petermarkmann
onsdag den 22. oktober 2025
🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢 viet er en indgrænsning・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ ✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ ✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ ✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢・₊✧ ♡₊˚ 🦢
jeg sværger jeg har levet i en serie de sidste par dage, har putttet et fiktionslag oven på alt, har spillet scenerne inde i hovedet inden jeg spillede dem igen. og hver nat kører dagen som en. ond film, jeg kan tænke jeg vil ikke mere, men jeg vil jo gerne mere. også, hva så? så falder jeg i søvn når jeg har set alle klippene fra alle vinklerne. mine beslutninger er bare mine beslutninger,,,,,,, og måske jeg lovebomber den lille by du er. alles ansigter ligner først noget når jeg tlænker tænker. og jeg og jeg og jeg idk. det ægte er et mål for tiden , forstår ikke hvorfor, men det er sådan det er. går gennem alt muligt med en følelse af jeg burde føle noget, men det også bare fordi alle skal have en holdning til alt og alt der det. og mit liv er bare en serie, og jeg bliver nødt til at sørge for plottiwst så jeg ikke keder mig og andre skal ikke kede sig, det er også et mål. og fuck man, vågnet på biblo imorges pga. sovet det, følte jeg var på vej på arbejde da jeg gik ud i kulden, orkede intet og i går havde kimber kørt galt i valdes bil, og den skulle på værksted og vi skulle køre den derud og vente på taxaen der skulle køre os hjem, vi gik i 7-11 og købte taquitos og gik ud og røg smøger, det var en mærkelig venten på den der random ass parkeringsplads fordi ingen andre ventede der var bare os og mig. og vi kom tilbage og så var vi tilbage.
går ned og læser hjerte-bogen om lidt, måske den vil mig noget mere, han siger at Li-tai-pe engang tog fejl af månen og sit hjerte og endte mig at dolke sig selv og nu at det blod nu er et schade digt, det kan jeg godt lide, elsker det eEEElsker jeg.
mandag den 20. oktober 2025
der er sorte streger på himlen, det er fugle og de tegner ingenting
hver søvn er bare et vindue der åbner forvirringen større, jeg'et kan ikke længere adskille det ægte fra det tænkte. jeg'et tænker der må være en måde at materialiserer følelserne på, jeg'et knepper et du i deres fælles venindes seng fordi en krop føles så krop. ny dag: sof du har espresso martinis og jeg'et kysser du'et mens hun er på toilet. nyny dag: vi'et vågner i en hems og føles som noget, indtil du'et siger du'et skal på date i aften. det er ikke verden der er fucked, det noget mere mindre. når jeg'et lukker øjnene ser jeg'et bare min krop bevæge mig over dagen. og i de her dage føles jeg'et digtning meget mere forelsket end jeg'et kan tage stilling til. og nu: et andet du sidder oven på jeg'et i en flyderstol, mens jeg'et åbner indtil nye små sorger i det. det siger at det ikke et surt, at det godt ved at det ikke kan forvente noget af jeg'et endnu, jeg'et holder mig ind til det som hvis jeg'et er et barn. skammen sidder som smerte og gør jeg'et doven, ud gennem vinduet er virkeligheden firkantet. jeg'et barberer mig og tager skjorte på, inden jeg'et lægger mig tilbage i sengen.
fredag den 17. oktober 2025
Lately
Er i Dragør, skal mødes med sof om lidt, Ella og Mille senere. Alt flyder lidt ud i ingenting for tiden, vil gerne føle sÃ¥ meget, men andre følelser annullerer dem og gør det til en stilstand. Berlin var sÃ¥ rart og skønt og smukt og inspirerende og det der, og folk er sÃ¥ søde og smukke og milde og det der. MÃ¥ske det bare ikke er sÃ¥ vigtigt alt sammen, der er en ro i mig der er længe siden, mÃ¥ske er det at være med P og gaga ikke skulle tage beslutninger. PÃ¥ Apple tv’et flyder der vandmænd rundt, eller nu er det Golden gate bridge jeg kan se, udenfor er der smÃ¥ huller i himlen, bÃ¥de P og gaga sover og snorker begge to. Hehe.
Jeg tror bare jeg vil strække tiden længere, udskyde alt.
i aften skal sove i en mærkelig seng i aften, eller mærkelig på den måde jeg ikke ved hvad jeg skal tænke om den der ligger ved siden af mig, jeg var så optaget af dem inden jeg ikke var og måske er jeg det igen lige om lidt.
