naturalismen, men kun hvis jeg nu vælger at skrive om det
det gør jeg ikke muhaha

men tager et tæppe ud, og ligger mig over tæppet over græsset
har mediteret i hvad der ligner et kvarter, det kan jeg se klokken

kan også se træerne har tabt sig, siger woow i ser godt ud, har i tabt jer?

så går jeg ind og laver te som man laver lort
så drikker jeg den som man drikker te

så ligger mig på mit rene lagen
tænker er jeg kommet på hotel eller hvad?
what, så fik man bare lige skiftet det

så sover jeg og drømmer utopier

⟡

er i uendelighed, i en ørken, i en bil der minder om en bil
ved ikke om jeg er alene, mit blik er rettet frem som en pistol
ind i mellem mod sidespejlet, styrer ikke bilen, den kører bare

i mine hænder, to glas, et med frø, og et med tårer

jeg kaster dem ud, og store fantasier gror, planter der er høje

som rundetårn, overskuelige på samme måde

kan se dem i spejlene, bilen kører videre ud i uendelighed, i en ørken

det mit ansvar at det gror alt sammen

bag mig, frodigt, foran mig, sandet
og dødt som sand

himlen må være grålig, kan fornemme solen ikke bryder gennem noget
mine glas er aflange, ligner bunden af et lyssværd, bare gennemsigtig
jeg kører i en linje, med en konstant fart

bag mig, frodigt, foran mig, sandet

vågner i min seng, føler stadig det mit ansvar at det gror alt sammen

⟡

går ud i samfundet med en indstilling

hader regnbuen, den er så grim og dårlig arkitektur 
det har jeg lige tænkt mig at være lidt irriteret over 
så har jeg tænkt mig at tænke på
sidst vi var på aros og ville vennerne sygt gerne der op

og jeg sagde det nu vi skal gå kontra på institutionen

så ser jeg hunde og deres ejere 
tænker de ligner jo slet ikke hinanden

⟡

i dag er dagen er åben fra 09:00-02:00
orker ikke være ude længere

med mindre jeg pludselig orker alligevel

lige nu er klokken tal, og luften er kold som et hjerte
måske endda død, den er i hvert fald på, på hospice

og mig, jeg er alene som vejret 
venter på mennesker og
solnedgangen er, er ikke endnu 

det konstateret jeg uden holdning
så det bare som man ser tour de france

nu bevæger jeg mig gennem rum
som en rådden pære der blivet most mellem bare tæer

kalder det rum jeg er i nu for udenfor, her afblomstre kirsebærtræet

og det er et tæppe over mine fødder

⟡

nu jeg i et andet rum
her rækker du dine hænder frem som et glas 

og jeg drikker, og jeg bliver søvnig og sover

drømmer sikkert om en ny verden og små søde babybjørne

 

tænkte en del på de ting i dag

 

tænkte morgenen helt sikkert også var træt

tænkte den ikke tænkte så meget

vi tog zip-up, skjorte og slips, shorts og sko på

 

folk sagde vi så godt ud, og det var sødt

hvad er ellers sødt? slik og ny kærlighed

så går jeg ud i andre rum, f.eks samfundet eller netto eller fodgængerfeltet
over fodgængerfeltet er himlen grå som en macbook 

⟡

vågner med ondt i hovedet
drikker faxe kondi og spiser rester

min krop er den jord, jeg ånder gennem
det er en fremskrevet virkelighed 
udenfor vinduerne er måske den virkeligeste virkelighed

udenfor vinduerne er det stille, og indenfor også
jeg sætter musik ind i ørerne; tænker på om det rigtigt

man bliver mere våd hvis man løber gennem regnen end hvis man går

så slipper jeg tanken som en håndfuld purløg i scrambled eggs
de små stykker fordeler sig ud over det hele
og ud i den virkelighed jeg står i, står i og tager stilling til personer

⟡

du siger wow det dufter sygt meget af regn

jeg siger har aldrig rigtigt forstået det, har aldrig har kunne dufte det

eller what vent, det dufter jo sindsygt lige nu

det jo faktisk en slags lille åbenbaring det her

så går jeg med glæden ud i indenfor
laver varm kakao og krammer mig selv

så går jeg med den ud i udenfor, dér er natten bøjet

og tomheden bosat sig under mine sko

jeg ser lyset bevæge sig som biler 

elsker det sted, endte her bare by accident

min ene fod gik foran den anden og så igen ligesom domino
indtil jeg væltet ned i min seng

