arbejde?

 

sidder og tjekker gamle gruppechats og ekskæreste beskeder, alt går enormt langsomt og dagene strækker sig på tværs, enten sover jeg dumt tidligt eller dumt sent. jeg har fået en lejlighed i københavn og er glad tror jeg, men vildere er det ikke eller det ret vildt, men er blevet usikker på hvad jeg vil, om jeg orker tage til københavn bare for at arbejde, vi mødte rolf sparre den anden dag og det var den eneste måde nærmest at jeg gad arbejde på, have mit eget lille forlag, trykke debutanter, cykel rundt og afleverer bøger i snevejr, sidde i min lille bogbutik, skrive, den slags. i går ville jeg græde, og jeg sagde jeg ved ikke hvorfor jeg har det bare sygt som om der er et eller andet, og hun sagde ved du hvad det er, og det nærmest det værste ikke at vide hvorfor man har det mærkeligt, men jeg fik gravet alt muligt frem, fik krævede alt muligt, selvom jeg ikke er klar på der skal kræves alt muligt af mig. men skal sove i shelter i aften, lave bål og drikke øl og ryge og putte, det bliver godt tror jeg.

 

min stemme knækker i din hals

                                                vi ved ikke hvordan vi har det ud over vil græde

                      hjertet som hjertet og ikke hjertet 

                           

        bøjede knæ       katjes regnbuer     omsorg?                             en pivende radiator   

surikater vinker til mig i min drøm      på motorvejen?                i en anden faldt du ud af vinduet men var ved siden af mig da jeg vågnede 


det ville nemt hvis det var nemt men    allerede               alligevel


ser jeg ting som ønsker                                          sølvhimmel    ører   halstørklæder

du er smuk når jeg ikke er bange

                                          verden er sød nok på det mikroskopiske plan 

****

søde ikke ven 

dine øjne er grønne i mørket blå i lyset

jeg havde bedre ideer end jeg gjorde

men 

se nu der

hvor søde vi ser ud

dit hår er en lille himlen 

jeg spiser mandler masserer min egen nakke

dit ansigt er ægte nok tror jeg 

      

૮(˶ㅠ︿ㅠ)ა

jeg var så fucker træt da jeg vågnet, og er det ikke længere, kroppen der indstiller/redigerer sig selv. markedet, øjenvipper, skarpe sving. måden hvor på irritationen er et rart sted, hvis den er rettet mod noget tilpas småt, mod individet.

*

himlen: en grå sæl.

*

komikken i det ubetydelige, glemslen i det udeladte. det sidste stykke tid vælger mit sprog at gentage (gå i stå?) på en enkelt ord og hakke, ved ikke hvorfor, det irriterer mig ikke. hvis forelskelsen er et spektrum, kan man placere sig et sted, ligesom kroppen kan eller ikke. magten i min krop over andres, den triste magt. hvad er stort ud over det største?

*

hvor er det du vil hen med det her??!?!

måske bare alle andre steder end her. 

*

det er så mærkeligt at drømme om sex, ved siden af andre, men det er ude af mine hænder (inde i min hjerne). en hest kan være så smuk, men også grim. jeg skifter lagner og tænker på om ondskaben er en virus, om hvorfor den ligner hinanden (sig selv) så meget. får lyst til at lufte min hund, men den døde for ni år siden. lige nu er tavsheden smuk, hvis jeg afgrænser den til et areal jeg kan se. mine negle ligger som måner i toilettet. at være sød eller ikke at være irriterende? jeg kigger lige ud af mine øjne og tænker jeg kigger lige ud af mine øjne. mine sokker er fugtige af enten sved eller kulde.

*

systemerne er verden der forsimpler sig selv, verden er alle andre og en hare der græder mens den spise mælkebøtter. mine ømme håndled, ryggen der ikke kan strække. den konkrete/overskuelige smerte. mit cykelsæde der var helt frosset da jeg kom ud til mit cykelsæde. rådne græskar/trætte ben. opleve noget og tænke det her glemmer jeg. gøre noget og tænke den her tager vi i morgen.

