vi skal råbe men af hvad
var natten ikke sød ved dig 
dryppede månen
sin voks over dine
barnefingre
skil dig med verden

(den onde onde)

mine blå knæ

kuglen i ryggen

kuglen i brystet

ingen tør høre dit skrig

drømmen er langt væk 
men lykkelig
at ligge mellem puder
gå på de samme smalle hjernestier

åbent hjertets grænser

og grænserne

i deres øje må du være lige 
hvad de tænker

jeg fester smerten væk
at få lov til må glemme
at få lov til at kærtegne
hofterne 

skammen der er flyttet fra din og ind i min krop

du mente intet med det det ved jeg også godt

men skal vi blive ved med at snakke natten

eller vil du ligge som en kat og slikke mine ankler