jeg sværger jeg har levet i en serie de sidste par dage, har putttet et fiktionslag oven på alt, har spillet scenerne inde i hovedet inden jeg spillede dem igen. og hver nat kører dagen som en. ond film, jeg kan tænke jeg vil ikke mere, men jeg vil jo gerne mere. også, hva så? så falder jeg i søvn når jeg har set alle klippene fra alle vinklerne. mine beslutninger er bare mine beslutninger,,,,,,, og  måske jeg lovebomber den lille by du er. alles ansigter ligner først noget når jeg tlænker tænker. og jeg og jeg og jeg idk. det ægte er et mål for tiden ,  forstår ikke hvorfor, men det er sådan det er. går gennem alt muligt med en følelse af jeg burde føle noget, men det også bare fordi alle skal have en holdning til alt og alt der det. og mit liv er bare en serie, og jeg bliver nødt til at sørge for plottiwst så jeg ikke keder mig og andre skal ikke kede sig, det er også et mål. og fuck man, vågnet på biblo imorges pga. sovet det, følte jeg var på vej på arbejde da jeg gik ud i kulden, orkede intet og i går havde kimber kørt galt i valdes bil, og den skulle på værksted og vi skulle køre den derud og vente på taxaen der skulle køre os hjem, vi gik i 7-11 og købte taquitos og gik ud og røg smøger, det var en mærkelig venten på den der random ass parkeringsplads fordi ingen andre ventede der var bare os og mig. og vi kom tilbage og så var vi tilbage.  

går ned og læser hjerte-bogen om lidt, måske den vil mig noget mere,     han siger at Li-tai-pe engang tog fejl af månen og sit hjerte og endte mig at dolke sig selv og nu at det blod nu er et schade digt, det kan jeg godt lide, elsker det eEEElsker jeg.