tirsdag den 10. marts 2026

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠠⡧⠀⠀⠀⠄⠀⣆ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢠⣿⡄⠀⠀⠀⢺⠂⠀⠀⠀⢀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢠⣿⣿⣧ ⠀⠐⠗⠀⠀⠀⠀⠁⠀⠀⠀⣼⣿⡏⣿⣷⡀⠀⠄⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠐⠺⠂⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠄ ⠤⣤⣤⣤⣤⣤⣤⣤⣤⣿⣿⠇⠀⢿⣿⣿⣷⣶⣶⣶⣶⣶⣶⣶⣶⣶⣶⣶⣶⣶⠶⠶⠶⠶⠶⠶⠶⠶⠶⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒⠒ ⠀⠀⠘⢿⣿⣿⣟⠛⠛⠛⠛⠀⠀⠀⠛⠛⠛⠛⠋⠉⠉⠉ ⠀⠀⠁⠀⠈⠛⣿⣿⣦ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢹⣿⡿ ⠀⠀⠀⠠⡧⠀⠀⣾⣿⠁⢀⣤⣾⣦⡀ ⠀⠠⠀⠀⠀⠀⣸⣿⢇⣶⣿⠟⠙⠻⣿⣄ ⠀⠀⠀⠀⠀⢠⣿⣿⠿⠋⠁⠀⠀⠀⠀⠉⠳⡄ ⠀⠀⠀⠀⠀⡿⠋⠁⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈

 



så lunt og ufredfyldt ud i kroppen. sidde og se drengene spille bold. tænke over uoverensstemmelsen sødme. åhh hvor må man ingenting. & åhh hvor skal man bare ændre alt. er det virkelig det det handler om?


       && er der virkelig ingen tidslighed i ordenen når alle tidligere stiller sig på en lang lang række oppe i hovedet. ?


slap man lige for døden i parallelt univers. jeg siger der kun findes den store død. jeg siger alt andet er løgn. jeg siger. gå. gå lige ind i min kvadratmeter. at eje den ejendom man er. at tage mere plads end man fortjener. at svømme i vestlige værdier. at give sig selv. at give sig selv lov.


nu rammer solens ene linje mit øjne. de udspekulerede ord jeg har forberedt. det blanke lærred jeg har tegnet på. og se nu der! så gik det alligevel alt sammen alligevel ikke ikke. eller skriften sødere end tanken. det er den hypotese jeg arbejder med lige nu. men arbejder ikke videre er dødtræt. var ude og tjene til føden.  


                                og hvis idéerne banker på så åbner jeg overhovedet ikke. 


de ondeste konklusioner ligger på vagt derude. det ved i godt. vidste i det? vidste i udskydelsen af smerten er smerten i sig selv. og alle må have set alt siden alle ved alt. man finder papir og tuscher og man vil tegne som et barn. man tegner omvendte tal. man tegner dem med sin bevidsthed. man køber billetter til vietnam. man køber kærlighed men valutaen er helt helt anderledes. 



*** 


sætte ingen alarm og vågne tidligt. vandre gennem køkkenet. gå på nerverne. ikke se nogle men vide alle er hyklere. alle de store ting vi kunne hvis vi
opereret indenfor andre systemer. grå landskaber er strakt ud over min hjerne og og jeg er sur. men ikke rigtigt. ved ikke hvem man må beskylde. løgnen. det ceremonielle i tandbørstningen. kalken i knoglerne og på armaturet. er så lidt. så meget genstand.

 
                                            

            sætter mit vindue i haspen. finder på ingenting at lave. 


men vent nu kære. var det noget med vi skulle ud i aften? ryge og drikke og knep? hvor kan distanceringen bare kan være en himmel. og jeg. jeg flyver lige hen over den og kaster alt mit bedste ned til jer alle sammen dernede på baren. spis fra min blanke hånd. jeg ville spille dart og høre country. 

          
      der er meget man mangler selvom man vil intet vil have. engang gjorde jeg det her. eller kalder teksten på en anekdote. der var så mange af dem i går. der er så langt en spænd fra spændene til sjovt. det jo også bare bare ikke så vigtigt alt sammen. så stor ironisk distance mellem hendes øjne da hun sagde: we just a rock floating around in space og grinte. 

