har ingen indvendinger mod i dag
har hygget mig og hørt god musik i mine ører
min krop har været min krop
og gjort sit arbejde
vejret har været som det burde
har gået fra a til b og b til a og a til a og til b til b
bare hen hvor jeg lige orkede
og sov en lur, snoozede den tre gange
drømte om ingenting ud over en halvgrå farve
skal lige pisse, så skriver jeg videre
nu er jeg tilbage
tømt som et solgt hus
sidder i det og tænker på søde minder
tænker dagen gennem som en episode, wow en episode, altså wooow en episode
⟡
ser youtube fra 00'erne og føler en nostalgi
jeg ikke kan huske
rejser mig op i hak som transformers tror jeg, har aldrig set den film
og åbner vinduer pga. luft, udenfor larm pga. biler
og fuglene er sygt meget lydbølger lige i mit ansigt
jeg ligner bare mig selv
sidder på en altan nu og træerne blafrer sådan vildt meget
håber virkelig arkitekten har gjordt sit job
nede på gaden kan man se mennesker gå forbi hinanden i relationer
overvejer lige mine, bliver glad og trist og mikser det sammen til en molotov
jeg kaster den mod en tilfældig en, jeg ved jeg villle hade hvis jeg kendte ham
hvad ellers?
himlen er helt blå og kun blå
ensfarvet som et godt æble
hvor det fint
lånt også en ring af en veninde i dag, lovet at passe på den
og nu den leveret tilbage i god behold og vi har delt et eller andet
ellers dagen har budt på lidt af ingenting
⟡
og så er det ny dag igen, i dag jeg vil anskue ting fra en vinkel
starte dagen ud med at sove og så vågne, spise og så lave morgenmad
griber livet lige ved bollerne en anden dag
i dag tænker jeg på min brændeovn og mit badekar
hvordan varmen omsluttet min krop, og tankerne gør mig døsig
inde i mit hoved er der borgerkrig mellem hjernehalvdelene
venstresiden har annekteret mest areal indtil videre
hepper, siger kom så
⟡
engang var min hud lavendel, jeg plejede at prikke dens bumser
og det plejede at splatte som gyserfilm
kom altid til at tænke på seriemordere og psykopater
mine følelser leget meget gemmeleg dengang
der var du sorg
der var du glæde
der var du tomhed
nu min hud et tæppe
eller min hud er min hud
og jeg ligger på den som et tæppe
ser basketball, og bolden bevæger sig som
en zebra der undviger en løve
udenfor for min dør er de ting der ikke er indenfor min dør
⟡
eksempelvis mælkebøtterne
plukket en og tog et billede af den og dig
og det lignet i var lige høje
synes det var moderat grineren
så satte vi os i skyggen, med alt det andet der var i skyggen
det regnet fra de japanske kirsebærtræer
de dækket græsset med sit afkom
jeg dækket det med min krop
jeg var træt den dag og
mine øjenlåg lukket som skydedøre
solen var mild og min mor
mellem trækronerne klatrer vi
eller sover en søvn
⟡
nu sidder jeg på jorden som græs
dagene er en suppe og mine øjne er
en pool der svømmer legende børn
og oppustelige badedyr rundt i den
når jeg kravler ud, er der en verden
jeg er bare tusind måder at opleve den på
f.eks kørte vi løbehjul
en cykelklokke ringet, sagde flyt jer
og jeg sagde, så slap dog af
efter fordampet vreden langsomt, som et spildt glas vand
eller langsomt bruste vreden af, som en sodavand med skruelåg
det var bare en måde
⟡
og så nogle gange er det en ny dag
jeg sætter mig på en bænk
ser skyerne og gætter
ser solsortene hakke efter regnorme
det blæser ikke rigtig, men hofter snot
løber alligevel ud og bader
det føles i hvert fald under alle omstændigheder
100% sådan på min krop
og mosset på stenene er fluffy
en slags undervandsmadras
ligger mig på den og hviler lidt og lidt mere
bølgerne er små skub der vugger mig i deres barnevogne
det var bare en anden måde
⟡
i går snakket vi lidt om vores forhold
og andre ting og det var vel fint nok
mig og min mund sov bare resten af dagen
gjorde den kort
tog et bad, og tog på maccen som
man tager på en røv
nu hører jeg smerz, a thousand lies
tænker vi sygt meget i samme båd
tænker oslobåden er det bedste bud
⟡
to bier flyver og parrer sig
tænker det som et billede på accelerationssamfundet
eller måske på naturalismen, men kun hvis jeg nu vælger at skrive om det
det gør jeg ikke muhaha
men tager et tæppe ud, og ligger mig over tæppet over græsset
har mediteret i hvad der ligner et kvarter, det kan jeg se klokken
kan også se træerne har tabt sig, siger woow i ser godt ud, har i tabt jer?
