nu basker en helikopter helt stiller roligt hen over tagene 

den slags sightseeing de kunne jo være på vej alle steder hen

åhh at få lov til se indre by fra de højder  

eller at have råd til at se indre by fra de højder  

er jeg sur? måske, jeg tænker på hvordan rigdommen ville ændre en 

på milliardærerne med en trist omsorgsfuldhed 

som om det ikke er deres egen skyld de er blevet sådan

et billede vil tegne sig op i hovedet men er for uskarpt til at kunne tydes 

det er noget med en grålig mark 

den her forestilling om guden i alt menneskeskabt undrer mig

som om tankevirksomheden der har opfundet den pludselig er dummere 

end sin opfindelse 

hvor det dog ikke ender med underskyldninger, guds vilje er afstumpet, mennesket vilje er afstumpet

sorgen ved at såre føles så ubenævnelig

der gemmer sig så meget mening i meningsløsheden 

hvis jeg har forstået mig korrekt?

 

engang bad jeg for farfars hedbred

i et klædeskab

det føles usandt

barndommen og så det nu man er nu

korrelationen er fjern eller minderne

den tunge regn på loftlejlighedens tag gør en helt døsig

sådan som folk dog kan lege overrasket over verdens forunderlighed

det skræmmer mig at ikke forstå så skræmmer det mig at ting kan forklares

hvis jeg kom til magten ville jeg undre mig helt vildt

så tage fat nogle vigtige steder steder der føles vigtige

f.eks. og også andre steder

slappe af i viden om oligarkiet lynhurtigt knuser det

de minder må være helt bløde mod kinden og

tanken om kærligheden som en konstant

så føles den mindre forgæves

jeg havde svoret på ændernes maver eksploderet ved lidt brød

men det var ikke sagen ved åen med den halve bolle fra frokost

kærligheden var ren men fandtes renere jeg kunne se en tristhed i dit ansigt

vidste at du ikke vidste hvad den skyldtes og gættelegen bare ville såre 

denne omsorgsfulde sol der gemmer sig når man tænker nu går man er en tur

denne store gule runde kugle hvor er den ligegodt gul og stor og rund

så vidt som man husker

eller det er sen sen aften og uinteressant hvad jeg har skulle til at sige

hvis jeg overhovedet skulle til at sige noget 

 

Forvirringen er kollosal, det er det man kan konstaterer
på vegne af mig selv
er krigene og krigen det samme. Ansigterne flyder i olien. 
Jeg er gået for vidt i forbruget, men men men
der er hierarkier i undertrykkelsen. Det er den ro jeg sover i.
Min kærlighed forlanges ikke længere.
Ved jeg hvad jeg skal synes om det? nej. Hvad ved jeg?
Venner bliver smukke her i eftersolens lys efter jeg er gået
ud af en dør og op i en lejlighed, hvor længe kan en følelse vare?

*

Vreden er nem nok at placerer. Sådan så, er den placeret og
som man dog kan spørge sig selv om selvet bare er en petitesse.  
Smerten strækker sig ud over kroppen. Jeg vil elske sådan som den bedende, ikke se 
det onde. I det onde. 
Oplysninger er nedslående, lige meget kaliber. Ordene stopper ikke kriserne.

*

Man må indse at magien nogle gange er sand mellem fingrene. Denne aften, hvor
er den umulig. Vejret er helt skizofrent, isbilen kører i ringe i solen i regnen i solens regn.
Oppe i hovedets himmel er konflikterne en fortid, men hvilken kedelig himmel. Gid
man kunne lægge sig i søvnens hånd og vågne oplyst med svarerne kravlende i halsen. 
Hvem vil overhovedet en sandheden? Den her aften ligner ikke den her aften. 

 

 

^'^

solen vækker en helt usovet og
forlangende 

jeg kan høre min mund tale 
det interesserer 
mig ikke hvad jeg har at sige

nu

ligger historien i mavesyre og er forskellig alt efter hvem
du spørger du 

der er der intet lys i hovederne er meningen urealiserbar men tilstede
er det det
man kan blive så trist til mode over

det er sandt, verden er helt blank når man kigger ud over den her plads
føles alt falsk
men man skal huske at stole på mine øjne 

så kan det være at det kan være

hjertets billede på
fraværet er fraværet af billedet

ooo og jorden

 

finde balancen mellem at køre sig helt ud og helt ind. det er lige det med at acceptere verden folder sig helt lille om sig selv. ikke. at meningssammenbrudet er en konstant. ikke. 