 



             åhh fremtiden 


                 





fredag den 27. februar 2026

blogpost

 



bare arbejde hvor jeg bare arbejder på ingenting vigtigt. mine tænder gør ondt på hinanden. de små folk. jeg ville elske uden at elske. jeg ville bebo min krop, men hver gang jeg skal sove føles den så fremmed. der findes en anden verden på en anden side. de to duer i gården skændes. alt ligger på en linje. den fremtidige sorg. ikke tro på følelserne. men hvad går jeg så rundt og laver? jeg ved det ikke. jeg kan ikke organiserer noget lige nu. i søndags låste jeg mig ude af min lejlighed, boede ved venner og elskerer. pressede mig på, men jeg må gerne. åhh hvor jeg aldrig føler mig skyldig ved at tage. jeg forventer alle også tør tage fra mig. tør i det? det hele føles så bekendt. jeg går de samme veje, mellem de samme ansigter. og har ikke skrevet siden jeg sendte ansøgningen afsted, har ikke haft lyst, eller har haft lyst til at få den ud af hovedet før jeg kan skrive noget nyt, men tror den er deroppe i lang tid endnu, og tror ikke jeg kan vente, ville begynde at prøve igen, i det små, i det mindste, bare et digt en gang i mellem så jeg tænke jeg stadig er skrivende indtil jeg er det igen. skal til vietnam om lidt, har ikke rejst i flere år. ved allerede hvordan det bliver, og det varmer mig. kan huske jeg engang skrev haakon var en af de få jeg ikke behøvede at bekræfte min eksistens overfor, at vi bare var sammen når vi sammen og stadig eksistererede når vi ikke var. og glæder mig til at eksisterer derude sammen med ham, og elli. vi skal alt muligt, sådan er det altid. man skal alt muligt, man skal skrive til alle sine venner, og man skal blive så trist når man kommer i tanke om mennesker man ikke har set for lang tid. tror jeg har mange relationer der flyder lidt ud ingenting lige nu, eller de flyder ud i hukommelse. 








onsdag den 11. februar 2026

 



vi skal råbe men af hvad
var natten ikke sød ved dig 
dryppede månen
sin voks over dine
barnefingre

skil dig med verden

(den onde onde)





mine blå knæ
kuglen i ryggen
kuglen i brystet
ingen tør høre dit skrig




drømmen er langt væk 
men lykkelig
at ligge mellem puder
gå på de 
samme smalle hjernestier




åbn hjertets grænser
og grænserne






i deres øje må du være lige 
hvad de tænker




jeg fester smerten væk
at få lov til må glemme
at få lov til at kærtegne
hofterne 



skammen der er flyttet fra din og ind i min krop
du mente intet med det det ved jeg også godt
men skal vi blive ved med at snakke natten
eller vil du ligge som en kat og slikke mine ankler



tirsdag den 6. januar 2026

   



tagene der ligger med sne    mig der ligger miget lige mellem brysterne & barnliggøre mig selv     er det okayyyy      ??? !  okay               &   


iå hvor kunne vi udrette noget mig og verden          og                  iå                         hvor   mig og min krop spiser andre              kunne du ikke bare hvile   der  i stedet ?       men             jeg vil soppe i badekarret af vand    eller jeg vil billedliggøre det        med                           


                                                        følelsernes vold          den ukonkrete.     den  flydende

    ødelægger vi det potentiale ved at konkretiserer det                  

den fine verden i det små jeg kunne kysse alle mine venner     holde dem i deres lillefingre fortælle dem hvilken lille firkant hvilken lille gave de er          ååh altså     jeg kan blive så glad og så vred men tør ikke råbe    ensomheden er så nem at udskyde   hver en hund er sød     jeg slikker en håndryg og hyler mod månen   &&&   solen  se hvor natur den er   &&  se mine tæer de er kolde     og kød og blod og også knogle 


               mit hoved der ligger i min hue og er flødeskum i en lille skål 


min seng der bliver ved med at rykke ud fra væggen   sprækken skræmmer mig når jeg taber ting der ned   f.eks. i går den ondeste pasta 


                                                                                                         jeg har ikke taget store valg i lang tid nu


                   jeg  sværger  på  det hele  men ejer så lidt 


der gemmer sig noget bagved de øjne    en veninde havde læst noget smut og en øjenhule blev kneppet          uha hva



det grimme og det morbide      virkelig?  spørgsmålene vælter ned over det her bord    vælter spørgsmålene ?                 virkelig                                      sproget er smalt men sødt

sødt som en mælkebøtte og så er sproget også lige pludselig grønt       kom min søde  vi skal vælte alt fra de 10 kvm                   og sove et vinterhi                             min pude er større end drømmene     




                  min drømme er en lille vandpytte man falder i gennem  vågner i det hvide rum      den drastiske ændring af væren      den fysiske krop der rykker sig  men kroppen er også fysisk i drømmen       i skal stole på mig !!    jeg skal sige de ægte ting  men synes også det er sjovt at joke      iå og suk




      hvor der ligger pommes frites i fryseren og venter på mig   de må godt være mine venner i den sætning      men ikke den næste      jeg cutter kontakten    det er så meget mildere når venskabet glider ud i sandet eller ovnen end ud i uoverensstemmelsen       




