https://open.spotify.com/album/7j16efCSTiwb75icJgCT6Z?si=ARbD9TUQRyeRbyq5S7NeZg

iå

   

tagene der ligger med sne    mig der ligger miget lige mellem brysterne & barnliggøre mig selv     er det okayyyy      ??? !  okay               &   

iå hvor kunne vi udrette noget mig og verden          og                  iå                         hvor   mig og min krop spiser andre              kunne du ikke bare hvile   der  i stedet ?       men             jeg vil soppe i badekarret af vand    eller jeg vil billedliggøre det        med                           

                                                        følelsernes vold          den ukonkrete.     den  flydende

    ødelægger vi det potentiale ved at konkretiserer det                  

den fine verden i det små jeg kunne kysse alle mine venner     holde dem i deres lillefingre fortælle dem hvilken lille firkant hvilken lille gave de er          ååh altså     jeg kan blive så glad og så vred men tør ikke råbe    ensomheden er så nem at udskyde   hver en hund er sød     jeg slikker en håndryg og hyler mod månen   &&&   solen  se hvor natur den er   &&  se mine tæer de er kolde     og kød og blod og også knogle 

               mit hoved der ligger i min hue og er flødeskum i en lille skål 


min seng der bliver ved med at rykke ud fra væggen   sprækken skræmmer mig når jeg taber ting der ned   f.eks. i går den ondeste pasta 

                                                                                                         jeg har ikke taget store valg i lang tid nu

                   jeg  sværger  på  det hele  men ejer så lidt 

der gemmer sig noget bagved de øjne    en veninde havde læst noget smut og en øjenhule blev kneppet          uha hva

det grimme og det morbide      virkelig?  spørgsmålene vælter ned over det her bord    vælter spørgsmålene ?                 virkelig                                      sproget er smalt men sødt

sødt som en mælkebøtte og så er sproget også lige pludselig grønt       kom min søde  vi skal vælte alt fra de 10 kvm                   og sove et vinterhi                             min pude er større end drømmene     

                  min drømme er en lille vandpytte man falder i gennem  vågner i det hvide rum      den drastiske ændring af væren      den fysiske krop der rykker sig  men kroppen er også fysisk i drømmen       i skal stole på mig !!    jeg skal sige de ægte ting  men synes også det er sjovt at joke      iå og suk

      hvor der ligger pommes frites i fryseren og venter på mig   de må godt være mine venner i den sætning      men ikke den næste      jeg cutter kontakten    det er så meget mildere når venskabet glider ud i sandet eller ovnen end ud i uoverensstemmelsen       

                                                åhh hvor ville jeg komme til halshugningerne på torvet 

skammens blod og uretfærdigheden   bødlens institution     hierarkierne   fødslen og genfødslen     når det strømmer må man ikke stoppe eller hvad      maskinerne   er      en nødvendighed for de opfundne nødvendigheder                      de magtfuldkomne kunne aldrig være mig    den tanke man kan varme sig ved som ved varmen          

min lampe er iå så skarp men ikke mig  selvom jeg også lyser gennem værelset      jeg er en genstand der poetiserer sig selv for digtet  og  udstrækningen.     du er bange for jeg falder ud ad vinduet mens jeg ryger ud ad vinduet  du siger du ville hoppe hvis jeg falder      den store kærlighed i samfraværet     åhh hvor det dog rart at tænke på.             

                                      jeg fortæller dig jo ikke ved hvad jeg vil lige nu      jeg vil eller kan vi ikke bare blive liggende og blive liggende  eller ???

er der noget du ønsker os lige nu ud over ønskerne og en himmel der ikke dræber åhh hvor ville det være rart og dårligdommene    de udvider sig og indskrænker sig hele tiden men kun i det mentale rum   ikke virkeligheden  det er vigtigt i kender forskellen  på de to             

     ?????????????   

                                                       hvor jeg skal se vens nye lejlighed i morgen   det middeltidlige ejerskab

              alle kunne kneppe mig over på en eller anden måde              <3  

min psykokanin spiste sig engang ud dens bur og løb langt ud af ejerskabets rammer  nogle ganger er friheden større end klappene og nusset    i tyvetolv    nu jeg lukker øjnene   & er en hest det løber i solnedgangen langt væk fra mennesket     så åbner jeg dem og ligger i en seng der gør mig så krop og det er så pludseligt                                                                                 

                                      gemmer det hele sig eller ligner alt hinanden eller eller  ?  

grinte vi af tv'et det var så tændt det overhovedet kan være    var der virkelig så mange fuckers samlet et sted som egentligt også er flere steder.     træk jeg cyklen på forhjulet og følte mig som en tyv tog jeg de fem samme sving som en kvinde og følte mig klam     fik jeg en sådan lyst til at skrige     

det er så gråt og sneen også      jeg ser en story af en engle og tænker woow      tænker det tænkte jeg på en nedladende måde og tænker  så  det så tit en tanke afføder en ny       på den måde er der en lille ring om det hele               hihi                                                          se nu der ! 

