dream rotation

 

Der har ligget en dyne over dagen

Ved ikke hvor jeg skal starte, har lige fået lagt tarotkort, om jeg skulle blive et halvt år mere på højskolen, eller vent, vil hellere starte et andet sted, læste Pentti Saarikoski, blev så rørt og ramt, ønsket om poesien som en kraft der kan bygge mure, synes det var så kosmisk og reelt på samme tid, måden slutningen punkterer sig selv på, og alligevel åbner det hele, åbner hele verden på en måde, eller ved faktisk ikke hvad hele verden er, men i bliver i hvert fald nødt til at høre det, her er det, og jeg er den lille kanin, der giver jer det, som en lille blomst, men i plastik, så den ikke dør:    

    /)/)
  ( ˶•༝•)
୭( づ✿ 

IV

     
        I dag går jeg en anden vej
kommer ind på engen fra vest
jeg vil se bjerget i et andet, i havet lys
luften er blødt papir

hvor træernes konturer bliver uskarpe
jeg vandrer på engen
Ville gerne være digteren hvis sang
sætter stenene i bevægelse
så de lægger sig
på række som en bymur
og får træerne til at vandre hen til tømrerne
der bygger boliger til menneskene

Sorg uden indhold
er tung at bære
men stadig, stadig vil jeg se
det hele i et andet, i havets lys

Det var det, eller det var alt, det var ALT, og det satte en følelse af hvor er forløsningen, det satte en følelse af det uundgåelige, af tab i kroppen, der gik ned af trappen og ud på gårdspladsen, hvor kammerkoret sang den sidste dans, og jeg græd lidt, og de sagde eller sangen sagde eller de sagde, på gensyn, og det var så mildt og fint og afsluttet, følelsen gik ind i spisesalen og snakket med munde, der sagde søde ting, og tunge ting, der ligger en lille dyne af et eller andet over skolen, håber det bare er himlen, men ved ikke, tilbage til tarotkort, har det så ambivalent med dem, for det meste synes jeg bare de er smukke, i sådan en fysisk forstand, spurgte dem eller Dina eller dem, om jeg skulle forsætte, og der var knive over det hele, de var smukke og blide, fortalte mig om alt det jeg frygter, vildfarelse, slutninger, afstand, jeg frygter afstand så meget. Tror ikke jeg kan lide ideen om københavn, bare ideen om mig og mine venner i københavn, der sidder på et stykke græs, og digter og lader livet være et andet sted, den ide er min yndlings, jaer okay, måske gad jeg godt københavn lidt alligevel, jeg ved det ikke okay. Ud over knive var der blomster og kranier og små kemiske flasker, de var meget mere mig, og Dina sagde også de var min fremtid og de andre var min fortid, og det løftet dynen lidt, nu vil jeg læse Pentti Saarikoski, indtil jeg orker at snakke med munde igen, eller vil lige skrive lidt mere. Havde fødselsdag imorges eller har det egentligt stadig, og der kom en masse instrumenter ind i hænderne på en masse mennesker, men det betød ikke så meget, alle får den rodeo, men jeg havde sagt for et par siden, til Leah og Sofie, at jeg altid får brød med birkes med smør og bacon til morgenmad, og de havde været ude og købe ind og tidligt oppe (og update: sofie kunne have sovet længe), og det var så sødt, elsker dem, elsker dem virkelig, det løfter dynen lidt når jeg tænker på det, tror også det er derfor jeg synes afstanden ville være hård, men den er måske også bare et vilkår, eller måske bare en konstruktion, tror jeg vil tænke på den som en konstruktion, så løfter dynen sig måske lidt. 

#håber#tagersavnenepåforskud#isåsødeallesammen 

føler de her digte er blog blogdigte, og det her en min blog blog, og ikke bare min blog, og måske er blog blogdigte en slags genrebetegnelse, nu er det der i hvertfald, elsker når bjørn rasmussen laver sine egne

har ingen indvendinger mod i dag
har hygget mig og hørt god musik i mine ører

min krop har været min krop
og gjort sit arbejde 

vejret har været som det burde

har gået fra a til b og b til a og a til a og til b til b
bare hen hvor jeg lige orkede 
og sov en lur, snoozede den tre gange
drømte om ingenting ud over en halvgrå farve