                                                åhh hvor ville jeg komme til halshugningerne på torvet 


skammens blod og uretfærdigheden   bødlens institution     hierarkierne   fødslen og genfødslen     når det strømmer må man ikke stoppe eller hvad      maskinerne   er      en nødvendighed for de opfundne nødvendigheder                      de magtfuldkomne kunne aldrig være mig    den tanke man kan varme sig ved som ved varmen          



min lampe er iå så skarp men ikke mig  selvom jeg også lyser gennem værelset      jeg er en genstand der poetiserer sig selv for digtet  og  udstrækningen.     du er bange for jeg falder ud ad vinduet mens jeg ryger ud ad vinduet  du siger du ville hoppe hvis jeg falder      den store kærlighed i samfraværet     åhh hvor det dog rart at tænke på.             


                                      jeg fortæller dig jo ikke ved hvad jeg vil lige nu      jeg vil eller kan vi ikke bare blive liggende og blive liggende  eller ???



er der noget du ønsker os lige nu ud over ønskerne og en himmel der ikke dræber åhh hvor ville det være rart og dårligdommene    de udvider sig og indskrænker sig hele tiden men kun i det mentale rum   ikke virkeligheden  det er vigtigt i kender forskellen  på de to             


     ?????????????   

                                                       hvor jeg skal se vens nye lejlighed i morgen   det middeltidlige ejerskab



              alle kunne kneppe mig over på en eller anden måde              <3  




min psykokanin spiste sig engang ud dens bur og løb langt ud af ejerskabets rammer  nogle ganger er friheden større end klappene og nusset    i tyvetolv    nu jeg lukker øjnene   & er en hest det løber i solnedgangen langt væk fra mennesket     så åbner jeg dem og ligger i en seng der gør mig så krop og det er så pludseligt                                                                                 

                                      gemmer det hele sig eller ligner alt hinanden eller eller  ?  


grinte vi af tv'et det var så tændt det overhovedet kan være    var der virkelig så mange fuckers samlet et sted som egentligt også er flere steder.     træk jeg cyklen på forhjulet og følte mig som en tyv tog jeg de fem samme sving som en kvinde og følte mig klam     fik jeg en sådan lyst til at skrige     


det er så gråt og sneen også      jeg ser en story af en engle og tænker woow      tænker det tænkte jeg på en nedladende måde og tænker  så  det så tit en tanke afføder en ny       på den måde er der en lille ring om det hele               hihi                                                          se nu der ! 



*** 


du så meget ret    vi så forskellige og usandsygelige  men jeg ville dig bare verden.    og   det giver så god mening hvor god mening det giver det du siger lige der       og   åhh hvor grinene spiller kalaha i stuen lige nu                          og åhh hvor skal vennerne ud og smadre byen i aften


your greed sickens me    råber en ud over de små gule værdier    jeg tror jeg har følelser eller jeg vil slikke en læg og knyst    der var ingen lækre i metroen i dag               jeg ligger på jorden og tænker i hundeår 


                                         her var min hånd      her fløj et fly tværs over himlen         


på fjernsynet kører musikvideoer fra 16 vi drikker vin der er blevet sur      jeg forskyder tiden for digtets skyld                                                                                den store kroning


igen      i 7-eleven og hente sixpacks       snakke fortid med nutiderne      og så.     bliver det morgen lige oven i morgen     jeg konfiterer hvidløg og hører tame impalas tiny desk    mens nogle panter og henter pita   åhhh        hvor fantastisk   og             åhh hvor                                                                          the morning light is turning blue, the feeling is bizarre         hvor fantastisk 


i min drøm blev jeg givet en linje jeg ikke kan huske længere      jeg fik den af en ven og tænkte det var smukt  som i sig selv           det var smukt som hun dog kunne sige sandheden   jeg kunne huske jeg beundrede det vilde der kunne gro ud af deres hals      hun sagde jeg ikke forstod.   jeg sagde du er bare mere idealistisk end jeg og     haha hvor røgen og grinene fløj ud ad vinduet     og safari   og google kendte mig      de kendtr mig alle sammen og de vidsted at jeg er ked af det hvis jeg kommer til at søge på noget der kunne den vibe   jeg sagde     men jeg er så dejligt sjældent trist      hun sagde hva så med liderlig ??   jeg sagde det er nok oftere og også rarere       især her den sidste uge   åhh   hvor har jeg dog kropsliggjort mig selv lige oven på en andens.