så går jeg ind og laver te som man laver lort
så drikker jeg den som man drikker te
så ligger mig på mit rene lagen
tænker er jeg kommet på hotel eller hvad?
what, så fik man bare lige skiftet det
så sover jeg og drømmer utopier
⟡
er i uendelighed, i en ørken, i en bil der minder om en bil
ved ikke om jeg er alene, mit blik er rettet frem som en pistol
ind i mellem mod sidespejlet, styrer ikke bilen, den kører bare
i mine hænder, to glas, et med frø, og et med tårer
jeg kaster dem ud, og store fantasier gror, planter der er høje
som rundetårn, overskuelige på samme måde
kan se dem i spejlene, bilen kører videre ud i uendelighed, i en ørken
det mit ansvar at det gror alt sammen
bag mig, frodigt, foran mig, sandet
og dødt som sand
himlen må være grålig, kan fornemme solen ikke bryder gennem noget
mine glas er aflange, ligner bunden af et lyssværd, bare gennemsigtig
jeg kører i en linje, med en konstant fart
bag mig, frodigt, foran mig, sandet
vågner i min seng, føler stadig det mit ansvar at det gror alt sammen
⟡
går ud i samfundet med en indstilling
hader regnbuen, den er så grim og dårlig arkitektur
det har jeg lige tænkt mig at være lidt irriteret over
så har jeg tænkt mig at tænke på
sidst vi var på aros og ville vennerne sygt gerne der op
og jeg sagde det nu vi skal gå kontra på institutionen
så ser jeg hunde og deres ejere
tænker de ligner jo slet ikke hinanden
⟡
i dag er dagen er åben fra 09:00-02:00
orker ikke være ude længere
med mindre jeg pludselig orker alligevel
lige nu er klokken tal, og luften er kold som et hjerte
måske endda død, den er i hvert fald på, på hospice
og mig, jeg er alene som vejret
venter på mennesker og
solnedgangen er, er ikke endnu
det konstateret jeg uden holdning
så det bare som man ser tour de france
nu bevæger jeg mig gennem rum
som en rådden pære der blivet most mellem bare tæer
kalder det rum jeg er i nu for udenfor, her afblomstre kirsebærtræet
og det er et tæppe over mine fødder
⟡
nu jeg i et andet rum
her rækker du dine hænder frem som et glas
og jeg drikker, og jeg bliver søvnig og sover
drømmer sikkert om en ny verden og små søde babybjørne
tænkte en del på de ting i dag
tænkte morgenen helt sikkert også var træt
tænkte den ikke tænkte så meget
vi tog zip-up, skjorte og slips, shorts og sko på
folk sagde vi så godt ud, og det var sødt
hvad er ellers sødt? slik og ny kærlighed
så går jeg ud i andre rum, f.eks samfundet eller netto eller fodgængerfeltet
over fodgængerfeltet er himlen grå som en macbook
⟡
vågner med ondt i hovedet
drikker faxe kondi og spiser rester
min krop er den jord, jeg ånder gennem
det er en fremskrevet virkelighed
udenfor vinduerne er måske den virkeligeste virkelighed
udenfor vinduerne er det stille, og indenfor også
jeg sætter musik ind i ørerne; tænker på om det rigtigt
man bliver mere våd hvis man løber gennem regnen end hvis man går
så slipper jeg tanken som en håndfuld purløg i scrambled eggs
de små stykker fordeler sig ud over det hele
og ud i den virkelighed jeg står i, står i og tager stilling til personer
⟡
du siger wow det dufter sygt meget af regn
jeg siger har aldrig rigtigt forstået det, har aldrig har kunne dufte det
eller what vent, det dufter jo sindsygt lige nu
det jo faktisk en slags lille åbenbaring det her
så går jeg med glæden ud i indenfor
laver varm kakao og krammer mig selv
så går jeg med den ud i udenfor, dér er natten bøjet
og tomheden bosat sig under mine sko
jeg ser lyset bevæge sig som biler
elsker det sted, endte her bare by accident
min ene fod gik foran den anden og så igen ligesom domino
indtil jeg væltet ned i min seng
⟡
luften er tung, kan ikke gå i seng endnu, åbner vinduer
og hører brown noise
tænker dagen igennem som et forløb
på dér og dér og dér var jeg lykkelig og det var det
så ligger jeg min krop ned
verden har været lidt pixeleret i dag
og for mine øjne er stadig lidt forvirret
mine hænder er under hovedpuden
hader bløde hovedpuder, det går op for mig hver aften
og så falder jeg i søvn
⟡
der er et gult lys mellem os, det er en blomst
det er en sol der smelter, det er os der bader i dens dråber
det os der går mellem grænser
min mund siger ord og jeg erklærer mig enig
søger ud i morgenen med en vished
dagene flyder sammen til en spand vand
jeg kan bade fødderne i, jeg råber selfcare!!!
