Har bare daset derudaf de sidste par dage. Men kommer hele tiden til at tænke på at udnytte optimerer sværger er så kapitalistisk når det kommer til tankerne, selvom jeg ikke engang ejer dem. Er sure på dem for tiden fordi de ikke gider lave de connections jeg forventer eller jaer er lykkelig sopper i en lys flod. Og min vens ansigt er så ægte og får mig til at synes noget. Det som om jeg har savnet det. Blive stillet til ansvar overfor mig selv, lige mærke hvor det kommer fra. Fortryder jeg ikke har skrevet dagbog, men det er for sent nu tror jeg. Alt er for sent, hvilken sorg hvilken glæde. De små kaninøjne i drømmen. Skrive sig udenom om ufriheden og så igen. Man kunne bare være ligeglad, men det gider man ikkkkke