             og      åhh.    og hvorfor kan jeg dog stadig hører den i stuen i savnet?    <3 


                                        & mine muser jeg vil fortælle jer halvdelen af stjernerne blinker 

               

næste dag: jeg sover til klokken 14 og dovner indtil en aftale hiver mig ud     en måge kan være så stor      det kan blive åå mørkt mens man cykler hjem      jeg cykler rundt om bygningen tre gange i badet er mit hoved for varmt til at tænke    jeg glemte min mors fødselsdag men skrev det sødeste kort     jeg har lavet en liste over dem jeg kan lide på alle mulige måder                     man kunne         sige                min barndomsbamse hed blå bamse  det konkrete det sandfærdige      man kunne sige jeg pillede en mandarin og trådene hang som sytrådene fra nakken af den bamse vi faldt i storskrald og syet i går     man kunne sige den dinosaur hedder mikkel nu   


          jeg trækker alle gardiner for    jeg orker ikke græde nogle har skrevet noget sødt


    det er også sådan det burde være     jeg fortjener mere end hvad jeg giver i mindste fald lige så meget        
              

                  

*** 


luften er let og lægger dig som venner på den hud der er nøgen   alt det jeg har mellem tænderne og læberne jeg ikke tør sige       køber en lader i brugsen  glemte den i byen    og sjovt hvordan billederne pludselig gør virkeligheden til minder   åbner dørene ind i hjernen eller åbner karrene minderne ligger og fordærver sig selv                                                                                                          i                 


                                                      min far kommer med kikærter og flåede tomater som min mor har pakkede  han mobilepayer 1000 kr.


skønheden som subjekt eller objekt.. ?


det ville være så nemt at putte smerten oven på alle andre men ikke på mig jeg er tilgivende og letfølende jeg bliver kun ked af det når jeg selv fucker op    


      og iååå hvor er det længe siden jeg har følt mig så sød og så sød og kærlighed måles i længsel i de her dage og de næste        mine bare fødder mod træet   mine negle der er blevet for lange       jeg har ikke været udenfor hele dagen & ingen skam er forbundet     jeg kommer ud over et par animerede bryster           jeg troede jeg havde en bedre dag end jeg havde          jeg spiser dåsetun på brød  ser highlights fra nattens nbakampe 


       det hele kunne falde fra hinanden men føles ikke som værende i nærheden        


                         jaja det selvfølgelig også rigtigt  hele den anden dag brugte jeg på at overbevise en om følninger kan være lige så forkerte som synsninger      hun siger  folk siger jeg føler når det er noget de synes          det gør det sværere at negligerer deres løgnagtige udsagn siger hun.   jeg siger bare fortæl dem det de føler er forkert  man godt må være moralens vogter hvis  og især     når man virker som en med hjertet på det rette sted der ikke så tit tager fejl   som os to f.eks.

      fortæller apple mig pokemon go har tracket min lokalitet 28 gange på 3 dage jeg forstår ikke hvad de leger good cop bad cop for ? 


                                                                       jeg kender alle steder i mine drømme    min forestillingsevnes kollaps gør mig så ofte trist &                    tit hæver metaforen sig aldrig over sproget fordi den kun er smuk på et sprogligt niveau men ikke giver mening   eller også eller også ser jeg bare ikke digtene for mig


der er sidevind overalt. man kan få lyst til at skubbe mennesker på en nuttet måde. hvorfor bliver lysterne så tydelige når man pludselig ikke er tæt på nogle   hvorfor får man lyst til at banke på og kneppe sin nabo hvis han ikke var en mand ? 


    jeg kigger i skabene og vasker tøj for første gang i tre uger sådan kan en dag også gå.  ind aftenen og så kan jeg gå ind og ud af badet tænke på sidst  der der du sad på knæ derude og spurgte om jeg ville komme og jaer det kunne jeg super godt tænke mig egentligt woow hvor vi bare kender hinanden fint og åhh skal kiosken inden lukketid det vil sige inden klokken 19 mon man skulle tænke sig overmenneskelig    rykke øjnene ud af hovedet og slikke dem til perler tage himlen i hånden  sove under duens vinge        men kun under den sødes   den anden hakkede til den anden da den prøvede at komme i nærheden af fuglekuglen  som om der ikke var nok til to  


                                                                     jeg kan mærke der er noget der går langt ud over min forstand men kan selvfølgelig ikke vide hvad det er            

                                             det er rart aftenen aldrig bliver helt mørk   jeg ville tage en tyk bog ned fra hylden men vil ikke   jeg hører boiler rooms og udskyder søvnen    spiser spunk og drikker kaffe       der er så meget man også alligevel bare selv er uden om            right?     