*** 

du så meget ret    vi så forskellige og usandsygelige  men jeg ville dig bare verden.    og   det giver så god mening hvor god mening det giver det du siger lige der       og   åhh hvor grinene spiller kalaha i stuen lige nu                          og åhh hvor skal vennerne ud og smadre byen i aften

your greed sickens me    råber en ud over de små gule værdier    jeg tror jeg har følelser eller jeg vil slikke en læg og knyst    der var ingen lækre i metroen i dag               jeg ligger på jorden og tænker i hundeår 

                                         her var min hånd      her fløj et fly tværs over himlen         

på fjernsynet kører musikvideoer fra 16 vi drikker vin der er blevet sur      jeg forskyder tiden for digtets skyld                                                                                den store kroning

igen      i 7-eleven og hente sixpacks       snakke fortid med nutiderne      og så.     bliver det morgen lige oven i morgen     jeg konfiterer hvidløg og hører tame impalas tiny desk    mens nogle panter og henter pita   åhhh        hvor fantastisk   og             åhh hvor                                                                          the morning light is turning blue, the feeling is bizarre         hvor fantastisk 

i min drøm blev jeg givet en linje jeg ikke kan huske længere      jeg fik den af en ven og tænkte det var smukt  som i sig selv           det var smukt som hun dog kunne sige sandheden   jeg kunne huske jeg beundrede det vilde der kunne gro ud af deres hals      hun sagde jeg ikke forstod.   jeg sagde du er bare mere idealistisk end jeg og     haha hvor røgen og grinene fløj ud ad vinduet     og safari   og google kendte mig      de kendtr mig alle sammen og de vidsted at jeg er ked af det hvis jeg kommer til at søge på noget der kunne den vibe   jeg sagde     men jeg er så dejligt sjældent trist      hun sagde hva så med liderlig ??   jeg sagde det er nok oftere og også rarere       især her den sidste uge   åhh   hvor har jeg dog kropsliggjort mig selv lige oven på en andens.

             og      åhh.    og hvorfor kan jeg dog stadig hører den i stuen i savnet?    <3 

                                        & mine muser jeg vil fortælle jer halvdelen af stjernerne blinker 

               

næste dag: jeg sover til klokken 14 og dovner indtil en aftale hiver mig ud     en måge kan være så stor      det kan blive åå mørkt mens man cykler hjem      jeg cykler rundt om bygningen tre gange i badet er mit hoved for varmt til at tænke    jeg glemte min mors fødselsdag men skrev det sødeste kort     jeg har lavet en liste over dem jeg kan lide på alle mulige måder                     man kunne         sige                min barndomsbamse hed blå bamse  det konkrete det sandfærdige      man kunne sige jeg pillede en mandarin og trådene hang som sytrådene fra nakken af den bamse vi faldt i storskrald og syet i går     man kunne sige den dinosaur hedder mikkel nu   

          jeg trækker alle gardiner for    jeg orker ikke græde nogle har skrevet noget sødt

    det er også sådan det burde være     jeg fortjener mere end hvad jeg giver i mindste fald lige så meget        

              

                  

*** 

luften er let og lægger dig som venner på den hud der er nøgen   alt det jeg har mellem tænderne og læberne jeg ikke tør sige       køber en lader i brugsen  glemte den i byen    og sjovt hvordan billederne pludselig gør virkeligheden til minder   åbner dørene ind i hjernen eller åbner karrene minderne ligger og fordærver sig selv                                                                                                          i                 

                                                      min far kommer med kikærter og flåede tomater som min mor har pakkede  han mobilepayer 1000 kr.

skønheden som subjekt eller objekt.. ?

det ville være så nemt at putte smerten oven på alle andre men ikke på mig jeg er tilgivende og letfølende jeg bliver kun ked af det når jeg selv fucker op    

      og iååå hvor er det længe siden jeg har følt mig så sød og så sød og kærlighed måles i længsel i de her dage og de næste        mine bare fødder mod træet   mine negle der er blevet for lange       jeg har ikke været udenfor hele dagen & ingen skam er forbundet     jeg kommer ud over et par animerede bryster           jeg troede jeg havde en bedre dag end jeg havde          jeg spiser dåsetun på brød  ser highlights fra nattens nbakampe 

       det hele kunne falde fra hinanden men føles ikke som værende i nærheden        

                         jaja det selvfølgelig også rigtigt  hele den anden dag brugte jeg på at overbevise en om følninger kan være lige så forkerte som synsninger      hun siger  folk siger jeg føler når det er noget de synes          det gør det sværere at negligerer deres løgnagtige udsagn siger hun.   jeg siger bare fortæl dem det de føler er forkert  man godt må være moralens vogter hvis  og især     når man virker som en med hjertet på det rette sted der ikke så tit tager fejl   som os to f.eks.

      fortæller apple mig pokemon go har tracket min lokalitet 28 gange på 3 dage jeg forstår ikke hvad de leger good cop bad cop for ? 