Hvad har jeg lavet? Jeg har købt tøj og hørt musik og drukket øl og fået en piercing og grædt uden at græde bare haft fornemmelsen, spist döner og asiatisk og tænkt jeg ville alt muligt med min kunst, tænkt jeg skal ville udstille på højskolen, på værelset, lave en lille fernisering.
Jeg har kalligraferet en lille bog til en lille en eller anden og det føltes så vigtigt og ligegyldigt. Bl.a. blah blah 000
Og og ogogogog
Min krop har været så meget krop det sidste stykke tid, bare været rent kød der flyttes rundt på og først efter kan tage stilling til om det var det rigtige.
Men tror jeg digter godt for tiden, det som det ægte måske er det.
onsdag den 15. oktober 2025
tirsdag den 7. oktober 2025
jeg kan placerer min krop i det uudtalte
uroen i søster når man
overhalede en lastbil
jeg kan sige mit hjerte er en emoji
jeg kan sige jeg lægger det i skriften
jeg lægger det her her lægger jeg det
jeg går nu nu går jeg
du ender med at blive en offergave fra dig selv
jeg har ikke fået dig og
alligevel er jeg bange for at miste
der falder en grankogle for min fod
der falder en fortvivlelse fra din mund
er det her det her?
du sovende mens jeg lægger din ring tilbage
på din hylde
jeg kunne vise dig sandhederne
jeg venter i bilen mens der bliver købt ind
der er intet andet jeg venter på
jeg har besluttet der er intet andet jeg venter på
jeg sender reels af søde dyr
os?
der så lidt at miste
hvis man måler det op mod meget
lige om snart tager jeg mig sammen
og glemmer
det du siger
er det du siger
miv hvor verden langt væk lige nu
jeg kunne dø under dig men jeg glad lige nu
du er ligesom alle mulige sammenligninger
du lidt væk jeg tænker du lidt væk
indtil jeg spørger hvor du er og går derhen
hver gang vi snakker er et snit
man kan lave i historien på vores lille tidslinje
jeg viser dig billeder af sphynx katte og griner
der løber en hare
forbi mine øjne
under et tæppe: vanter en halv krop
herude er markerne
overskuelige firkanter
der laver afgrænsninger man kan sætte i
små blomster man kan være frø for
du har lagt et brev på min seng
jeg har lagt det under min pude som en hemmelighed for alle andre
jeg skriger som en ræv
hvis du vil mig det godt må du gerne
luftforureningen gør himlen
til en dyne
jeg kan lyne op
en lille åbning
frem og tilbage mellem dagene går gennem den når jeg savner og jeg savner
nu ser du
nu sover du
drømmen er et andet sted
det vemodige i den er så ubetydeligt
når man mister noget
vågner man bare får det igen
en hvid due jeg siger
det bliver en fredelig dag
går hen og køber lige det jeg har lyst til
lige i det det
det støvregner og du også i den
bare et andet sted
jeg kan høre tog og din stemme
sige det jeg tror jeg håber
inden virkeligheden annullerer
spiser surt slik tænker på memes jeg kan huske
kranerne drejer i cirkler over bygningerne
mine hænder er separate genstande glemt ud over din krop
jeg downloader insta for at poste
herfra kan jeg se mig selv
herfra kan jeg se dit ansigt som et højdepunkt
et halvt døgn i sengen jeg står op og venter på
du gør det samme ligger og tænker på det første jeg skal sige
udenfor det ligner det er godt vejr
men man kan vide
fordi man ikke gider gå ud
ud over tiden er det eneste
der rykker sig min krop når den på det et tidspunkt rejser sig
lyset råber lidt
mine knæ er blå
jeg nusser dem lukkede øjne
der er sorte streger på himlen
det er fugle og de tegner ingenting
jeg lovebomber den lille by du er
vi sidder i hver vores ende af sengen
prøver at finde noget der er at sige
jeg rejser mig
sætter mig igen
du hvisker hemmeligheder i mit øre
for at jeg ikke skal se på dig imens
du sender lilla hjerter jeg søger purple heart
meaning og sender screenshots
fordi der står søde ting der står love and close bonds
på en måde gør jeg det ægte
et lille lys gennem
alt muligt
i dag er det solnedgangen
skriver; jeg står her nu
sender et billede af hvor smuk jeg kan være