***

 

jeg kan høre de gale råbe ud af deres munde deres munde er de sande    de siger de kender svarerne men de siger dem ikke højt      nogle må sparke anklerne så de lægger og vrider sig    i   smerten   den eneste opnåelige glæde          ingen får ingen til at sige undskyld for noget  


                   mine kære vi glemmer at vi bader i den usynlige sorg


må jeg lige se hvad for nogle fingre det er du ligger i min hånd der  må min tunge lige kører en kropslængde over din    jeg siger kærligheden er så ransagelig som vi dog kapitaliserer den      min lille hvalp min lille killing     må jeg dige ved dit bryst med mine brødre                        iå 


sidder i nede på cafeen og er cafeer   hihi så sødt  tager lige sko og børster tænder.   hvor skal jeg smile jer lige ind i øjnene     det store hav  &&            vil i virkelig vide alt hvad der er sket siden sidst ? okay intet   men hør her  de andre kan jeg sige så meget om ! 

                          og de fugle der  se der de går som abbey road   


det søde liv dengang man stjal finger fra naboen og kysset dybt inde i de tykke buske   det er golden hour det flimrer i alle vinduer du skal tage et billede siger jeg jeg siger du skal være sød mit sengetøj lugter af sæd    man må gerne råbe af den manglende sol man gerne må råbe ad idioter man kunne f.eks. råbe idiot og det er bare et bud 


                                                                                      idiot: xxx
                                                                                      mig: idiot


og nu er natten sygt buet og stjernerne er et tag åhh man kan blive helt lille når man kryber sig sammen og stirrer op i loftet der er helt fladt  det er helt fino  der er følelser man ved man kommer til at føle  spørgsmålet er bare om man gider accelerere dem det        


                                                                    søde: hvor du sød
                                                                    du: hvor søde sød                    


skal vi lege lidt med magtstrukturerne prøve at se hvordan det også kunne være min femaleboss 



*** 



ja okay formen og sådan. spørgsmålet er om vi sidder på en bænk på en nat & du læser dine digte højt og det eneste jeg kan sige er hvor fine de er når de ikke punkterer sig selv lige til sidst og vi så siger farvel og du peger på hvor man skal dreje for at komme hjem til sig selv og det giver god mening  && en anden kan ikke sove ? jeg må ringe & fortæller dem dagen.     det er lyst det ene sekund og mørkt det næste  jeg når aldrig at se gradueringen  farverne er bare et hvidt og sort bælte haha. 


                                               og iå en hovedpine 

jeg laver hummus og steger brød i olivenolie jeg tænker på hvilken måde jeg har det på lige nu men kommer ikke rigtigt frem til noget 


                                                                 er håbet et kinderæg ?


der gemmer sig en sorg i ikke at vide hvordan man bedst fortæller noget til nogle uden at sårer  grundvilkårne er tilstede men dem kan man godt vente lidt med. ik?   jeg tænker på min mor som en fugl  der er bananfluer over vasken 

                                                                                                                                                                                                                                                                       der står en mand ved et rødt lys det havde han ikke gjordt hvis der ikke havde været rødt det kan jeg se på ham der er mange ting man kan se på ham f.eks. at han har sorte sko og hue på

digtene ville sige så meget mere end digterjeget  hvad vil du sige digt ?                       far jeg vil hvile oven på de store    på de største

 

jeg ser youtube og de fryser virkelig jeres lig ned for at blive vækket til undergangen jaja i fucked           i hovedet ligger                         min gamle kat og hund og sover i ske                                                     men døden 


              i genboens vindue står der et terrarie og lyser så fint der kunne vandrede pinde derinde eller måske drengen fra drengeværelset gemmer sit stash i dets jord




***



intet stof. ligge i sofaen og drømme halve drømme om strande og stater. vil ikke sove. vil være i det næææsten bevidste.      en hund har lagt en lort i gården & en har sat en post-it note med påskriften    #lortehund                                       synes det er meget grineren og sådan som 

min tårer dog har været gode i lang tid        i brevene skriver jeg du min museunge jeg skriver du er umenneskelige så lidt fejl du begår jeg skriver jeg godt ved man ikke kan tillade sig at være sur over den slags.      afmagten der fylder hele rummet og også baren hvis jeg havde været der       
 
den blanke tavle som følelsernes stræben     åhh gentagelsen i gentagelsen      dråben i det uendelige bæger 


uhh & mon vi kan gætte hvor skriften er på vej hen?  det konkrete rum ? tanken eller måske fiktionen ?  det endelig gæt er: tanken


ved ikke rigtigt om jeg er sur cyklede et sted hen og hjem i dag  vinden havde vendt i mellemtiden   jeg blev sååå gal jeg kunne cykle hjem og det gjorde jeg så tænkte hvorfor kan ens egen skam sidde længere i andre kroppe end i ens egen &  hvis i vil vide noget så så jeg en ræv vende sig og kigge med på mig med omsorg 