skal lige pisse, så skriver jeg videre
nu er jeg tilbage

tømt som et solgt hus

sidder i det og tænker på søde minder

tænker dagen gennem som en episode, wow en episode, altså wooow en episode

⟡

ligger mig i min seng som en af mine puder

ser youtube fra 00'erne og føler en nostalgi
jeg ikke kan huske

rejser mig op i hak som transformers tror jeg, har aldrig set den film

og åbner vinduer pga. luft, udenfor larm pga. biler

og fuglene er sygt meget lydbølger lige i mit ansigt

jeg ligner bare mig selv

sidder på en altan nu og træerne blafrer sådan vildt meget 
håber virkelig arkitekten har gjordt sit job

nede på gaden kan man se mennesker gå forbi hinanden i relationer

overvejer lige mine, bliver glad og trist og mikser det sammen til en molotov

jeg kaster den mod en tilfældig en, jeg ved jeg villle hade hvis jeg kendte ham

hvad ellers?
himlen er helt blå og kun blå
ensfarvet som et godt æble
hvor det fint

lånt også en ring af en veninde i dag, lovet at passe på den
og nu den leveret tilbage i god behold og vi har delt et eller andet

ellers dagen har budt på lidt af ingenting

⟡

og så er det ny dag igen, i dag jeg vil anskue ting fra en vinkel 

starte dagen ud med at sove og så vågne, spise og så lave morgenmad

griber livet lige ved bollerne en anden dag

i dag tænker jeg på min brændeovn og mit badekar

hvordan varmen omsluttet min krop, og tankerne gør mig døsig

inde i mit hoved er der borgerkrig mellem hjernehalvdelene
venstresiden har annekteret mest areal indtil videre

hepper, siger kom så

⟡

engang var min hud lavendel, jeg plejede at prikke dens bumser
og det plejede at splatte som gyserfilm
kom altid til at tænke på seriemordere og psykopater 

mine følelser leget meget gemmeleg dengang 

der var du sorg
der var du glæde
der var du tomhed

nu min hud et tæppe 
eller min hud er min hud
og jeg ligger på den som et tæppe

ser basketball, og bolden bevæger sig som 
en zebra der undviger en løve

udenfor for min dør er de ting der ikke er indenfor min dør

⟡

eksempelvis mælkebøtterne
plukket en og tog et billede af den og dig
og det lignet i var lige høje

synes det var moderat grineren 

så satte vi os i skyggen, med alt det andet der var i skyggen
det regnet fra de japanske kirsebærtræer

de dækket græsset med sit afkom
jeg dækket det med min krop

jeg var træt den dag og
mine øjenlåg lukket som skydedøre

solen var mild og min mor

mellem trækronerne klatrer vi
eller sover en søvn

⟡

nu sidder jeg på jorden som græs

dagene er en suppe og mine øjne er

en pool der svømmer legende børn 

og oppustelige badedyr rundt i den

når jeg kravler ud, er der en verden
jeg er bare tusind måder at opleve den på

f.eks kørte vi løbehjul 
en cykelklokke ringet, sagde flyt jer
og jeg sagde, så slap dog af

efter fordampet vreden langsomt, som et spildt glas vand

eller langsomt bruste vreden af, som en sodavand med skruelåg

det var bare en måde

⟡

og så nogle gange er det en ny dag

jeg sætter mig på en bænk
ser skyerne og gætter

ser solsortene hakke efter regnorme

det blæser ikke rigtig, men hofter snot

løber alligevel ud og bader
det føles i hvert fald under alle omstændigheder 
100% sådan på min krop 

og mosset på stenene er fluffy
en slags undervandsmadras
ligger mig på den og hviler lidt og lidt mere

bølgerne er små skub der vugger mig i deres barnevogne

det var bare en anden måde

⟡

i går snakket vi lidt om vores forhold
og andre ting og det var vel fint nok

mig og min mund sov bare resten af dagen
gjorde den kort 

tog et bad, og tog på maccen som 
man tager på en røv

nu hører jeg smerz, a thousand lies 
tænker vi sygt meget i samme båd
tænker oslobåden er det bedste bud

⟡

to bier flyver og parrer sig 
tænker det som et billede på accelerationssamfundet
eller måske på naturalismen, men kun hvis jeg nu vælger at skrive om det
det gør jeg ikke muhaha

men tager et tæppe ud, og ligger mig over tæppet over græsset
har mediteret i hvad der ligner et kvarter, det kan jeg se klokken

kan også se træerne har tabt sig, siger woow i ser godt ud, har i tabt jer?