                                                                       jeg kender alle steder i mine drømme    min forestillingsevnes kollaps gør mig så ofte trist &                    tit hæver metaforen sig aldrig over sproget fordi den kun er smuk på et sprogligt niveau men ikke giver mening   eller også eller også ser jeg bare ikke digtene for mig

der er sidevind overalt. man kan få lyst til at skubbe mennesker på en nuttet måde. hvorfor bliver lysterne så tydelige når man pludselig ikke er tæt på nogle   hvorfor får man lyst til at banke på og kneppe sin nabo hvis han ikke var en mand ? 

    jeg kigger i skabene og vasker tøj for første gang i tre uger sådan kan en dag også gå.  ind aftenen og så kan jeg gå ind og ud af badet tænke på sidst  der der du sad på knæ derude og spurgte om jeg ville komme og jaer det kunne jeg super godt tænke mig egentligt woow hvor vi bare kender hinanden fint og åhh skal kiosken inden lukketid det vil sige inden klokken 19 mon man skulle tænke sig overmenneskelig    rykke øjnene ud af hovedet og slikke dem til perler tage himlen i hånden  sove under duens vinge        men kun under den sødes   den anden hakkede til den anden da den prøvede at komme i nærheden af fuglekuglen  som om der ikke var nok til to  

                                                                     jeg kan mærke der er noget der går langt ud over min forstand men kan selvfølgelig ikke vide hvad det er            

                                             det er rart aftenen aldrig bliver helt mørk   jeg ville tage en tyk bog ned fra hylden men vil ikke   jeg hører boiler rooms og udskyder søvnen    spiser spunk og drikker kaffe       der er så meget man også alligevel bare selv er uden om            right?     




***

 

jeg kan høre de gale råbe ud af deres munde deres munde er de sande    de siger de kender svarerne men de siger dem ikke højt      nogle må sparke anklerne så de lægger og vrider sig    i   smerten   den eneste opnåelige glæde          ingen får ingen til at sige undskyld for noget  

                   mine kære vi glemmer at vi bader i den usynlige sorg

må jeg lige se hvad for nogle fingre det er du ligger i min hånd der  må min tunge lige kører en kropslængde over din    jeg siger kærligheden er så ransagelig som vi dog kapitaliserer den      min lille hvalp min lille killing     må jeg dige ved dit bryst med mine brødre                        iå 

sidder i nede på cafeen og er cafeer   hihi så sødt  tager lige sko og børster tænder.   hvor skal jeg smile jer lige ind i øjnene     det store hav  &&            vil i virkelig vide alt hvad der er sket siden sidst ? okay intet   men hør her  de andre kan jeg sige så meget om ! 

                          og de fugle der  se der de går som abbey road   

det søde liv dengang man stjal finger fra naboen og kysset dybt inde i de tykke buske   det er golden hour det flimrer i alle vinduer du skal tage et billede siger jeg jeg siger du skal være sød mit sengetøj lugter af sæd    man må gerne råbe af den manglende sol man gerne må råbe ad idioter man kunne f.eks. råbe idiot og det er bare et bud 

                                                                                      idiot: xxx
                                                                                      mig: idiot


og nu er natten sygt buet og stjernerne er et tag åhh man kan blive helt lille når man kryber sig sammen og stirrer op i loftet der er helt fladt  det er helt fino  der er følelser man ved man kommer til at føle  spørgsmålet er bare om man gider accelerere dem det        

                                                                    søde: hvor du sød
                                                                    du: hvor søde sød                    

skal vi lege lidt med magtstrukturerne prøve at se hvordan det også kunne være min femaleboss 

*** 

ja okay formen og sådan. spørgsmålet er om vi sidder på en bænk på en nat & du læser dine digte højt og det eneste jeg kan sige er hvor fine de er når de ikke punkterer sig selv lige til sidst og vi så siger farvel og du peger på hvor man skal dreje for at komme hjem til sig selv og det giver god mening  && en anden kan ikke sove ? jeg må ringe & fortæller dem dagen.     det er lyst det ene sekund og mørkt det næste  jeg når aldrig at se gradueringen  farverne er bare et hvidt og sort bælte haha. 