ooo og jo. jorden er så blød efter et regnskyl. duften er så tung som et hoved. alt jeg kan sige er upræcist. men stræbenen ligger også et andet sted. et ukendt et. der findes mennesker jeg vil høre på forevigt. ord der bare ligger og putter sig i hjernen. fryden man kan læne sig tilbage i. ikke skylde et svar. ikke skylde noget. tage telefonen når vennerne ringer. 

i kiosken og købe øl. sidde og dingle med fødderne ved kanten af kanalerne. der er bryllupper over alt lige her. den kærlighed. den accept af at være rigtige for hinanden. det retrospektive onde man kan ønske det gode. 


skal ud og gå en tur.  er hjemme igen. tror ikke jeg mente jeg ville ønske ondt. bare at jeg kunne mærke at fremmede ikke siger mig meget. især ikke glade fremmede. 

alt er så konkret. sammenligningen interesserer mig virkelig lidt. er meget antisammenligning tænkte jeg på da jeg var ude at gå. at ting ikke er andre ting åbner et større rum tror jeg. kan ikke komme med et godt eksempel. eller lad os sige mine tanker som ikke åbner. 

hehe. hvad nu? ud og skære i tomatter. skære. skære. og så sove. skal arbejde i morgen / fodre kapitalen med bagværk og latte for håndøre.    sov godt mys mys. eller tror egentligt bare det er sammenligningen der irriterer mig. den underdanige form. dens manglende ejerskabstagen over at x er y. det er nok mere det der interesserer mig. at ingen fremskrivning af noget som noget andet er reel hvis det bliver det. 

duften er ikke tung som et hoved alligevel. tror jeg. duften er et tungt hoved. tror jeg.

hver dag er så lang og kedsommelig. sommeren har virkelig ikke ramt mig endnu. der er ingen henvendelse ved solen. bare dårlig samvittighed over ikke at udnytte. men det er et vilkår indtil jeg gør noget ved det. kan mærke der skal ske lidt før jeg kan. jeg ligger bare i et billede der kunne minde om en sump. en seng. dræberen måske.  

 

ingen henvendelse. ingen ønsker. bare distraherer sig selv helt galt. ikke tænke. vide det er det de vil have en til. vide anerkendelsen af oplysningen er rar i noget tid. ronja hører et eller andet i badet. man hører altid på et eller andet. tit på et eller andet dumt. 

             man kan frarøve et menneske så meget. konsekvenserne kan være alles. 

                                                 hvad skal det forestille at ligne det her? mest af alt en sætning. 

hjernen er glat. far lignede ikke nogle jeg kendte. da. vi gik en tur rundt i amagers aften. 

at jeg ikke længere kan finde en vigtighed gør at ligegyldigheden heller ikke findes. selvom alt føles ligegyldigt. åhh modsætningens ironi og det der. jeg samler en kat op og fjerner deres søvn. jeg gør det dens dyrekrop ikke kan. 


mon? nå. solen smelter over taget. jeg er i gang med at finde ud af om jeg er mest træt eller sulten. 

                         den evige forhandling om hvad man forhandler om. 

jeg kan forstå der er kollaps over alt. 

 

&&&&&&&

 

prøver at fremtvinge noget men er helt dvask. minderne er langt væk. et ligger øverst. far ryster kirsebærtræet. ved ikke hvad jeg skal bruge det til.

har tænkt over at jeg ville give mig mere hen til andre. bare sådan ikke være bange for at blive såret. så fin en tanke. så fin en sorg. 

       i gården render en lille hund rundt og er helt lille. så sødt af så mange grunde. nogle fyrer fyrværkeri af. bliver helt glad over nogle følte sådan sådan: nu fyrer vi fandme bare noget fyrværkeri af midt i den gård mand fucking højlysdag mand. anledningen er helt ligegyldig for mig. anledninger er ligegyldige for mig.


                              mit køkken flyder og jeg hører noget musik jeg kan ikke huske hvad hedder eller mit køkken flød og jeg hørte noget musik. digtets præmis af nuliggørelse ændrer sig nogle gange..


en tidlig morgen. en tidlig tidlig. hader det men kunne bare ikke sove. tiden opfører sig helt underligt ovenpå tiden. family guy føles helt langt uden henvendelse. plejede at elske det men ikke nu. er træt af hvor tom man kan føle sig. trætheden ikke overtager tomheden. men hvad kan man også så opnå i dag?

                                                                     sørge ?  jaer