et eller andet alt muligt

  

       jeg kan skrive en sætning i min notesbog der betyder noget andet om aftenen, der er ord der forskyder sig med tiden, også den korte. der er fælles traumer, der ikke er vores. 

er så apatisk for tiden, prøver bare at skjule det. 

i aften: uoverskuelig, fordi folk kommer til at være fulde, jeg glæder mig bare til næste uge, eller jeg glæder mig også bare til at danse. i går skulle matilde og juljia ind og hente deres jakker de havde glemt i byen, tænkte, jaja det da meget hyggeligt at tage med, lige hurtigt. vi skulle bare lige kigge på shen mao hurtigt, men endte med at spille bordtennis og danse i sygt lang tid, og jeg elsket det, følte mig så fri selvom, eller ved ikke hvorfor, gjorde det bare. lagde mærke til alt muligt. hvem der ikke kunne holde ud at dø i bordtennis. hvilke ting folk sagde. hvordan alle drengene opsøgte alle pigerne, hvordan ingen af pigerne opsøgte nogle af drengene, som om konformiteten bare er konformiteten. men det går vel nok også måske.

der er noget skræmmende ved de nye relationer, eller der noget skræmmende i hvordan folk ser på ens nye relationer, der er allerede grupper, og det er okay, og jeg hader det. kan lide alle mulige, der er bare konstellationer der er svære at være i, der er folk jeg virkelig kan lide, der er sammmen med folk der virkelig er, er hvad? jeg ved det ikke, jeg ved det godt. men der er sikkert nogle der læser min blog, og tror bare ikke jeg kan snakke om det i det virkelige, for når jeg skriver noget her, bliver det til det virkelige. synes på en måde den transformation er virkelig smuk, men også virkelig uhyggelig. men alt det der andet, føler jeg på en anden måde, bliver nødvendigt at snakke om på et tidspunkt. synes det er hårdt at anskue det sådan, men jeg anskuer det sådan. 

måske der ikke er problemer, måske jeg bare er glad, jeg ved det ikke.



hvad ellers? været ude og se de tårne man kan se fra verdens ende. og jeg var så glad, sådan helt overdrevet. måske over deres materialitet, måske over deres størrelse, måske over den måde de føles så malplaceret, den måde jeg ikke vidste hvad deres funktion var, for mig var det bare stor installationskunst. nu tænker jeg også at de måske kunne være forfærdelig, kunne sende propaganda mellem os, kunne bidrage til at planlægge folkedrab, kunne planlægge remigration, tænker det først nu, og føler først nu en mærkelig skam der er mere tænkt end den er følt. derude var der noget ubeskriveligt i min krop, pii sagde hun kunne mærke hvor glad jeg var, måske lykkelig, jeg tror jeg var lykkelig. jeg tror jeg sove nu, måske fylde mit hoved med katastrofetanker, bye bye.