dagbog deluxe

I dag var været en langsom dag, jeg vågnet klokken 13, ryddet lidt op, ringet til min far, og svaret min søster, jeg har isoleret mig, og folk det samme, i går drak vi øl og snakket og danset, det var hyggeligt, udmattende, jeg flænset også mine bukser i går, sad fast i et hegn, da jeg skulle jump det, fordi smutvej til cykel, tog de samme bukser på i dag, Sofie forstod det ikke, Sofie forstod mig ikke, men jeg orket ikke andet, de er så rare. Jeg har også spillet lidt skak og spike med Anemone, det føltes som en dejlig konkret måde at være sammen på, jeg kom til at tænkte på en plakat jeg engang så, ved ikke helt hvorfor, ved ikke hvad det er, tror bare jeg synes den er flot, tror jeg synes det er okay, nogle ting gemmer sig i afkroge af min hjerne, indtil de siger hej. Og så har jeg spist aftensmad, det var kogte pølser, hader kogte pølser, tænkte jeg inde i mit hoved, eller sagde jeg det højt, måske sagde jeg det højt, kan ikke huske, at jeg hellere ville se videoer af 9/11, end at kigge på kogte pølser, ved ikke helt om jeg mener det. Ellers har jeg bare skrevet, og hørt musik, har hørt, Fine og Oopsy og Carl Knast og Loyle Carner og alt muligt andet tror jeg. Nej vent, jeg har også fanget Sofie to gange, mens hun snakket i telefon eller facetimet, først med sin mor,hvor hun sad og pillet ved sine fødder, jeg sagde, haha, hvad laver du?, og hun sagde, mor, det her er peter. Senere, så med hendes søster, hendes søster virket så sød, vi spillet kryds og bolle, inde i hovederne, imaginær kryds og bolle, fordi mig og Sofie havde gjordt det i går, så sad jeg og læste lidt, tror det var Melanie Kitti, og Christina Hagen, og i dæmringen kom Leah tilbage fra weekend, og vi gik ud i rapsmarken, filmet de smukke eltårne, på hendes cute lille kamera, gik hen og sad på en bænk, så ind for at skrive lidt på skrivemaskinen, og så gav hende og Anemone mig skin-care, med lune fugtige håndklæder, gua sha, og spot-stick og alt muligt, blev så døsig, læste digte højt for dem imens, havde hentet “er døden ikke politisk” (var allerede igang med at lave det her blogpost, #everythingsalie), det er så godt et udvalg af Jonas Eika, og de kunne også godt lide det, bliver så glad når folk kan lide ting jeg kan lide. Nu rammer en følelese af savn, håber snart Bobo og Haakon kommer tilbage, de er så søde, tror snart de er tilbage.

Tror også at jeg burde putte nogle digte ind her, nogle jeg har skrevet på Ivan Malinowskis gamle skrivemaskine, (har lånt den af Lars) men så skal skrive dem over, fra papir til computer, orker jeg det, orker jeg virkelig det? jaer okay, i kan få lidt, og også lidt Malinowski, det synes jeg giver mening, det er så skønt at læse, men så skal jeg lige op på biblioteket, og finde en bog med ham, to sek. Starter med mine og så hans, det føles rigtigt, ved ikke hvorfor.

Hører Astrid Sonne

Do you wanna have a baby

Do you wanna bring people into this world

Måske jeg ved det ikke sorry

Tager ikke stilling til ting i dag

besluttet det da jeg jeg vågnet

Morgenen var rå og iset

jeg åndet dens luft gennem et sugerør

₊✩‧₊˚౨ৎ˚₊✩‧₊

Med i badekarret en lille båd

Fars hænder holdte mig oppe

Jeg flød oven på vandet som et blad

Forestiller jeg mig min krop som et barns

Søerne ligger som små ar i skoven nu

Jeg tager noget der ikke et mit

måske er det et liv

₊✩‧₊˚౨ৎ˚₊✩‧₊

Snoozer sover sover snoozer 

Tiden går lidt 
Jeg gør dagen kortere for mig selv

Foråret er varmt som mine indevolde

Går ud tror jeg

Hviler mod et træ 

spørger solen om den vil være min mor

NOW YOU, TELL THEM IVAN

i nat i drømme 

dræbte jeg nogen

hele dagen i dag

har jeg ventet politiet

****

se 

valnøddens lille hjerne

og 

skån i det mindste den

****

jasminer

fylder aftenen

og du 

tror du bor i dig selv

*

KRITIK AF POESIEN

uden skønhed lever mensket ikke et sekund 

                                                Edith Södergran

Kammerater, kunsten

Er et undertrykkelsesmiddel

Som skoler knipler love aviser.

Ordene lugter, Hækkerup

Har haft dem i munden.

Jeg taler magthavernes sprog

Jeg ved det, og 'solen går aldrig ned

Over det sprog det lyver' Alligevel

Prøver jeg på dette sprog

(det eneste jeg kan) at sige:

Lad os afskaffe al undertrykelse

Herunder poesien. Hvorfor

Skulle ikke hverdagen

Være et digt?

*

KRITIK AF VERDENS GANG

Kirkerne forsvinder mellem skyskraberne

Slottenes spir ses ikke længere

Blandt industriens skorstene. Herskere

Afløser herskere. Hvornår

Afløses herskerne?