så går jeg ind og laver te som man laver lort
så drikker jeg den som man drikker te

så ligger mig på mit rene lagen
tænker er jeg kommet på hotel eller hvad?
what, så fik man bare lige skiftet det

så sover jeg og drømmer utopier

⟡

er i uendelighed, i en ørken, i en bil der minder om en bil
ved ikke om jeg er alene, mit blik er rettet frem som en pistol
ind i mellem mod sidespejlet, styrer ikke bilen, den kører bare

i mine hænder, to glas, et med frø, og et med tårer

jeg kaster dem ud, og store fantasier gror, planter der er høje

som rundetårn, overskuelige på samme måde

kan se dem i spejlene, bilen kører videre ud i uendelighed, i en ørken

det mit ansvar at det gror alt sammen

bag mig, frodigt, foran mig, sandet
og dødt som sand

himlen må være grålig, kan fornemme solen ikke bryder gennem noget
mine glas er aflange, ligner bunden af et lyssværd, bare gennemsigtig
jeg kører i en linje, med en konstant fart

bag mig, frodigt, foran mig, sandet

vågner i min seng, føler stadig det mit ansvar at det gror alt sammen

⟡

går ud i samfundet med en indstilling

hader regnbuen, den er så grim og dårlig arkitektur 
det har jeg lige tænkt mig at være lidt irriteret over 
så har jeg tænkt mig at tænke på
sidst vi var på aros og ville vennerne sygt gerne der op

og jeg sagde det nu vi skal gå kontra på institutionen

så ser jeg hunde og deres ejere 
tænker de ligner jo slet ikke hinanden

⟡

i dag er dagen er åben fra 09:00-02:00
orker ikke være ude længere

med mindre jeg pludselig orker alligevel

lige nu er klokken tal, og luften er kold som et hjerte
måske endda død, den er i hvert fald på, på hospice

og mig, jeg er alene som vejret 
venter på mennesker og
solnedgangen er, er ikke endnu 

det konstateret jeg uden holdning
så det bare som man ser tour de france

nu bevæger jeg mig gennem rum
som en rådden pære der blivet most mellem bare tæer

kalder det rum jeg er i nu for udenfor, her afblomstre kirsebærtræet

og det er et tæppe over mine fødder

⟡

nu jeg i et andet rum
her rækker du dine hænder frem som et glas 

og jeg drikker, og jeg bliver søvnig og sover

drømmer sikkert om en ny verden og små søde babybjørne

 

tænkte en del på de ting i dag

 

tænkte morgenen helt sikkert også var træt

tænkte den ikke tænkte så meget

vi tog zip-up, skjorte og slips, shorts og sko på

 

folk sagde vi så godt ud, og det var sødt

hvad er ellers sødt? slik og ny kærlighed

så går jeg ud i andre rum, f.eks samfundet eller netto eller fodgængerfeltet
over fodgængerfeltet er himlen grå som en macbook 

⟡

vågner med ondt i hovedet
drikker faxe kondi og spiser rester

min krop er den jord, jeg ånder gennem
det er en fremskrevet virkelighed 
udenfor vinduerne er måske den virkeligeste virkelighed

udenfor vinduerne er det stille, og indenfor også
jeg sætter musik ind i ørerne; tænker på om det rigtigt

man bliver mere våd hvis man løber gennem regnen end hvis man går

så slipper jeg tanken som en håndfuld purløg i scrambled eggs
de små stykker fordeler sig ud over det hele
og ud i den virkelighed jeg står i, står i og tager stilling til personer

⟡

du siger wow det dufter sygt meget af regn

jeg siger har aldrig rigtigt forstået det, har aldrig har kunne dufte det

eller what vent, det dufter jo sindsygt lige nu

det jo faktisk en slags lille åbenbaring det her

så går jeg med glæden ud i indenfor
laver varm kakao og krammer mig selv

så går jeg med den ud i udenfor, dér er natten bøjet

og tomheden bosat sig under mine sko

jeg ser lyset bevæge sig som biler 

elsker det sted, endte her bare by accident

min ene fod gik foran den anden og så igen ligesom domino
indtil jeg væltet ned i min seng