*

en fremmed kat der spinder, fingre der er knappenåle. hvor meget blod har jeg på hænderne hvis jeg udvider jeg'et lidt? hjertet: bare en muskel lige nu. og drømmene, de bygger oven på virkeligheden, viser hvordan det også kan være det bliver. hegnene der falder, ligene der ikke er lig.

kidd og sten

 

var til kidd i går med alle mulige, men mest med asger, vi har anerkendt vores venskab og begge tænkt det mærkeligt at man kan være venner når det eneste man laver er at jokee og så sagde han det en dag og så var jeg sådan det så ægte og så grinte vi. og kidd lignede sig selv med tn sko og north face jakke og dryppende af sved, sAagde merch pengene gik til en ny bmw og sagde jeg var hans barn, og sagde også det her lader lige vær med at sige, i ved nye tider og sådan noget. og så blev jeg så intrigued fordi han er så misogyn i så mange af sangene og godt ved det, så tænker man jo: hvad kunne det dog være han ikke turde sige? men idk, natten var lun og vi var hinanden i den, mødte frede og hun var så meget frede, det gjorde mig glad, men så skulle hun hjem, og det gjorde mig ked. kimber skulle sove på hotel værelse med en dude, og hendes venner i en airbnb og mig asger havde fået lov til at låne en sofa, men tog en bus i stedet. jeg sad og spillede pokemon hele vejen hjem, og sendte billeder af alle de søde til sonia og spurgte vågen? men hun sov. nu er hun vågen ligesom mig,                   og mig ville finde ting at skrive digte på, jakob siger det er jo ikke en bog, men hvad er en bog overhovedet? siden lars fortalte os om henrik have og hans sten med isbn kode på, har jeg tænkt så meget på den, forestillede mig hvordan det er en kæmpe kampesten med stor indgravering, hvordan det er en ikkestille stille opråb mod det kongelige biblotek (der skal have to eksemplarer af alle danske trykte materialer fra 1697 til i dag). jeg håber den stadig findes og står på bornholm fordi det er så langt væk og at den så skal (skulle) med færgen, altså bogen (stenen), føler måske den er mest bog, men også meget sten. hvad ellers? jaer skal hente en pære og et skrive digt, se hvordan materialiteten ændrer sproget, og alt det der. 

                                                                                                                                                 

har savnet at skrive lol digte

 

en dag der slutter på et tidspunkt

man kan sætte digterjeg'ets handlinger i nutid
genkalde sig hvordan det kunne være, det kunne havde været

jeg skal noget vigtigt og det er så sløvt at ikke at kunne binde et slips
men det kan jeg altså ikke
frustrationen har jeg pustet som bobler i min cola for mange år siden

se der! endnu en dag der slutter lige til midnat

jeg kaster en flaske ind i væg og tænker
det var fandme flabet egentligt, så går jeg videre ind i baren
wow! hun ser sød ud, det næsten ærgerligt at hun skal til at gøre det rent
men det vel også en del af jobbet

undskyldninger er bare undskyldninger, og de dybtfølte er alligevel
så sørgelige

på et tidspunkt går jeg i seng
men jeg har ikke fået det ud af aftenen som at jeg ville
det er regnestykke jeg har besluttet er rigtigt 

et eller andet der er langt væk 

mit tøj ligger som bjerglandskaber i mørket
men er det overhovedet ikke

jeg gaber for at overbevise min krop om at den er træt

min hjerne kører på den samme frekvens som lige før
og lige før det og det bliver man hurtigt træt af
men ikke træt nok til at sove

så kan man spørge sig selv, hvad har man lavet i dag?

man har bollet i morges og
børstet tænder for en time siden
ind i mellem har man lavet det der var ind i mellem

uvisheden er den mest forvirrende følelse
ud over forvirringen, men det er ikke en følelse




der er så mange ting man kan se på folk

min underbevidsthed er irriteret på min underbevidsthed
det er en bevidsthed jeg putter ovenpå den

der er kommet sne, og kulde er bare et state of mind
vi skal ikke lade os snyde af jakkekapitalen siger ven
det er meget sjovt, ligesom døden kan være det på video

og oppe over os flyver himlen?