                                               og iå en hovedpine 

jeg laver hummus og steger brød i olivenolie jeg tænker på hvilken måde jeg har det på lige nu men kommer ikke rigtigt frem til noget 

                                                                 er håbet et kinderæg ?

der gemmer sig en sorg i ikke at vide hvordan man bedst fortæller noget til nogle uden at sårer  grundvilkårne er tilstede men dem kan man godt vente lidt med. ik?   jeg tænker på min mor som en fugl  der er bananfluer over vasken 

                                                                                                                                                                                                                                                                       der står en mand ved et rødt lys det havde han ikke gjordt hvis der ikke var rødt det kan jeg se på ham der er så mange ting man kan se på ham f.eks. han har sorte sko og hue på

digtene ville sige så meget mere end digterjeget  hvad vil du sige digt ?                       far jeg vil hvile oven på de store    på de største

 

jeg ser youtube og de fryser virkelig jeres lig ned for at blive vækket til undergangen jaja i fucked           i hovedet ligger                         min gamle kat og hund og sover i ske                                                     men døden 

              i genboens vindue står der et terrarie og lyser så fint der kunne vandrede pinde derinde eller måske drengen fra drengeværelset gemmer sit stash i dets jord

***

intet stof. ligge i sofaen og drømme halve drømme om strande og stater. vil ikke sove. vil være i det næææsten bevidste.      en hund har lagt en lort i gården & en har sat en post-it note med påskriften    #lortehund                                       synes det er meget grineren og sådan som 

min tårer dog har været gode i lang tid        i brevene skriver jeg du min museunge jeg skriver du er umenneskelige så lidt fejl du begår jeg skriver jeg godt ved man ikke kan tillade sig at være sur over den slags.      afmagten der fylder hele rummet og også baren hvis jeg havde været der       

 

den blanke tavle som følelsernes stræben     åhh gentagelsen i gentagelsen      dråben i det uendelige bæger 

uhh & mon vi kan gætte hvor skriften er på vej hen?  det konkrete rum ? tanken eller måske fiktionen ?  det endelig gæt er: tanken

ved ikke rigtigt om jeg er sur cyklede et sted hen og hjem i dag  vinden havde vendt i mellemtiden   jeg blev sååå gal jeg kunne cykle hjem og det gjorde jeg så tænkte hvorfor kan ens egen skam sidde længere i andre kroppe end i ens egen &  hvis i vil vide noget så så jeg en ræv vende sig og kigge med på mig med omsorg 

                                            åhh bare at få lov til bare at sove og ikke sove 

hente en pakke med en for lille hoddie men slet ikke vide den er for lille i det man går hjem hvor er den glæde ret beskrivelig som f.eks. glæden ved at hente en pakke   

   

                                   

       & arggh hva  er vi sikre på at man ved når man ved    ???

der falder sne på min hånd jeg skal møde kl. 9 i morgen   

***

i løbet af samtalen den bestemte form der gør den sygt utilgængelig med mindre jeg selvfølgelig beskriver den & det gider jeg egentligt iikke følte jeg mig sygt utilpas  værdien i det lå i at vide man havde ret  og rummet og tiden hvori handlingen sker er jo to helt forskellige ting det kan i vel godt se ??

 

                                lad mig lige se om jeg tænke 


den gule bygning der den giver lidt paris med altanerne kan i se det ??  jeg cykler lige ind i et rødt lys og venter   jeg bløder i går ud over fortovet    jeg skal på arbejde og arbejde  hver gang man går ind i en butik har man overhånden i det man ikke er på arbejde lige nu.   hvor skal man være fuld i aften.      

hihi der kom jeg vidst til at gå lige midt i det hele eller midt i min afslutning det også bare fordi du ved?    jeg ringer rundt og også i lige linje.   digtet ved ikke engang selv hvad klokken er lige nu. det er eftermiddag og lyserblåt. 

                  åhh & også bare lade sig være ingenting.   en poppet hund med hårklemme  

tanken som ingen steder vil hen overhovedet    bare accepterer    bare vide   et ansigt er rarere når det ligner en andens                                                                                

realiteten er min lejlighed lignet lort da jeg tog afsted og også da jeg kom hjem og lige der var forglemmelsen ikke en glæde som så ofte ellers.      vi kan godt pille i de små sår igen         okay      så erklærer jeg min frustration som frustration            mit hoved som alles         det er her jeg vælger at tale fra nu         jeg hader mine bryster længe leve kapitalismen du skulle have set da vi på antarktis jeg tror også bare skilmissen har givet mig noget godt se en hare voldtægt kan være frækt spræng ateisterne i småstykker lad svinene drukne på middelhavet pis mig i munden 

                  kor: hvordan kan vi købe alt hvis det også skal på markedets regning ????