                                            åhh bare at få lov til bare at sove og ikke sove 


hente en pakke med en for lille hoddie men slet ikke vide den er for lille i det man går hjem hvor er den glæde ret beskrivelig som f.eks. glæden ved at hente en pakke   
   
                                   

       & arggh hva  er vi sikre på at man ved når man ved    ???



der falder sne på min hånd jeg skal møde kl. 9 i morgen   




***


i løbet af samtalen den bestemte form der gør den sygt utilgængelig med mindre jeg selvfølgelig beskriver den & det gider jeg egentligt iikke følte jeg mig sygt utilpas  værdien i det lå i at vide man havde ret  og rummet og tiden hvori handlingen sker er jo to helt forskellige ting det kan i vel godt se ??

 
                                lad mig lige se om jeg tænke 


den gule bygning der den giver lidt paris med altanerne kan i se det ??  jeg cykler lige ind i et rødt lys og venter   jeg bløder i går ud over fortovet    jeg skal på arbejde og arbejde  hver gang man går ind i en butik har man overhånden i det man ikke er på arbejde lige nu.   hvor skal man være fuld i aften.      


hihi der kom jeg vidst til at gå lige midt i det hele eller midt i min afslutning det også bare fordi du ved?    jeg ringer rundt & også i lige linje.   digtet ved ikke engang selv hvad klokken er lige nu. det er eftermiddag og lyserblåt. 


                  åhh & også bare lade sig være ingenting.   en poppet hund med hårklemme  


tanken som ingen steder vil hen overhovedet    bare accepterer    bare vide   et ansigt er rarere når det ligner en andens                                                                                

realiteten er min lejlighed lignet lort da jeg tog afsted og også da jeg kom hjem og lige der var forglemmelsen ikke en glæde som så ofte ellers.      vi kan godt pille i de små sår igen         okay      så erklærer jeg min frustration som frustration            mit hoved som alles         det er her jeg vælger at tale fra nu         jeg hader mine bryster længe leve kapitalismen du skulle have set da vi på antarktis jeg tror også bare skilmissen har givet mig noget godt se en hare voldtægt kan være frækt spræng ateisterne i småstykker lad svinene drukne på middelhavet pis mig i munden 


                  kor: hvordan skal vi købe alt hvis det også skal på markedets regning ????


nu er jeget jeget igen      det finder det en ro i bliver helt døsig og falder i søvn i drømmen løber vladimir majakovskij i ringe med en hest  holder den smukkeste monolog indtil de begge falder om åhh hvor ville ønske jeg kunne citerer men græder bare da jeg vågner 




***


jeg vakler mellem absurditeten og meningen     jeg råber vi er en kult der kunne begå masseselvmord lige ud af vinduet                                alle har antaget alle

jeg sidder på en taburet og fyrer løs med perfekte indvendinger ind i det her rum  ikke tænke på smerten ikke tænke på andres                                                 alt kunne fuldstændig ødelægge alt


             åhh lad os bede for forfædrene der kneppet formødrene


som om det her digt gider forløbe sig over tid jeg har ikke mistet min mødom endnu men nu har jeg & woow prøv lige at se der alle stjernerne de ligner sig selv helt dumt min hjerne snurrer datiden er såååå fuld og den elsker det den råber lad os skøjte over fiktionen den råber hvorfor skal jeg se godt ud i aften den løber lige i på værelset den kommer lige ud over en eller anden mave den henter lige en håndklæde 

                                     
                                   jeg går ud for at ryge midt i et skænderi følelsen er ordinær selvom jeg havde forventet noget mere 


vi løber i høje enge i sommeren i engene mig og mig vi ligger og fortæller hinanden hvad skyerne ligner vi kysser vi snaver vi skyder en hare og steger den over åben ild vi elsker


      åhh at køre pegefingeren over kravebenet 


                 sandheden 
                        
                                de brede veje der løber gennem os min private ejendomsret til at ønske gode mord på onde mennesker ikke alle liv er lige meget værd der flyver konstant fly over vores hoveder lydene skræmmer os ikke på den måde må vi gerne sove på den måde må vi gerne vide intet ondt er på jagt efter vores krop de elsker den de lovpriser selv den i den mørkeste nat




***


solen hænger som et vedhæng det tomme hoved ikke finde sammenhængen ikke være noget for nogle bare spytte i ægte munde & ikke for degraderingens skyld men bare for væsken skulle man se sig for om man kunne være en flue i en herskabsvilla? 




