engang bad jeg for farfars hedbred

i et klædeskab

det føles usandt

barndommen og så det nu man er nu

korrelationen er fjern eller minderne

den tunge regn på loftlejlighedens tag gør en helt døsig

sådan som folk dog kan lege overrasket over verdens forunderlighed

det skræmmer mig at ikke forstå så skræmmer det mig at ting kan forklares

hvis jeg kom til magten ville jeg undre mig helt vildt

så tage fat nogle vigtige steder steder der føles vigtige

f.eks. og også andre steder

slappe af i viden om oligarkiet lynhurtigt knuser det

de minder må være helt bløde mod kinden 

tanken om kærligheden som en konstant

så føles den mindre forgæves

jeg havde svoret på ændernes maver eksploderet ved lidt brød

men det var ikke sagen ved åen med den halve bolle fra frokost

kærligheden var ren men fandtes renere jeg kunne se en tristhed i dit ansigt

vidste at du ikke vidste hvad den skyldtes og gættelegen bare ville såre 

denne omsorgsfulde sol der gemmer sig når man tænker nu går man er en tur

denne store gule runde kugle hvor er den ligegodt gul og stor og rund

så vidt som man husker

eller det er sen sen aften og uinteressant hvad jeg har skulle til at sige

hvis jeg overhovedet skulle til at sige noget