nu er jeget jeget igen      det finder det en ro i bliver helt døsig og falder i søvn i drømmen løber vladimir majakovskij i ringe med en hest holder den smukkeste monolog åhh hvor ville ønske jeg kunne citerer men græder bare da jeg vågner 

***

jeg sidder på en taburet og fyrer løs med perfekte indvendinger ind i det her rum  ikke tænke på smerten ikke tænke på andres                                           alt kunne fuldstændig ødelægge aften  

jeg vakler mellem absurditeten og meningen     jeg råber vi er en kult der kunne begå masseselvmord lige ud af vinduet                      alle har antaget alle


             åhh    

        

        

       

 

jeg har været den sødeste i lang tid nu

 

Mit tog er forsinket. Stemmen fortæller mig

jeg kan søge kompensation, på den måde er min tid penge værd,

det er ligegyldigt og rart.

Vi kører forbi en genbrugshal der har åben fire timer om måneden.

Den sidste søndag. Ledningen hænger ved mit øre, og føles som en lillefinger.

To freelancers sidder og snakker engelsk,

 den ene snakker dansk når telefonen ringer

jeg havde gættet på det var den anden der kunne sproget.

Det har regnet så meget. Der ligger vandpytter spredt

som små moser. De ligger i skoven der bliver til marken.

Solen er på min højre, så min venstre.

*

               Det er nytår og dufter brændt. Jeg har brugt aftenen

               på at bekræfte venskaber.

               De sidder på et tangtag. Vi er på Læsø.

               Jeg råber tag et billede. Jeg råber

               det er så fucking random det der.

               Man kunne plukke os, sige elsker elsker ikke.

               Der er kommet en ring om månen.

               Nogle siger det er iskrystaller og universet og sådan noget. Andre

               ville have det til at være en heks.

               Nu ligger digtet på jorden og hører bon jovi.

               Nu får digtet en hånder på toilettet.

               Det kan høre nogle være utilfredse

               over hvor utilfredse nogle andre er.

               Vi går alle sammen sammen ind i morgenens imaterialitet.

               Vi føler ejerskab over den. 


*


                         Der ligger en opsprættet sofa i gården,

                         skummet ser helt blødt og færdigt ud.

                         Det er rart at følge med i andres samtaler.

                         En ambulance kører gennem mine ører

                         jeg trækker vejret, mens jeg tænker                

                         på døden som mild.

                         Der var ikke noget jeg gad kigge på på drtv.

                         Min ven fik mig til at dowloade en walkie talkie app.                

                         Han svarer ikke lige nu. 

                         Men måske senere. Langsomt bliver det mørkt. Mine tænder

     gør ondt. Der er så mange kroppe. Så tæt på.

*

                                                                        Jeg vågner til kirkeklokker. Skriver til vennerne

                                                                        om de vil være venner i dag.

                                                                        Bag i øjnene er drømmene stadig.

                                                                        Det kunne være en anden dag. Men er det ikke.

                                                                        Min mund smager af jern og Fanta.

                                                                        Inden i hovedet laver plukker jeg buketter, vi sidder og ryger mens vi ryger.

                                                                        Sneen smelter fra under skoene.

                                                                        Min dørtelefon virker ikke.
                                                                        Jeg har sovet formiddagen, lavede et æg.

                                                                        Der er ingenting på spil.

                                                                        Det hele ligner hinanden. Der ligger en smuk fugl i luften. 



*

Man kan puste verden op som en badebold, og punkterer den. Dagen er blevet mørkere. Savn er nemme når fremtiden er i dem. Skulle man gå en tur? Parken ligger som tråde mellem menneskerne. Jeg tjekker gamle beskeder. Jeg kommer i tanke om folk. Jeg gider ikke være ked af det i dag. Jeg spiller Cow Evolution og forstår markedets umættelighed. 

 

 

i alt jeg skriver vil skriften hele tiden gør sig tydelig, sige her er jeg, selvom den allerede er til stede i det at den er til stede. DET er så META. og alt muligt går alligevel også bare langt ud over mine forstande, og mine hjerter. og ohh dem  de. er søde hihi, sender reels og messenger og selfies til dit ansigt. jeg savner og det er så rart. jeg kan lide sengen som rum for ordet, den måde man ikke kan gribe ud efter øjnene men bare må være i hovedet. julen er veloverstået, det er min kommentar på det hele,. OG har ffået bøger og en toilettaske og penge materialet  der har købt det andet, er glad, var glad, det meste er aftaget igen, men måske fætter kan skaffe mig et job i københavn, han sagde lad os lige skrives ved, det er en rar med et job bare i et par måneder, indtil jeg kan leve af FRIVÆRDIENENENENERNE igen, i et par måneder, vil lægge budget, skrive hver krone jeg bruger ned og på hvad, skærer hyggen helt ned. VIL vil have tid til bare at skrive, ville stå op og læse og skrive læse og skrive læse og skrive, ikke lade mig forstyrrer, anse det som mit job anse det, som en grind. det nye år er så nyt, i promise. 