afstanden mellem os, en grænse
afstanden mellem os, knappenåle
jeg tager hjem som en brevdue
⟡
du har lavet et par trusser hvor mit navn står med bling bling bogstaver
så jeg kan tage dig bagfra og vide du kun er min
stønnen forlader min krop som et restprodukt
jeg holder en hemmelig i den lille boks du kalder mit hjerte
renser mig for ren for de fremtidige sorger
du smagte af honning, eller du smagte mere menneskeligt
jeg rækker ud efter billedet
drømmene løber ned af mine kinder som salv
rammer hovedpuden, ligner små dryp
⟡
spiser piratos og tænker på det pengeløse samfund
så går min hjerne et andet sted her, siger den lige ligger sig og hviler lidt
bare i 20 minutter, så den ikke træt når den vågner
drømmer om menneske den kender, i fucked up situationer
har altid følt drømme var en ligeså virkelig virkelighed
fordi; min underbevidsthed plejer at være min virkelig ven og ikke ond
udenfor lyder fuglene som kridt mod en tavle
kan mærke deres næb i min rygsøjle
sætter fingrene i mine øre som et barn og føler varmen fra et moderligt kram
⟡
i dag er træerne mine småbrødre
jeg bader i vandet i regnen, flyder rundt som en vandmænd
inden jeg tørrer oplevelsen af mig, og går videre til den næste
jeg lever i de rum, der er mine
foran tv’et, spiser sunlolly
udenfor, regn stadig
inde i mit hoved, fikser samfundene
i det fysiske, tegner jeg på din ryg, og du gætter
det er et hus, det er en sol, det er en bil
det er følelsen af at have det fucked up
⟡
vågnet sygt tidligt og folk sov
min krop gik forbi de døre, deres senge var bag
i det åbne hvilet himlen
det var underligt fugtigt
jeg tænkte, det som om man er kommet til
spanien eller sådan noget shit
så gik jeg videre ud i andet
nu filer græshopperne ben mod hinanden
lyden er en lorte konstant, jeg prøver at undslippe
går ind i køkkenet, og blander en peanutbutterdressing til mine ris
savnene leger voldsomt i dag
⟡
vi ligger i tynd sol, to jakker, og et halstørklæde under os
fløjten fra græsstrå
et langt forår
dråberne hænger fra alt inden de falder
oppe på himlen, fugle i leg, nede på græsset, dem der finder føde til deres unger
de gemmer det i deres krop, som min mor gemte mælk i hendes bryster
min krop var det areal hun flyttede rundt på
vinduer, en afgrænsning mellem det virkelige
i det løber jeg hen over broer, tænker; engang kunne man ikke løbe her
derhjemme, sætter jeg rødvin og jazz på
udskyder tomheden
i min seng, venter en krop
⟡
i dag var to solnedgange, ilden varmet det yderste lag, så det næste
de små glæder samler jeg i en lille pose, hvor der plejede at være glaskugler
her er fredfyldt og stile
mine ører er kanaler for tusinde
i huset ligger sorgerne
jeg er måske huset
jeg ligger mit hoved mod dit bryst
og udvider rummet
udenfor gemmer i morgen sig
⟡
har været flyvende hele den her dag
hørt musik lige ind i hovedet og det lød lige som det skulle
nu drikker jeg en kop te, varme hænder mod mine kinder
jeg læner mig ned i følelsen
ideen om vi skal have en fucked up god sommer inden vi skilles, er mild
jeg har glemt at tænde emhætten og røgalarmen er gået igang
og jeg er bare sådan what ever, det er helt umulig at slå mig ud i dag
har gang i sygt lækre nudler
med kylling og blødkogte æg og alt muligt
senere tager toget hjem hjem
ved ikke hvorfor, men i det tænker jeg på de gange, jeg pisset i sengen
hvordan jeg altid ind til far, hvordan skammen altid var et hoved der kigget på sine fødder
⟡
jeg svømmer mellem to kyster
på den ene side bor mor
på den anden far
da jeg kommer ud af vandet er luften luft
solsorte der hakker efter regnorme
træernes kroner skygger
vådt hår, en følelse af noget dødt
jeg går over på kirkegården, elsker de ukendtes, de føles så søde alle sammen
små fugleunger der ligge tæt i reden, bare helt uskyldige
⟡
tre flyvere på himmel, begge dele orange
det har været uhyggeligt varmt hele dagen
svalerne flyver lavt og jeg tænker på min far
eller måske var det bare dig, der talte til mig på samme overlegne måde
og mig der jeg hadet det
og du, eller et andet du, et af de søde
viser mig dræbersneglene kan bliver sygt thick, når man skræmmer dem, det ligner enden af min tommelfinger