                      

mandag den 5. januar 2026

fredag den 2. januar 2026

jeg har været den sødeste i lang tid nu


 

Mit tog er forsinket. Stemmen fortæller mig
jeg kan søge kompensation, på den måde er min tid penge værd,
det er ligegyldigt og rart.
Vi kører forbi en genbrugshal der har åben fire timer om måneden.
Den sidste søndag. Ledningen hænger ved mit øre, og føles som en lillefinger.
To freelancers sidder og snakker engelsk,
 den ene snakker dansk når telefonen ringer
jeg havde gættet på det var den anden der kunne sproget.
Det har regnet så meget. Der ligger vandpytter spredt
som små moser. De ligger i skoven der bliver til marken.
Solen er på min højre, så min venstre.

*


               Det er nytår og dufter brændt. Jeg har brugt aftenen
               på at bekræfte venskaber.
               De sidder på et tangtag. Vi er på Læsø.
               Jeg råber tag et billede. Jeg råber
               det er så fucking random det der.
               Man kunne plukke os, sige elsker elsker ikke.
               Der er kommet en ring om månen.
               Nogle siger det er iskrystaller og universet og sådan noget. Andre
               ville have det til at være en heks.
               Nu ligger digtet på jorden og hører bon jovi.
               Nu får digtet en hånder på toilettet.
               Det kan høre nogle være utilfredse
               over hvor utilfredse nogle andre er.
               Vi går alle sammen sammen ind i morgenens imaterialitet.
               Vi føler ejerskab over den. 


*


                         Der ligger en opsprættet sofa i gården,
                         skummet ser helt blødt og færdigt ud.
                         Det er rart at følge med i andres samtaler.
                         En ambulance kører gennem mine ører
                         jeg trækker vejret, mens jeg tænker                
                         på døden som mild.
                         Der var ikke noget jeg gad kigge på på drtv.
                         Min ven fik mig til at dowloade en walkie talkie app.                
                         Han svarer ikke lige nu. 
                         Men måske senere. Langsomt bliver det mørkt. Mine tænder
     gør ondt. Der er så mange kroppe. Så tæt på.



*


                                                                        Jeg vågner til kirkeklokker. Skriver til vennerne
                                                                        om de vil være venner i dag.
                                                                        Bag i øjnene er drømmene stadig.
                                                                        Det kunne være en anden dag. Men er det ikke.
                                                                        Min mund smager af jern og Fanta.
                                                                        Inden i hovedet laver plukker jeg buketter, vi sidder og ryger mens vi ryger.
                                                                        Sneen smelter fra under skoene.
                                                                        Min dørtelefon virker ikke.
                                                                        Jeg har sovet formiddagen, lavede et æg.
                                                                        Der er ingenting på spil.
                                                                        Det hele ligner hinanden. Der ligger en smuk fugl i luften. 



*


Man kan puste verden op som en badebold, og punkterer den. Dagen er blevet mørkere. Savn er nemme når fremtiden er i dem. Skulle man gå en tur? Parken ligger som tråde mellem menneskerne. Jeg tjekker gamle beskeder. Jeg kommer i tanke om folk. Jeg gider ikke være ked af det i dag. Jeg spiller Cow Evolution og forstår markedets umættelighed. 







torsdag den 25. december 2025

 

i alt jeg skriver vil skriften hele tiden gør sig tydelig, sige her er jeg, selvom den allerede er til stede i det at den er til stede. DET er så META. og alt muligt går alligevel også bare langt ud over mine forstande, og mine hjerter. og ohh dem  de. er søde hihi, sender reels og messenger og selfies til dit ansigt. jeg savner og det er så rart. jeg kan lide sengen som rum for ordet, den måde man ikke kan gribe ud efter øjnene men bare må være i hovedet. julen er veloverstået, det er min kommentar på det hele,. OG har ffået bøger og en toilettaske og penge materialet  der har købt det andet, er glad, var glad, det meste er aftaget igen, men måske fætter kan skaffe mig et job i københavn, han sagde lad os lige skrives ved, det er en rar med et job bare i et par måneder, indtil jeg kan leve af FRIVÆRDIENENENENERNE igen, i et par måneder, vil lægge budget, skrive hver krone jeg bruger ned og på hvad, skærer hyggen helt ned. VIL vil have tid til bare at skrive, ville stå op og læse og skrive læse og skrive læse og skrive, ikke lade mig forstyrrer, anse det som mit job anse det, som en grind. det nye år er så nyt, i promise. 


tror også jeg har droppet det skønne sprog, føler mig ikke hjemme i det, jeg læser alt muligt af mit eget, og min person er så anderledes end min skrift og det skræmmer mig, men har fundet noget af energien tilbage igen ,   og tapper taber sygt meget ind i det, så lækkert, jeg dræber ideerne om digtet som formfuldent, tror det er bedst sådan lige nu, tror digtenenene er håndens værk og prosaen fingrenes forstår i . ??? 