⟡

luften er tung, kan ikke gå i seng endnu, åbner vinduer 
og hører brown noise 

tænker dagen igennem som et forløb
på dér og dér og dér var jeg lykkelig og det var det

så ligger jeg min krop ned 
verden har været lidt pixeleret i dag
og for mine øjne er stadig lidt forvirret

mine hænder er under hovedpuden
hader bløde hovedpuder, det går op for mig hver aften

og så falder jeg i søvn 

⟡

der er et gult lys mellem os, det er en blomst

det er en sol der smelter, det er os der bader i dens dråber

det os der går mellem grænser 

min mund siger ord og jeg erklærer mig enig

søger ud i morgenen med en vished
dagene flyder sammen til en spand vand

jeg kan bade fødderne i, jeg råber selfcare!!!

afstanden mellem os, en grænse
afstanden mellem os, knappenåle

jeg tager hjem som en brevdue

⟡

du har lavet et par trusser hvor mit navn står med bling bling bogstaver

så jeg kan tage dig bagfra og vide du kun er min

stønnen forlader min krop som et restprodukt

jeg holder en hemmelig i den lille boks du kalder mit hjerte

renser mig for ren for de fremtidige sorger

du smagte af honning, eller du smagte mere menneskeligt
jeg rækker ud efter billedet

drømmene løber ned af mine kinder som salv

rammer hovedpuden, ligner små dryp

⟡

spiser piratos og tænker på det pengeløse samfund 
så går min hjerne et andet sted her, siger den lige ligger sig og hviler lidt
bare i 20 minutter, så den ikke træt når den vågner

drømmer om menneske den kender, i fucked up situationer

har altid følt drømme var en ligeså virkelig virkelighed
fordi; min underbevidsthed plejer at være min virkelig ven og ikke ond

udenfor lyder fuglene som kridt mod en tavle
kan mærke deres næb i min rygsøjle
sætter fingrene i mine øre som et barn og føler varmen fra et moderligt kram

⟡

i dag er træerne mine småbrødre

jeg bader i vandet i regnen, flyder rundt som en vandmænd

inden jeg tørrer oplevelsen af mig, og går videre til den næste

jeg lever i de rum, der er mine
foran tv’et, spiser sunlolly

udenfor, regn stadig
inde i mit hoved, fikser samfundene

i det fysiske, tegner jeg på din ryg, og du gætter

det er et hus, det er en sol, det er en bil
det er følelsen af at have det fucked up

⟡

vågnet sygt tidligt og folk sov

min krop gik forbi de døre, deres senge var bag

i det åbne hvilet himlen

det var underligt fugtigt

jeg tænkte, det som om man er kommet til

spanien eller sådan noget shit

så gik jeg videre ud i andet

nu filer græshopperne ben mod hinanden
lyden er en lorte konstant, jeg prøver at undslippe
går ind i køkkenet, og blander en peanutbutterdressing til mine ris

savnene leger voldsomt i dag 

⟡

vi ligger i tynd sol, to jakker, og et halstørklæde under os

fløjten fra græsstrå
et langt forår

dråberne hænger fra alt inden de falder

oppe på himlen, fugle i leg, nede på græsset, dem der finder føde til deres unger
de gemmer det i deres krop, som min mor gemte mælk i hendes bryster

min krop var det areal hun flyttede rundt på

vinduer, en afgrænsning mellem det virkelige

i det løber jeg hen over broer, tænker; engang kunne man ikke løbe her

derhjemme, sætter jeg rødvin og jazz på 
udskyder tomheden

i min seng, venter en krop 

⟡

i dag var to solnedgange, ilden varmet det yderste lag, så det næste

de små glæder samler jeg i en lille pose, hvor der plejede at være glaskugler 

her er fredfyldt og stile

mine ører er kanaler for tusinde 

i huset ligger sorgerne

jeg er måske huset

jeg ligger mit hoved mod dit bryst

og udvider rummet 

udenfor gemmer i morgen sig

⟡

har været flyvende hele den her dag

hørt musik lige ind i hovedet og det lød lige som det skulle

nu drikker jeg en kop te, varme hænder mod mine kinder

jeg læner mig ned i følelsen

ideen om vi skal have en fucked up god sommer inden vi skilles, er mild

jeg har glemt at tænde emhætten og røgalarmen er gået igang

og jeg er bare sådan what ever, det er helt umulig at slå mig ud i dag

har gang i sygt lækre nudler 

med kylling og blødkogte æg og alt muligt 

senere tager toget hjem hjem 

ved ikke hvorfor, men i det tænker jeg på de gange, jeg pisset i sengen 

hvordan jeg altid ind til far, hvordan skammen altid var et hoved der kigget på sine fødder 