⟡

luften er tung, kan ikke gå i seng endnu, åbner vinduer 
og hører brown noise 

tænker dagen igennem som et forløb
på dér og dér og dér var jeg lykkelig og det var det

så ligger jeg min krop ned 
verden har været lidt pixeleret i dag
og for mine øjne er stadig lidt forvirret

mine hænder er under hovedpuden
hader bløde hovedpuder, det går op for mig hver aften

og så falder jeg i søvn 

⟡

der er et gult lys mellem os, det er en blomst

det er en sol der smelter, det er os der bader i dens dråber

det os der går mellem grænser 

min mund siger ord og jeg erklærer mig enig

søger ud i morgenen med en vished
dagene flyder sammen til en spand vand

jeg kan bade fødderne i, jeg råber selfcare!!!

afstanden mellem os, en grænse
afstanden mellem os, knappenåle

jeg tager hjem som en brevdue

⟡

du har lavet et par trusser hvor mit navn står med bling bling bogstaver

så jeg kan tage dig bagfra og vide du kun er min

stønnen forlader min krop som et restprodukt

jeg holder en hemmelig i den lille boks du kalder mit hjerte

renser mig for ren for de fremtidige sorger

du smagte af honning, eller du smagte mere menneskeligt
jeg rækker ud efter billedet

drømmene løber ned af mine kinder som salv

rammer hovedpuden, ligner små dryp

⟡

spiser piratos og tænker på det pengeløse samfund 
så går min hjerne et andet sted her, siger den lige ligger sig og hviler lidt
bare i 20 minutter, så den ikke træt når den vågner

drømmer om menneske den kender, i fucked up situationer

har altid følt drømme var en ligeså virkelig virkelighed
fordi; min underbevidsthed plejer at være min virkelig ven og ikke ond

udenfor lyder fuglene som kridt mod en tavle
kan mærke deres næb i min rygsøjle
sætter fingrene i mine øre som et barn og føler varmen fra et moderligt kram

⟡

i dag er træerne mine småbrødre

jeg bader i vandet i regnen, flyder rundt som en vandmænd

inden jeg tørrer oplevelsen af mig, og går videre til den næste

jeg lever i de rum, der er mine
foran tv’et, spiser sunlolly

udenfor, regn stadig
inde i mit hoved, fikser samfundene

i det fysiske, tegner jeg på din ryg, og du gætter

det er et hus, det er en sol, det er en bil
det er følelsen af at have det fucked up

⟡

vågnet sygt tidligt og folk sov

min krop gik forbi de døre, deres senge var bag

i det åbne hvilet himlen

det var underligt fugtigt

jeg tænkte, det som om man er kommet til

spanien eller sådan noget shit

så gik jeg videre ud i andet

nu filer græshopperne ben mod hinanden
lyden er en lorte konstant, jeg prøver at undslippe
går ind i køkkenet, og blander en peanutbutterdressing til mine ris

savnene leger voldsomt i dag 

⟡

vi ligger i tynd sol, to jakker, og et halstørklæde under os

fløjten fra græsstrå
et langt forår

dråberne hænger fra alt inden de falder

oppe på himlen, fugle i leg, nede på græsset, dem der finder føde til deres unger
de gemmer det i deres krop, som min mor gemte mælk i hendes bryster

min krop var det areal hun flyttede rundt på

vinduer, en afgrænsning mellem det virkelige

i det løber jeg hen over broer, tænker; engang kunne man ikke løbe her

derhjemme, sætter jeg rødvin og jazz på 
udskyder tomheden

i min seng, venter en krop 

⟡

i dag var to solnedgange, ilden varmet det yderste lag, så det næste

de små glæder samler jeg i en lille pose, hvor der plejede at være glaskugler 

her er fredfyldt og stile

mine ører er kanaler for tusinde 

i huset ligger sorgerne

jeg er måske huset

jeg ligger mit hoved mod dit bryst

og udvider rummet 

udenfor gemmer i morgen sig

⟡

har været flyvende hele den her dag

hørt musik lige ind i hovedet og det lød lige som det skulle

nu drikker jeg en kop te, varme hænder mod mine kinder

jeg læner mig ned i følelsen

ideen om vi skal have en fucked up god sommer inden vi skilles, er mild

jeg har glemt at tænde emhætten og røgalarmen er gået igang

og jeg er bare sådan what ever, det er helt umulig at slå mig ud i dag

har gang i sygt lækre nudler 

med kylling og blødkogte æg og alt muligt 

senere tager toget hjem hjem 

ved ikke hvorfor, men i det tænker jeg på de gange, jeg pisset i sengen 

hvordan jeg altid ind til far, hvordan skammen altid var et hoved der kigget på sine fødder 