tror også jeg har droppet det skønne sprog, føler mig ikke hjemme i det, jeg læser alt muligt af mit eget, og min person er så anderledes end min skrift og det skræmmer mig, men har fundet noget af energien tilbage igen ,   og tapper taber sygt meget ind i det, så lækkert, jeg dræber ideerne om digtet som formfuldent, tror det er bedst sådan lige nu, tror digtenenene er håndens værk og prosaen fingrenes forstår i . ??? 

kunne blive ved hvad farfar er blevet helt dement siden sidst, har ikke vlret her i et år nu , han beder siger trosbekendelsen vender sig mod gud nu helt underbevidst farmor gør alt for ham det er trist men jeg håber jeg kommer til at elske på den måde hun græder lidt i stuen vi snakker om plejerer om det er nemmere bare at sige til dem at de skal gøre mere at det er deres job men ansvar overfor kødet man elsker det giver så meget mening tror mine forældre kommer til at rådne jeg ved ikke om jeg har det i mig måske tiderne ændrer sig det gør de altid.  

61. 1. 1. 1 Airy Vox Synth.90 2 0. 2. 0. 0

jeg står et sted og tænker nogle burde male det her som et maleri, inden jeg forskyder tanken ud i umuligheden. bor du der? skal vi gå op af trappen og op og ind i konstruktionen vi har delt hele aften? jeg tænder vandhanden, og vasker mine armhuller. vi kan sove i sengen og i lejligheden og også i luften, men først efter vi har kneppet eller elsket. i mit indre er der stadig den aftensmad en mor, der er min, lavede. på himlen ligner flyene stadig natten. siden jeg stod op har ligegyldigheden lagt som et lagen over kroppen, og hvis jeg absolut skulle handle på den, ville jeg klippe to huller indtil øjnene, gå rundt som et spøgelse i den allermindste overførte betydning, i den allerstørste nat. nu tager drømmene mig og stopper skriften, eller vent, hvorfor er dine øjne hulrum her i lysets værelse. kunne du tænke dig at sige noget jeg kunne tænke mig over? hvorfor er balancen mellem den kærligheden man kender og den der ikke findes for en så hårfin. 

*

så man kan ligge der, helt udmattet i en seng, efter mange nætters søvn. der er dug på ruden, jeg åbner vinduet som en handling. oppe i byen er der tomt, det kan jeg bare mærke. alt har lukket juledag. nogle gange ser man noget, og først senere finder ud af det hvad det var. sådan har jeg det med noget, jeg ikke ved hvad er endnu. horisonten er streg der fanger mig midt i en cirkel, når jeg tænker den ud, gør mig til en form for centrum jeg rimelig godt kan lide. kria har sendt et billede hvor mig og hende og asger ser sygt søde ud, det er den største glæde indtil videre i dag, klokken er tretten. jeg læser forugh, men kan ikke tage digte ind lige nu.

*

på bornholm nu, bølgerne går langt over min forstand og også havens. jeg skriver til alle at jeg er her, og se hvor smukt morgenen har gjort det. jeg ankom i nat og vidste ikke hvordan noget ser ud. på den måde kan ting gemme sig bag i andre. på den måde kan det smukke gemme sig i natten, eller det er ogå bare byttehandel, noget er tydligere i natten, noget er tydligere i dagen. vi bor i en airbnb. far siger, det er den gamle brugsforenings lokaler, han plejede at arbejde her da han var ung. min og søsters seng ligger i forlængelse af hinanden, vores fødder rammer hinanden i drømmene, men mest i virkeligheden. hun er stået op, og gået hen til farmor og farfar, jeg strækker mig tilbage ind i søvnen. jeg lader alarmen går af hver halve time, indtil gøremålene indhenter mig. jeg går forbi det lille fiskerimuseum på havnen, jeg hører en vens best of 2025 playliste fordi jeg har hørt alt for lidt nyt musik i år. jeg går forbi stråtagshusene ved gyngen. det grønne busstoppested, det hele er så genkendeligt, men følelsen er fremmed og ny. henne ved farmor og farfar, går farfar og snakker mig selv, farmor spørger om han kan huske den gang de fiskede makrel fra marinebåden, han siger de fiskede efter alt. hans medaljer fra søværnet hænger på gavlværelset, jeg plejede altid altid at sove deroppe. han sover i stuen nu, han siger fader vor i sin middagslurssøvn, jeg sidder i sofaen og kan høre uret klikke.