⟡

jeg svømmer mellem to kyster

på den ene side bor mor

på den anden far 

da jeg kommer ud af vandet er luften luft

solsorte der hakker efter regnorme

træernes kroner skygger

vådt hår, en følelse af noget dødt 

jeg går over på kirkegården, elsker de ukendtes, de føles så søde alle sammen 

små fugleunger der ligge tæt i reden, bare helt uskyldige

⟡

tre flyvere på himmel, begge dele orange

det har været uhyggeligt varmt hele dagen

svalerne flyver lavt og jeg tænker på min far 

eller måske var det bare dig, der talte til mig på samme overlegne måde

og mig der jeg hadet det

og du, eller et andet du, et af de søde

viser mig dræbersneglene kan bliver sygt thick, når man skræmmer dem, det ligner enden af min tommelfinger

og den er slimet på samme måde, som når jeg stikker den i en tilfældig mund

for at manifestere min mandom

⟡

følsomheden har jeg pakket ind i en flyttekasse med gavebånd om
jeg sætter den af ved dig, inden jeg tager afsted igen

udenfor regner det, de små dryp gør mit hår mega lækkert

tænker, hvordan kan man ikke have lyst til mig

så tænker jeg, det er sjældent jeg selv orker

vasketøjet hænger som små blade, der venter på at blive plukket

mine fødder er sorte under sig selv, fordi jeg spillede fodbold og drak bajer

eller måske mest på grund af fodbolden

og myggene, er små frø på himlen, der planter deres gift i mig

jeg viser dig den blå lille allergipille, jeg har tænkt mig at tage

siger, så ved du godt hvad der skal til at ske haha

⟡

en gang imellem er mine øjne den lille å, der løber ned mod havet jeg kalder 

min mund

hvis jeg spiser katjes svømmer der fisk i det

tre solsorte, et stykke græs

vi falder ind og ud af stemninger, inden vi falder i søvn

her er mildt og natten stopper når den ikke gider mere

mellem stederne er andre steder, og de andre mennesker er på vej derhen

jeg håber det bedste for dem, med mindre jeg allerede ved ikke kan lide dem

⟡

der løber børn og katte gennem haven

tanken om at de er lige dumme får mig til at smile

sætter mig med den i en havestol og observerer verden ikke ændrer sig lige nu

en lille vrede afbrydes af en anden lille vrede, over at jeg skal ting

oppe på himlen, er omridset af det æbletræ

jeg sidder under

hvorfor er det hårdere når jeg ikke hader hende?

nogle spilder stearin ud over os, og det ligner sæd på vores bukser

befrugtningen var en fiasko, jeg tror aldrig jeg skal have børn

mig og ven, snakker om det smukke i tanken 

om at blende sin baby og drikke det som en smoothie

senere nærmer aftenen sig langsomt, som en kat der vil kæles, jeg aer dens hage

⟡

vågner til et tidspunkt, der er hvad klokken er

jeg spiser en halv durum og ser produktiv youtube

det er et regnestykke der går i 0

senere, plejer jeg mine relationer, som grønsagerne i en køkkenhave

luften: tung og klam, sværme af myg 

nogle gange: kollisoner

hver eneste opfatter jeg som biluheld i vilkårlig rækkefølge

i metroen er jeg på vej hjem, det er så rart med metroen

den kører ikke ind i andre, at den bare dræber en der alligevel gerne ville dø

⟡

der er en længde mellem to steder jeg ikke magter at gå

så jeg lader vær og tager cyklen, på vejen overvejer jeg

om jeg magter at cykle der hen hvor jeg ender med at cykle hen

og over mig laver himlen himmelting 

måske jeg bare er glad, jeg ved det ikke

der var så sygt mange terrorvenlige bygninger på udstrækningen

men skal nok lade vær, lover, mener det virkelig, lover
jeg er altså virkelig ikke den type, men hvis jeg var

ville jeg helt sikkert skrive et manifest, og det ville være smukt

derhenne er der pasta pesto med bacon, family guy og øl
kan godt lide at anskue tilfældige sammensætninger som boybands

