orange is new the black for måske tredje gang, har ikke set den i fem år eller sådan noget, og er allerede in love again, det repetitive i at gense føles trygt, på samme måde som det føles trygt at miste følelserne, bare være i manglen. manglen. tomheden. stedet. det er tit nemmere at opholde sig her, eller nemmere at opbevare sin krop her, jeg føler bare jeg opbevarer min krop alle mulige tilfældige steder i de her dage. har slået halvt op med min kæreste, eller har ikke slået op, men gjordt det kompliceret, aftalt at vi bare hygger os, hen over sommeren, måske ved siden af den, men når den er slut, er den slut og så ses vi bare hvis ses. der er noget rart ved afklaringen, det noget rart ved, at nu er det bare sådan. 

det er et ansvar jeg kan tage af som en sårskorpe. men jeg ved at jeg kommer til at bo i et gråt rum tid i den nærmeste fremtid. jeg vil prøve at elske alt forevigt. 

vi var grædende i sorte lagner. jeg så salten da jeg vågnet. morgenen var en fersken. nu spiser vi cocopops i stilhed. lyset bag i skyerne, bag i himlen. jeg orker ikke mere. jeg har forstået. jeg orker ikke mere. jeg har forstået. hvorfor er det så nemt at finde ting på jeg hader. hvorfor er ønskerne bare ønsker. i går kørte jeg forbi en bunker. tænkte de smalle gange er institutioner hvori jeg kunne sove opløsningen ud. tænker opløsningen som et billede. en krop der smelter eller flyder over den er for urealistisk. min opløsning er væske der fordamper over tid. min krop er en realitet jeg holde fast i. den eneste jeg magter. en hovedvej med hyldeblomstbuske hængende over sig. facader med graffiti. fugle der flyver i et v. tomme heineken i en vindueskarm. når gadelygterne tænder, ved jeg at vi er gået gennem endnu en dag. vi. er en samtale der er begyndt at handle om tabet. min hals er usamarbejdsvillig, jeg vil være en tilstand jeg ikke er. jeg er en tilstand jeg ikke vil være. i kroppen er følelserne bare målebæger, der hælder tilsvarende ord ud gennem munden. men hvor mange følelser findes der? hvor mange målebæger er der i min krop, er kærligheden tømt endnu? er det et retorisk spørgmsål. der er et hegn mellem os. det af stål. og der gror skuffelsen og berøring ind og ud gennem det. nogle ejer den ene side og nogle ejer den anden, den ene nogle er dig og den anden nogle er mig. hvorfor anskuer jeg vi som en afgrænset størrelse. jeg vil have en cigaret, efter vil jeg have det hele. når jeg ser verden, antager jeg at jeg har ret. jeg har ret til at føle. jeg har ret til at føle. der er fugle i buskene. der er en pisfarvet blomst. en rødlig kat i solens fald, de løber begge mod andre steder. hvad tænker jeg på når jeg siger jeg ikke tænker på noget. jeg har glemt. alt er et ansvar jeg kan tage af som en sårskorpe.