⟡

jeg svømmer mellem to kyster

på den ene side bor mor

på den anden far 

da jeg kommer ud af vandet er luften luft

solsorte der hakker efter regnorme

træernes kroner skygger

vådt hår, en følelse af noget dødt 

jeg går over på kirkegården, elsker de ukendtes, de føles så søde alle sammen 

små fugleunger der ligge tæt i reden, bare helt uskyldige

⟡

tre flyvere på himmel, begge dele orange

det har været uhyggeligt varmt hele dagen

svalerne flyver lavt og jeg tænker på min far 

eller måske var det bare dig, der talte til mig på samme overlegne måde

og mig der jeg hadet det

og du, eller et andet du, et af de søde

viser mig dræbersneglene kan bliver sygt thick, når man skræmmer dem, det ligner enden af min tommelfinger

og den er slimet på samme måde, som når jeg stikker den i en tilfældig mund

for at manifestere min mandom

⟡

følsomheden har jeg pakket ind i en flyttekasse med gavebånd om
jeg sætter den af ved dig, inden jeg tager afsted igen

udenfor regner det, de små dryp gør mit hår mega lækkert

tænker, hvordan kan man ikke have lyst til mig

så tænker jeg, det er sjældent jeg selv orker

vasketøjet hænger som små blade, der venter på at blive plukket

mine fødder er sorte under sig selv, fordi jeg spillede fodbold og drak bajer

eller måske mest på grund af fodbolden

og myggene, er små frø på himlen, der planter deres gift i mig

jeg viser dig den blå lille allergipille, jeg har tænkt mig at tage

siger, så ved du godt hvad der skal til at ske haha

⟡

en gang imellem er mine øjne den lille å, der løber ned mod havet jeg kalder 

min mund

hvis jeg spiser katjes svømmer der fisk i det

tre solsorte, et stykke græs

vi falder ind og ud af stemninger, inden vi falder i søvn

her er mildt og natten stopper når den ikke gider mere

mellem stederne er andre steder, og de andre mennesker er på vej derhen

jeg håber det bedste for dem, med mindre jeg allerede ved ikke kan lide dem

⟡

der løber børn og katte gennem haven

tanken om at de er lige dumme får mig til at smile

sætter mig med den i en havestol og observerer verden ikke ændrer sig lige nu

en lille vrede afbrydes af en anden lille vrede, over at jeg skal ting

oppe på himlen, er omridset af det æbletræ

jeg sidder under

hvorfor er det hårdere når jeg ikke hader hende?

nogle spilder stearin ud over os, og det ligner sæd på vores bukser

befrugtningen var en fiasko, jeg tror aldrig jeg skal have børn

mig og ven, snakker om det smukke i tanken 

om at blende sin baby og drikke det som en smoothie

senere nærmer aftenen sig langsomt, som en kat der vil kæles, jeg aer dens hage

⟡

vågner til et tidspunkt, der er hvad klokken er

jeg spiser en halv durum og ser produktiv youtube

det er et regnestykke der går i 0

senere, plejer jeg mine relationer, som grønsagerne i en køkkenhave

luften: tung og klam, sværme af myg 

nogle gange: kollisoner

hver eneste opfatter jeg som biluheld i vilkårlig rækkefølge

i metroen er jeg på vej hjem, det er så rart med metroen

den kører ikke ind i andre, at den bare dræber en der alligevel gerne ville dø

⟡

der er en længde mellem to steder jeg ikke magter at gå

så jeg lader vær og tager cyklen, på vejen overvejer jeg

om jeg magter at cykle der hen hvor jeg ender med at cykle hen

og over mig laver himlen himmelting 

måske jeg bare er glad, jeg ved det ikke

der var så sygt mange terrorvenlige bygninger på udstrækningen

men skal nok lade vær, lover, mener det virkelig, lover
jeg er altså virkelig ikke den type, men hvis jeg var

ville jeg helt sikkert skrive et manifest, og det ville være smukt

derhenne er der pasta pesto med bacon, family guy og øl
kan godt lide at anskue tilfældige sammensætninger som boybands

⟡

kigger mine noter igennem for lækre sætninger
jeg blander dem som bland-selv-slik, indtil der er et digt

nogle gange er det tungt og dyrt, andre gange, let og overkommeligt

i sommeren spiser jeg vandmelon og chokolade 
årets længste dag, har lige været årets længste dag
nu bliver det bare mørkere indtil det bliver lysere

den her sommer har jeg kun set en sommerfugl 

det er udelukkende sørgeligt når jeg tænker på det

vi bader os i strømmen, der er bolde vi aldrig finder igen
det er ikke i overført betydning, de er bare flydt væk