* 

der er en fugleflok der fletter sig ind og ud af hinanden. jeg tænker på dit ansigt der også er bryster, hvis jeg  i stedet bare tænker på dem. himlen er to farver. pt: glemt at få smøger med hen til derhen hvor jeg er, eller havde tænkt mig jeg godt kunne stoppe i en uge, og der er sådan 3 kilometer hen til en lukkede brugsen, alt er en opvejning, de værste er de hvor man kun har en mulighed, men alligevel forestiller sig alle de andre. nu er himlen to andre farver, på den måde skjuler tiden sig i skriften, eller også er det omvendt. jeg prøver bare at overrumple sproget, sige noget interessant, men det sløves af jegets trygge rammer. hihi ikke jeg. 

 

 

ville bar e skrive sandhederne frem, mest bare de SMÅ, men rilke har sagt man kun må digte hvis man ikke kan lade vær, men se mig lade vær, se mig kun gøre det fordi jeg synes det er hyggeligt. nabohunden gør og gør, det underligt berorligende men mor bliver helt gak af det. dagen er gået med at pakke ud, blande bland selv slik og andre ting f.eks at spise det. har også snakket med alle i dag, alle er overdrivelse men tre mennesker der svarer mange i hovedet, konstruktionen hvori man måler værdien af relationer. MANGLER GAVE TIL FAR,#PANIKSTEMNINGMENCHILLOMKRINGDET#ERJULENHJERTERNESELLERKAPITALISTERNESFEST#IDKIDC. nå sorry lod mig rive med, blev sassy, men det var med overlæg. skriver bare det har jeg ikke gjordt i virkelig lang tid, men nu stopper jeg også tror jeg, skal se et eller andet internet, den ven der er en fjende, but keep your enimies closer i gues. <3<3<3<3<<3<333<3<3<3<3<3<3<3<33<33<3<3<3<3<3<3<3<3<3<33<333<3<4

 

 

https://seyocizmic.com/ 

 

en helt fucked en fra et ghostkitchen m. fl.

 

en helt fucked en fra et ghostkitchen

i min drøm som er min; en vens ansigt smelter, flyder fra næseryggen
ud over dets kinder, bagved er et nyt ansigt, billedet er ægte nok men en taber

morgenen er en formiddag men ægte nok

jeg kan tænke nu gør jeg noget og så lade vær 
frihedens søde uproduktivitet

i løbet af dagen koger jeg suppe på nogle af tankerne

i løbet af aftenen bestiller vi pizza, det viser sig at være fra Q8
en helt fucked en fra et ghostkitchen og nu er jeg er halvsur 
indtil jeg glemmer oplevelsen ikke kun eksisterer som realitet 

det er f.eks. grineren at jeg ikke kan huske hvorfor min ankel er blå og gør ondt
kun at vi fulde, den lille tåge man må fucke lidt rundt i, men ikke for meget

i den ville jeg sige noget sødt til ansigtet fra drømmen
kalder hende for nattens dronning, siger haha sorry du ved ikke på den måde 

*

digtet leger gemmeleg

har lavet noget musik der lød virkelig lækkert i dag, det giver mening for mig
det lyder lidt sådan mhmmhmm, ønåø, dynd, dynd, mhmmhmm, ønåø
men i kan ikke høre det, skriften er andet sprog ligesom tysk eller fransk

der var helt diset eller tåget da jeg gik ud for at hente en gåtur

ham jeg snakket i telefon med en for et par timer siden var ude at gå
så jeg spurgte om han var ude at gå, han sagde at digtet gemte sig derude
kunne ikke mærke det da jeg kom ud, på mange måder gør det hans udsagn sandt

nu er jeg her igen og selvom jeg var et andet sted ville jeg stadig være her
den observation hverken varmer eller køler mig
sådan har jeg det med mange observationer, også den observation i sig selv

man kan hellere ikke længere købe de ordentlige papers til hjemmerul

*

 

venner vs. farmor

farmor var forvirret over hvorfor jeg havde hue på indenfor
mine venner ville have forstået det, det er derfor vi tager i byen nu

vi hopper rundt i konkret og overført betydning inden vi skilles

på vejen hjem fra på vejen ud, køber jeg tre taquitos i 7-eleven'en og tre i den anden 
deja vuet har aldrig virkede så øjeblikkeligt og genkendeligt før

min nøgle har aldrig passet så perfekt lige ind i min dør 

min krop har aldrig passet så perfekt lige ind i mit værelse

oppe i sverige spiser elgene sig fulde i nedfaldsæbler mens jeg spiller pik

jeg græder konspirationsteorier ud bag i lukkede øjne
nu er natten mørkeblå og middelmådig som altid ud over undtagelserne

