så lunt og ufredfyldt ud i kroppen. sidde og se drengene spille bold. tænke over uoverensstemmelsen sødme. åhh hvor må man ingenting. & åhh hvor skal man bare ændre alt. er det virkelig det det handler om?
&& er der virkelig ingen tidslighed i ordenen når alle tidligere stiller sig på en lang lang række oppe i hovedet. ?
slap man lige for døden i parallelt univers. jeg siger der kun findes den store død. jeg siger alt andet er løgn. jeg siger. gå. gå lige ind i min kvadratmeter. at eje den ejendom man er. at tage mere plads end man fortjener. at svømme i vestlige værdier. at give sig selv. at give sig selv lov.
nu rammer solens ene linje mit øjne. de udspekulerede ord jeg har forberedt. det blanke lærred jeg har tegnet på. og se nu der! så gik det alligevel alt sammen alligevel ikke ikke. eller skriften er sødere end tanken. det er den hypotese jeg arbejder med lige nu. men arbejder ikke videre er dødtræt. var ude og tjene til føden.
og hvis idéerne banker på så åbner jeg overhovedet ikke.
de ondeste konklusioner ligger på vagt derude. det ved i godt. vidste i det? vidste i udskydelsen af smerten er smerten i sig selv. og alle må have set alt siden alle ved alt. man finder papir og tuscher og man vil tegne som et barn. man tegner omvendte tal. man tegner dem med sin bevidsthed. man køber billetter til vietnam. man køber kærlighed men valutaen er helt helt anderledes.
***
sætte ingen alarm og vågne tidligt. vandre gennem køkkenet. gå på nerverne. ikke se nogle men vide alle er hyklere. alle de store ting vi kunne hvis vi opereret indenfor andre systemer. grå landskaber er strakt ud over min hjerne og og jeg er sur. men oprigtigt. ved ikke hvem man må beskylde. løgnen. det ceremonielle i tandbørstningen. kalken i knoglerne og på armaturet. er så lidt. så meget genstand.
sætter mit vindue i haspen. finder på ingenting at lave.
men vent nu kære. var det noget med vi skulle ud i aften? ryge og drikke og knep? hvor kan distanceringen bare kan være en himmel. og jeg. jeg flyver lige hen over den og kaster alt mit bedste ned til jer alle sammen dernede på baren. spis fra min blanke hånd. jeg ville spille dart og høre country.
der er så meget man mangler selvom man vil intet vil have. engang gjorde jeg det her. eller kalder teksten på en anekdote. der var så mange af dem i går. der er så langt en spænd fra spændene til sjovt. det jo også bare bare ikke så vigtigt alt sammen.
så stor ironisk distance mellem hendes øjne da hun sagde: iiii fremtiden
***
alt det søde som f.eks den tale der ikke skulle til. alle må kede sig på sådan en søndag. alle må vide det er godt vejr men ikke vide hvad de skal bruge det til. alle må ligge helt udstrakt ud over deres lille sofa mens solen står alt for hårdt lige ind i tv'et. alle må rejse sig og sætte sig.
den tomhed man kan føle. den kontrol man ikke længere kan miste. det ønske om at have lyst til at ødelægge og tage afsted.
den duft af foråret der overhovedet ikke har ramt mig endnu. intet er sprunget ud i indre by ikke engang en eneste ven. og himlen. himlen er så blå jeg lover jer at i ikke forstår det. skulle vi kunne gå en tur rundt om gåturen og krænge vores hjerter ud i hinandens halse? ok.
ligner vi hinanden?
sidder vi på mit arbejde og ryger smøger og spiser croissant. ja. nej. jeg kan høre skraldespandene blive tømt i gården. jeg kan høre min radiator. jeg kan høre det bliver svært at få det her land til at give mening.