og den er slimet på samme måde, som når jeg stikker den i en tilfældig mund
for at manifestere min mandom
⟡
følsomheden har jeg pakket ind i en flyttekasse med gavebånd om
jeg sætter den af ved dig, inden jeg tager afsted igen
udenfor regner det, de små dryp gør mit hår mega lækkert
tænker, hvordan kan man ikke have lyst til mig
så tænker jeg, det er sjældent jeg selv orker
vasketøjet hænger som små blade, der venter på at blive plukket
mine fødder er sorte under sig selv, fordi jeg spillede fodbold og drak bajer
eller måske mest på grund af fodbolden
og myggene, er små frø på himlen, der planter deres gift i mig
jeg viser dig den blå lille allergipille, jeg har tænkt mig at tage
siger, så ved du godt hvad der skal til at ske haha
⟡
en gang imellem er mine øjne den lille å, der løber ned mod havet jeg kalder
min mund
hvis jeg spiser katjes svømmer der fisk i det
tre solsorte, et stykke græs
vi falder ind og ud af stemninger, inden vi falder i søvn
her er mildt og natten stopper når den ikke gider mere
mellem stederne er andre steder, og de andre mennesker er på vej derhen
jeg håber det bedste for dem, med mindre jeg allerede ved ikke kan lide dem
⟡
der løber børn og katte gennem haven
tanken om at de er lige dumme får mig til at smile
sætter mig med den i en havestol og observerer verden ikke ændrer sig lige nu
en lille vrede afbrydes af en anden lille vrede, over at jeg skal ting
oppe på himlen, er omridset af det æbletræ
jeg sidder under
hvorfor er det hårdere når jeg ikke hader hende?
nogle spilder stearin ud over os, og det ligner sæd på vores bukser
befrugtningen var en fiasko, jeg tror aldrig jeg skal have børn
mig og ven, snakker om det smukke i tanken
om at blende sin baby og drikke det som en smoothie
senere nærmer aftenen sig langsomt, som en kat der vil kæles, jeg aer dens hage
⟡
vågner til et tidspunkt, der er hvad klokken er
jeg spiser en halv durum og ser produktiv youtube
det er et regnestykke der går i 0
senere, plejer jeg mine relationer, som grønsagerne i en køkkenhave
luften: tung og klam, sværme af myg
nogle gange: kollisoner
hver eneste opfatter jeg som biluheld i vilkårlig rækkefølge
i metroen er jeg på vej hjem, det er så rart med metroen
den kører ikke ind i andre, at den bare dræber en der alligevel gerne ville dø
⟡
der er en længde mellem to steder jeg ikke magter at gå
så jeg lader vær og tager cyklen, på vejen overvejer jeg
om jeg magter at cykle der hen hvor jeg ender med at cykle hen
og over mig laver himlen himmelting
måske jeg bare er glad, jeg ved det ikke
der var så sygt mange terrorvenlige bygninger på udstrækningen
men skal nok lade vær, lover, mener det virkelig, lover
jeg er altså virkelig ikke den type, men hvis jeg var
ville jeg helt sikkert skrive et manifest, og det ville være smukt
derhenne er der pasta pesto med bacon, family guy og øl
kan godt lide at anskue tilfældige sammensætninger som boybands
⟡
kigger mine noter igennem for lækre sætninger
jeg blander dem som bland-selv-slik, indtil der er et digt
nogle gange er det tungt og dyrt, andre gange, let og overkommeligt
i sommeren spiser jeg vandmelon og chokolade
årets længste dag, har lige været årets længste dag
nu bliver det bare mørkere indtil det bliver lysere
den her sommer har jeg kun set en sommerfugl
det er udelukkende sørgeligt når jeg tænker på det
vi bader os i strømmen, der er bolde vi aldrig finder igen
det er ikke i overført betydning, de er bare flydt væk
⟡
jeg vågner til lyset og trækker gardinet til
har glemt at lukke vinduet, og hundene gør, og fuglene pipper
min krop er mere stille end den plejer
jeg har sovet i intervaller af alarmer, nu er det formiddag
en defineret, tilbagevende afstand mellem to steder
måske er det mellem min køkkenet og min seng
jeg siger det ikke, men måske
solen skinner som bare fuck fra en helt lyseblå himmel
og skyerne gider ikke være til
mine ører hører musik jeg kan lide
og håber ingen andre kan lide det, for så kan de lide det meget bedre
⟡
i dag har ensomhedens små væsener suget alt ud af mig
jeg har slået notifikationer til igen
spiller fifa og spiser frysepizza, ryger i pauserne
overvejer at gå en tur, men hvorhen?