*

nu tænker jeg på noget bestemt

en eller anden formiddag, det kunne være det her digts formiddag

vågner jeg ved et eller andet fuckfjæs speeder op, min første tanke er; 

hvorfor sker ting altid for mig, min anden tanke er; hvorfor drømmer jeg 

ingenting for tiden, efter de to kan jeg ikke længere systematiserer dem

nu tænker jeg på dit ansigt, der også er dine bryster

hvis jeg i stedet bare tænker på dem 

nu køber jeg ind til aftensmad, nu finder jeg youtube mens det køler ned
natten har allerede lagt sig ud over ruderne, det er i hvert fald mørkt

det var også bare om vi skulle tage ud og finde hinanden på en bar et sted
gøre forelskelsen konkret og alt det der

der er en varmelampe i min nakke

jeg kigger på dig alle tidspunkter du kigger væk

det er så nemt at føle sig desperat 

det også nemt når håbet dækker over det utriste og er sygt omsorgsfuldt

arbejde?

 

sidder og tjekker gamle gruppechats og ekskæreste beskeder, alt går enormt langsomt og dagene strækker sig på tværs, enten sover jeg dumt tidligt eller dumt sent. jeg har fået en lejlighed i københavn og er glad tror jeg, men vildere er det ikke eller det ret vildt, men er blevet usikker på hvad jeg vil, om jeg orker tage til københavn bare for at arbejde, vi mødte rolf sparre den anden dag og det var den eneste måde nærmest at jeg gad arbejde på, have mit eget lille forlag, trykke debutanter, cykel rundt og afleverer bøger i snevejr, sidde i min lille bogbutik, skrive, den slags. i går ville jeg græde, og jeg sagde jeg ved ikke hvorfor jeg har det bare sygt som om der er et eller andet, og hun sagde ved du hvad det er, og det nærmest det værste ikke at vide hvorfor man har det mærkeligt, men jeg fik gravet alt muligt frem, fik krævede alt muligt, selvom jeg ikke er klar på der skal kræves alt muligt af mig. men skal sove i shelter i aften, lave bål og drikke øl og ryge og putte, det bliver godt tror jeg.

 

min stemme knækker i din hals

                                                vi ved ikke hvordan vi har det ud over vil græde

                      hjertet som hjertet og ikke hjertet 

                           

        bøjede knæ       katjes regnbuer     omsorg?                             en pivende radiator   

surikater vinker til mig i min drøm      på motorvejen?                i en anden faldt du ud af vinduet men var ved siden af mig da jeg vågnede 


det ville nemt hvis det var nemt men    allerede               alligevel


ser jeg ting som ønsker                                          sølvhimmel    ører   halstørklæder

du er smuk når jeg ikke er bange

                                          verden er sød nok på det mikroskopiske plan 

****

søde ikke ven 

dine øjne er grønne i mørket blå i lyset

jeg havde bedre ideer end jeg gjorde

men 

se nu der

hvor søde vi ser ud

dit hår er en lille himlen 

jeg spiser mandler masserer min egen nakke

dit ansigt er ægte nok tror jeg 

****

rummet folder sig sammen som en flyttekasse

handsker uden fingre savn uden afstand

hvornår ved man noget

jeg kan huske sekunderne man talte efter lyn

vinteren er mudret og man glider halvt

røde prikker på himlen små krystaler i øjnene

vreden og kærligheden der bliver ved med at bytte plads

hvad er det du siger udover det du siger

siger du at jeg er er bange eller er det os?

      

anto

jeg læner mig langt ind i verden / hader og sover. luften er kold / natten er under øjenlågene / drømmene / så ægte / de betyder ikke noget. hare / ribs der sprænger som ribs mellem læberne der er to både / aronia buske der er utydelige / stjernerne / der gemmer sig. uvisheden er den mest forvirrende følelse / ud over forvirringen / men det er ikke en følelse. jeg er kød og blod / men mest kød / jeg vil vise verden sandhederne / men kender dem kun perifert. ordene strækker sig / over min kind. sproget som en begrænsning. en hest / kan være så smuk / men også så grim. en blålig flamme / himlen knækker inden os / verden er ikke for evigt. sker døden allerede i optegnelsernes skygger?  hvornår kammer æstetikken over / den har gjort det? stien er et lille u om træerne / rederne er samfund jeg ikke må være en del af. en udelukker / ligesom vores / en lille rede i sig selv. vores udelukker er vores / europæiske lande betaler europæiske lande pr. flygtning de slipper for / falder hegnene / bliver ligene lig? / stranden strækker sig og bløder / korn / små sten der bliver mindre / rødere. muslinger åbner / lukker sig. sætter sig på bådenes skrog / som grønlige mugpletter. skyerne der åbner sig mod altet / altet der bliver nervøs. hvis vi nu gjorde det hele anderledes / hvis i dag nu var sød.