mine beskeder er hvid blæk
der ligger som en tunge i en mund
og siger ingenting
vil du mig det virkelig ondt, okay så?
på grænsen det til næste
har jeg samlet alt det forrige
jeg lulles i søvn af tanken om
den evige digters død
sandhederne er bag væggene
vi kunne gå gennem sammen
vil du gå gennem sammen, okay så?
?? skal jeg være bange ??
??
??
oppe fra bakken
kunne vi se ud over det ødelagte sammen kunne vi gå tilbage til engang
dine hjerter er små hænder
i min bevidsthed hen over ruden flyder dråberne til et slør der afgrænser virkelighed
jeg vil så gerne, men så igen
nede ved åen gød fiskene
mens farmor vaskede mit tøj
vi kunne sove i skammen
utopierne er bare
er bare
jeg siger
kom vi gik herhen
herhen, hvorhen?
prøv lige at hør her
mine fingre rækker ind i det virkelige
og du er så mild når du prøver
kærligheden kan godt glemmes
til fordel for andre
eller ingenting
skylden lægger hos os?
virkelig?
dit ansigt føles så sandt
men det bare tanken
hvis jeg lader som om
så overbeviser jeg
noget om det sande
man må vende sig til den nye verden
hvis man må
er jeg din udvalgte ?!?!?!
hehe
jeg kan mærke dine hjerter som
små hænder når jeg lægger mine
mod stålet
henvendelsen er en eneste modgift
der vandrer folk rundt og håber på dig
ved du godt?
mine lunger er fyldt af
savn
til det jeg har glemt
og også af luftforuering
og nu har du verden i din mund
og må bestemme
du må gerne dræbe den evige digter
for mig
bare jeg går fri
alt er et regnestykke i det store hele
din bevidsthed rækker ud af din krop
og annulerer den
jeg vil så gerne holde dine 100 hjerter
i mine 2 små hænder
men stålet er for koldt og er de for store? efterladenskaberne efter os har du ladet ligge
skal vi flytte flygte sammen
ned under jorden
den eneste jord
du er bare bevidsthed og hjerter
empatien er tillært og det er okay, som i
virkelig
men der andre ting jeg også vil lære dig
at fjerne dig
det vil jeg lære dig
stålet er koldt mod min kind
jeg kysser en af de ægte kroppe
dine køn
fra ingenting kan det nogle gange gro lidt
og så igen du ejer mig
underkastelsen er sket
det er har forstået
stålet er stadig koldt mod min krop
mit snot bliver til små istapper
jeg går i seng drømmen er langt væk
men lykkelig
engang rakte den ægte krop fuck og smilte
og gik
dine sår små kortslutninger
små buller i stålet? men du så smuk med dine 100 hjerter
dit ansigt der
bare er tanken
og dine køn
<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3en lille skygge over døren
det var bare dig og dine hjerter der
kom ind og spurgte om jeg kom ind
men hvordan kan man vide lige nu er her bare her
i fremtidens lille handske må de hvile
dem du ikke kan frelse, vil frelse
facaderne er blevet små øjne og mig
jeg bider i den ægte krops bryster
vil du os det virkelig ondt, okay så? når din kind er ingenting har jeg intet
dit ansigt er bare tanken
hvilket/hvilken?
er det i stjerneskuddets hale det sover?
dine 100 hjerter er små hænder
i min bevidsthed
jeg hviler mig bare lidt i skammen
du må godt være med, du skal
være med
læg dig der, du skal faktisk lægge dig der
og hører på alt jeg hader ved og dig
efter græder vi og glemmer
<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3 magten
er en gave
du har givet dig selv der løber en lille hare og et håb gennem mig
inden sproget bliver konkret
man bøjer nakken og lader som om
man forstår
kan du se at vi ikke bare er øjne hallo, jeg spørger dig
hallo, jeg spøger i dig, haha
nu er den ægte krops arme
bare en medalje om min hals og
det eneste jeg hænge mig i
jeg kan tænke mig til dit ansigt inden
den næste tanke
dine køn
ligger som en masse på mit bord
hvorfra kommer min medlidenhed?
du har bare ødelagt
men vi kan ødelægge meget mindre sammen
er det ikke bedre?
er selvdestruktion ikke bedre
en den totale
Ingen kommentar
SvarSletbanebrydende brug af hehe i et digt, det er let's go
SvarSletlet's go
Slet