nede ved vandet, svømmer der svaner og savn
jeg køber en is, og mindes minder, inden jeg igen går hjem
i indkørslen, står mor med ukrudtsbrænder
går indenfor og lukker vinduerne
overvejer hvilke andre ting der er nødvendige at lukke ned for
⟡
jeg gør al tid op i produktiv, hyggelig eller ligegyldig
oftest som procentindelinger
min trøje er grøn, og der søjlerne gennem skyerne
vi spiller spike i sandet, en lang sommer forude
ønsket om at overhæle den indenom
vi sammenligner os med tilfældige dyr
noget i mig siger fugle, fisk, insekter
det er altid dem uden intellegens jeg ønsker at være
⟡
i nat, game 7 i nba-finalerne
jeg drikker mælk af kartonen og pakker lidt af det efterladte ned
udenfor er gadelygterne lige blevet tændt
og måske er det grund nok til at føle sig heldig
tidligere mellem markerne, følelsen af at være lille
lysten til at se alt som en negativ
lige nu måtte du gerne være min krop
faktuelt er alle stjernerne sole, og jeg hader det
⟡
i et tempo løber skyerne over himlen
jeg sidder og kigger på mine fødder
hele dagen har jeg frosset, og dynen er bare et midlertidigt tæppe
i hjørnet af værelset, flyver myggene mod lyset
i det andet, ligger jeg med dem der hellere vil se insta
inden vi går vi i seng, maser jeg dem til små pupiller mod skærmen
for døden er bare en velfortjent lur
og søvnen, skræmmende, ikke fraværende, bare skræmmende
ikke som den plejer, ikke det hegn der adskiller dagene fra hinanden
ikke det hegn der siger, på den der side bor i går, og på den her side bor i dag
⟡
i bilen hænger wunderbaumen stadig og dufter af jordbær
back in the days, pakkede jeg den ud som anvist, langsomt, i hak
som min personlighed når jeg møder nye mennesker
min aesthetic sender sygt mixed signals
ved havnen svømmer en delfin
der er meget jeg har nemt ved bare at acceptere
der er jordbærsnask på din trøje, og jeg ligger på dit lår
over os vejrudsigten
⟡
jeg føler mig sygt meget hjemme i min egen krop i dag
som om indpakningen bare passer lige til hvad der er indeni
senere, spille bingo og drikke øl
nu, tænke på bingo og øl
nogle gange tænker jeg også på, hvordan der er en hel by under byen
under rådhuset og butikkerne, at man kan bare stå op, i mørket, dernede
når tanken bliver for noieren eller ligegyldig slipper jeg den
som et insekt man holder ved vingen
en regnorm bliver tortureret af en krage
jeg spiser koldskål og knækker kammerjunkerne
og living on the edge
der er et par måder at gøre ting på
og jeg bliver irriteret når folk ikke vælger
⟡
svalerne der fløj lavt over græsset
mig der håbede på regn, for det føles så meget bedre at være indenfor når det regner
og den lille piger der jagtede ænderne
det var det sødt, hvordan vi begge delte ønsket at nusse deres hoved
nu, min krop i et tog der kører jeg mellem to steder i en fugleflugt
den parallele verden herinde, os alle der deler ønsket om at komme et sted hen
og lokomotivføreren der siger, der problemer på linjen
og os der deler dem, og toget der kører igen
Det er 1000 godt
SvarSletDet er tusind tak
SvarSlet