kunne blive ved hvad farfar er blevet helt dement siden sidst, har ikke vlret her i et år nu , han beder siger trosbekendelsen vender sig mod gud nu helt underbevidst farmor gør alt for ham det er trist men jeg håber jeg kommer til at elske på den måde hun græder lidt i stuen vi snakker om plejerer om det er nemmere bare at sige til dem at de skal gøre mere at det er deres job men ansvar overfor kødet man elsker det giver så meget mening tror mine forældre kommer til at rådne jeg ved ikke om jeg har det i mig måske tiderne ændrer sig det gør de altid.  



tirsdag den 23. december 2025

61. 1. 1. 1 Airy Vox Synth.90 2 0. 2. 0. 0



jeg står et sted og tænker nogle burde male det her som et maleri, inden jeg forskyder tanken ud i umuligheden. bor du der? skal vi gå op af trappen og op og ind i konstruktionen vi har delt hele aften? jeg tænder vandhanden, og vasker mine armhuller. vi kan sove i sengen og i lejligheden og også i luften, men først efter vi har kneppet eller elsket. i mit indre er der stadig den aftensmad en mor, der er min, lavede. på himlen ligner flyene stadig natten. siden jeg stod op har ligegyldigheden lagt som et lagen over kroppen, og hvis jeg absolut skulle handle på den, ville jeg klippe to huller indtil øjnene, gå rundt som et spøgelse i den allermindste overførte betydning, i den allerstørste nat. nu tager drømmene mig og stopper skriften, eller vent, hvorfor er dine øjne hulrum her i lysets værelse. kunne du tænke dig at sige noget jeg kunne tænke mig over? hvorfor er balancen mellem den kærligheden man kender og den der ikke findes for en så hårfin. 

*

så man kan ligge der, helt udmattet i en seng, efter mange nætters søvn. der er dug på ruden, jeg åbner vinduet som en handling. oppe i byen er der tomt, det kan jeg bare mærke. alt har
 lukket juledag. nogle gange ser man noget, og først senere finder ud af det hvad det var. sådan har jeg det med noget, jeg ikke ved hvad er endnu. horisonten er streg der fanger mig midt i en cirkel, når jeg tænker den ud, gør mig til en form for centrum jeg rimelig godt kan lide. kria har sendt et billede hvor mig og hende og asger ser sygt søde ud, det er den største glæde indtil videre i dag, klokken er tretten. jeg læser forugh, men kan ikke tage digte ind lige nu.


*

på bornholm nu, bølgerne går langt over min forstand og også havens. jeg skriver til alle at jeg er her, og se hvor smukt morgenen har gjort det. jeg ankom i nat og vidste ikke hvordan noget ser ud. på den måde kan ting gemme sig bag i andre. på den måde kan det smukke gemme sig i natten, eller det er ogå bare byttehandel, noget er tydligere i natten, noget er tydligere i dagen. vi bor i en airbnb. far siger, det er den gamle brugsforenings lokaler, han plejede at arbejde her da han var ung. min og søsters seng ligger i forlængelse af hinanden, vores fødder rammer hinanden i drømmene, men mest i virkeligheden. hun er stået op, og gået hen til farmor og farfar, jeg strækker mig tilbage ind i søvnen. jeg lader alarmen går af hver halve time, indtil gøremålene indhenter mig. jeg går forbi det lille fiskerimuseum på havnen, jeg hører en vens best of 2025 playliste fordi jeg har hørt alt for lidt nyt musik i år. jeg går forbi stråtagshusene ved gyngen. det grønne busstoppested, det hele er så genkendeligt, men følelsen er fremmed og ny. henne ved farmor og farfar, går farfar og snakker mig selv, farmor spørger om han kan huske den gang de fiskede makrel fra marinebåden, han siger de fiskede efter alt. hans medaljer fra søværnet hænger på gavlværelset, jeg plejede altid altid at sove deroppe. han sover i stuen nu, han siger fader vor i sin middagslurssøvn, jeg sidder i sofaen og kan høre uret klikke.



der er en fugleflok der fletter sig ind og ud af hinanden. jeg tænker på dit ansigt der også er bryster, hvis jeg 
 i stedet bare tænker på dem. himlen er to farver. pt: glemt at få smøger med hen til derhen hvor jeg er, eller havde tænkt mig jeg godt kunne stoppe i en uge, og der er sådan 3 kilometer hen til en lukkede brugsen, alt er en opvejning, de værste er de hvor man kun har en mulighed, men alligevel forestiller sig alle de andre. nu er himlen to andre farver, på den måde 
skjuler tiden sig i skriften, eller også er det omvendt. jeg prøver bare at overrumple sproget, sige noget interessant, men det sløves af jegets trygge rammer. hihi ikke jeg.