⟡

jeg vågner til lyset og trækker gardinet til

har glemt at lukke vinduet, og hundene gør, og fuglene pipper

min krop er mere stille end den plejer

jeg har sovet i intervaller af alarmer, nu er det formiddag

en defineret, tilbagevende afstand mellem to steder 

måske er det mellem min køkkenet og min seng

jeg siger det ikke, men måske

solen skinner som bare fuck fra en helt lyseblå himmel

og skyerne gider ikke være til

mine ører hører musik jeg kan lide

og håber ingen andre kan lide det, for så kan de lide det meget bedre

⟡

i dag har ensomhedens små væsener suget alt ud af mig
jeg har slået notifikationer til igen

spiller fifa og spiser frysepizza, ryger i pauserne

overvejer at gå en tur, men hvorhen?

nede ved vandet, svømmer der svaner og savn 

jeg køber en is, og mindes minder, inden jeg igen går hjem

i indkørslen, står mor med ukrudtsbrænder

går indenfor og lukker vinduerne
overvejer hvilke andre ting der er nødvendige at lukke ned for

⟡

jeg gør al tid op i produktiv, hyggelig eller ligegyldig 
oftest som procentindelinger

min trøje er grøn, og der søjlerne gennem skyerne

vi spiller spike i sandet, en lang sommer forude
ønsket om at overhæle den indenom

vi sammenligner os med tilfældige dyr

noget i mig siger fugle, fisk, insekter

det er altid dem uden intellegens jeg ønsker at være

⟡

i nat, game 7 i nba-finalerne
jeg drikker mælk af kartonen og pakker lidt af det efterladte ned

udenfor er gadelygterne lige blevet tændt 

og måske er det grund nok til at føle sig heldig

tidligere mellem markerne, følelsen af at være lille

lysten til at se alt som en negativ

lige nu måtte du gerne være min krop 

faktuelt er alle stjernerne sole, og jeg hader det

⟡

i et tempo løber skyerne over himlen 

jeg sidder og kigger på mine fødder

hele dagen har jeg frosset, og dynen er bare et midlertidigt tæppe

i hjørnet af værelset, flyver myggene mod lyset

i det andet, ligger jeg med dem der hellere vil se insta
inden vi går vi i seng, maser jeg dem til små pupiller mod skærmen 

for døden er bare en velfortjent lur

og søvnen, skræmmende, ikke fraværende, bare skræmmende

ikke som den plejer, ikke det hegn der adskiller dagene fra hinanden

ikke det hegn der siger, på den der side bor i går, og på den her side bor i dag

⟡

i bilen hænger wunderbaumen stadig og dufter af jordbær

back in the days, pakkede jeg den ud som anvist, langsomt, i hak 

som min personlighed når jeg møder nye mennesker

min aesthetic sender sygt mixed signals

ved havnen svømmer en delfin

der er meget jeg har nemt ved bare at acceptere

der er jordbærsnask på din trøje, og jeg ligger på dit lår

over os vejrudsigten

⟡

jeg føler mig sygt meget hjemme i min egen krop i dag

som om indpakningen bare passer lige til hvad der er indeni 

senere, spille bingo og drikke øl

nu, tænke på bingo og øl

nogle gange tænker jeg også på, hvordan der er en hel by under byen

under rådhuset og butikkerne, at man kan bare stå op, i mørket, dernede  

når tanken bliver for noieren eller ligegyldig slipper jeg den 

som et insekt man holder ved vingen

en regnorm bliver tortureret af en krage 
jeg spiser koldskål og knækker kammerjunkerne 

og living on the edge

der er et par måder at gøre ting på

og jeg bliver irriteret når folk ikke vælger

⟡

svalerne der fløj lavt over græsset

mig der håbede på regn, for det føles så meget bedre at være indenfor når det regner

og den lille piger der jagtede ænderne 

det var det sødt, hvordan vi begge delte ønsket at nusse deres hoved

nu, min krop i et tog der kører jeg mellem to steder i en fugleflugt

den parallele verden herinde, os alle der deler ønsket om at komme et sted hen

og lokomotivføreren der siger, der problemer på linjen

og os der deler dem, og toget der kører igen