⟡

kigger mine noter igennem for lækre sætninger
jeg blander dem som bland-selv-slik, indtil der er et digt

nogle gange er det tungt og dyrt, andre gange, let og overkommeligt

i sommeren spiser jeg vandmelon og chokolade 
årets længste dag, har lige været årets længste dag
nu bliver det bare mørkere indtil det bliver lysere

den her sommer har jeg kun set en sommerfugl 

det er udelukkende sørgeligt når jeg tænker på det

vi bader os i strømmen, der er bolde vi aldrig finder igen
det er ikke i overført betydning, de er bare flydt væk

⟡

jeg vågner til lyset og trækker gardinet til

har glemt at lukke vinduet, og hundene gør, og fuglene pipper

min krop er mere stille end den plejer

jeg har sovet i intervaller af alarmer, nu er det formiddag

en defineret, tilbagevende afstand mellem to steder 

måske er det mellem min køkkenet og min seng

jeg siger det ikke, men måske

solen skinner som bare fuck fra en helt lyseblå himmel

og skyerne gider ikke være til

mine ører hører musik jeg kan lide

og håber ingen andre kan lide det, for så kan de lide det meget bedre

⟡

i dag har ensomhedens små væsener suget alt ud af mig
jeg har slået notifikationer til igen

spiller fifa og spiser frysepizza, ryger i pauserne

overvejer at gå en tur, men hvorhen?

nede ved vandet, svømmer der svaner og savn 

jeg køber en is, og mindes minder, inden jeg igen går hjem

i indkørslen, står mor med ukrudtsbrænder

går indenfor og lukker vinduerne
overvejer hvilke andre ting der er nødvendige at lukke ned for

⟡

jeg gør al tid op i produktiv, hyggelig eller ligegyldig 
oftest som procentindelinger

min trøje er grøn, og der søjlerne gennem skyerne

vi spiller spike i sandet, en lang sommer forude
ønsket om at overhæle den indenom

vi sammenligner os med tilfældige dyr

noget i mig siger fugle, fisk, insekter

det er altid dem uden intellegens jeg ønsker at være

⟡

i nat, game 7 i nba-finalerne
jeg drikker mælk af kartonen og pakker lidt af det efterladte ned

udenfor er gadelygterne lige blevet tændt 

og måske er det grund nok til at føle sig heldig

tidligere mellem markerne, følelsen af at være lille

lysten til at se alt som en negativ

lige nu måtte du gerne være min krop 

faktuelt er alle stjernerne sole, og jeg hader det

⟡

i et tempo løber skyerne over himlen 

jeg sidder og kigger på mine fødder

hele dagen har jeg frosset, og dynen er bare et midlertidigt tæppe

i hjørnet af værelset, flyver myggene mod lyset

i det andet, ligger jeg med dem der hellere vil se insta
inden vi går vi i seng, maser jeg dem til små pupiller mod skærmen 

for døden er bare en velfortjent lur

og søvnen, skræmmende, ikke fraværende, bare skræmmende

ikke som den plejer, ikke det hegn der adskiller dagene fra hinanden

ikke det hegn der siger, på den der side bor i går, og på den her side bor i dag

⟡

i bilen hænger wunderbaumen stadig og dufter af jordbær

back in the days, pakkede jeg den ud som anvist, langsomt, i hak 

som min personlighed når jeg møder nye mennesker

min aesthetic sender sygt mixed signals

ved havnen svømmer en delfin

der er meget jeg har nemt ved bare at acceptere

der er jordbærsnask på din trøje, og jeg ligger på dit lår

over os vejrudsigten

⟡

jeg føler mig sygt meget hjemme i min egen krop i dag

som om indpakningen bare passer lige til hvad der er indeni 

senere, spille bingo og drikke øl

nu, tænke på bingo og øl

nogle gange tænker jeg også på, hvordan der er en hel by under byen

under rådhuset og butikkerne, at man kan bare stå op, i mørket, dernede  

når tanken bliver for noieren eller ligegyldig slipper jeg den 

som et insekt man holder ved vingen

en regnorm bliver tortureret af en krage 
jeg spiser koldskål og knækker kammerjunkerne 

og living on the edge

der er et par måder at gøre ting på

og jeg bliver irriteret når folk ikke vælger min

⟡

den lille piger der jagtede anden 

0s begge der ønsket at nusse dens hoved

svalerne der fløj lavt over græsset

mig der håbede på regn

min krop i et tog mellem to steder

et sted er den lille fremtid, jeg er så neutral ift. den

vi spiser pizza på en bænk, tænker vi lever i en sygt globaliseret verden

tænker det så rigtigt tænkt