jeg læner mig langt ind hendes krop og bliver en forlængelse
det er så dejligt nemt at romantiserer 

se, fnuggene er lette og kølende, jeg hører earl sweatshirt og spiser brændte mandler
min hjernes konstruktion og også digtets 

der står en mand ved et rødt lys
det havde han ikke gjordt hvis der ikke var rødt 
det kan jeg se på ham, der er så mange ting man kan se på ham
f.eks. han har sorte sko og hue på

nogle siger noget

 

ronja siger jeg bare skal servere hende sandhedssuppe i en bulet gryde, men jeg er træt og mæt og hendes øjne er så søde, det forstår man jo godt og og også at jeg vil ikke snakke på verdens ende lige nu, fordi jeg lige har snakket tungt deroppe, det forstår man jo godt. kan vi ikke bare gå i shelteren? og så går man i shelteren og finder ud af det onde er alle andre. at man bare burde gøre som man burde gøre, men det er også så umuligt og så siger man bare hvor syndt for os og tænker kærligheden er en pris man lige orker at betale.

og så afmagtsdigte, voila

 

                                                                                             vi river toppen af bland selv slik posen af så den vejer mindre.

                                                                                             udenfor er hundene og de små drenge der ryger,

                                                                                             jeg vil nasse en, men tænker det er for fucked.

                                                                                             kassedamen var sød og hologramagtig.

                                                                                             der ligger en hånd i min hule.

                                                                                             jeg vil sove, jeg trækker vejret og holder det.

                                                                                             hvis man nu forestillede sig alt var anderledes.







  










              tænker katten må have spist godt lately,
              det triste har jeg parkeret indtil én starter det igen.

              og det var så nu.

              men ærligt.

              jeg har besluttet mig eller jaer,

              hvorfor skal du egentligt gå og mivse sådan?

              jeg tror ikke helt jeg forstår alligevel.

              ligner træerne ikke lidt en masse hænder?.
 
              har jeg savnet at have det på den her sure måde?

              engang klippede min far mig og jeg græd
              og sådan kan det også være.

                                                                   vi har snakket sammen i søvnen.

                                                                   der hænger mirabellaerblommer langt ind i vinteren.

                                                                   der er to skalaer; det der er for meget og det der er for lidt.

                                                                   jeg spørger vennerne om de orker at tage en pose chips
                                                                   og cigaretter med op når de kommer op.

                                                                   søde ansigt kommer op og er små snit.

                                                                   er det nemmest at ødelægge det for sig selv eller andre?

                                                                   morgenen var mild og ubeboet, det skal i bare vide.

                                                                   jeg øver mig på at drikke kaffe,
                                                                   og alt smager lidt af kaffe også på et metaforisk plan.

                                                                   og alle vil mig det godt. og

                                                                   lige nu er solen overraskende nem at kigge ind i.









                                                                                                                                                       du vil godt ligge der hvor jeg ligger

                                                                                                                                                       men problemet med det er, at jeg ligger der.







se, der gemmer undertrykkeren sig,
vi er venner og uvenner.

og dagen, vi er vågen og uro.

de siger der er 1000 som alle
og vil jeg virkelig vise dig min pragt

folde fjernerne ud i haverne og sige se
eller vil jeg?

sucks to suck. og ikke at vide.

man kan sove i skammen
og man kan også bade i den eller.

se der, er det endnu et hegn?













                                                                                                                                                                           du siger jeg har
                                                                                                                                                                           dit hjerte i min hånd

                                                                                                                                                                           men min hånd er hul.

                                                                    har du set hvor meget dit hoved er dit hoved?

harerne løber indenfor øjnene, og
er jeg ved at smide alt væk?

ro på, det

det er ikke nu vi skal snakke,

det ikke nu vi kan snakke.

kan vi ikke bare drikke af fortvivlelsens brønd

sove i det indeværende? 

                                                                                                                                                              du siger som en fugl, jeg siger igen igen.  

                                                                              

                                                          i træet sidder duerne og varmer hinanden.

                                                          afmagten er ikke længere
                                                          et middel,
                                                          digtet kan ikke stoppe krigen.

                                                          og hvorfor fuck skal du også se sød ud?