tirsdag den 7. oktober 2025




uroen i søster når man
overhalede en lastbil

det er sådan jeg tror jeg har det

det er sådan jeg tror                  jeg kan beskrive det

jeg kan sige mit hjerte er en emoji
jeg kan sige jeg lægger det i skriften

jeg lægger det her, her

nu går jeg, jeg går nu




du er en offergave fra dig selv

jeg har ikke fået dig og
alligevel er jeg bange for at miste

der falder en grankogle for min fod

der falder en fortvivlelse fra din mund

er det her det her?






du sover mens jeg lægger din ring tilbage
på din hylde

jeg kunne vise dig sandhederne








jeg venter i bilen, mens der bliver handlet ind

der er intet andet jeg venter på
jeg har besluttet der er intet andet jeg venter på

jeg har besluttet vandpytterne er søer
man kan køre gennem

det hele er lidt ligegyldigt

jeg sender reels af søde dyr

os?





der er så lidt at miste 
hvis man måler det op mod meget

miv hvor verden synd for mig

lige om lidt tager jeg mig sammen
og glemmer

det du siger
er det du siger







min krop der vrider sig i smerten af stearin

det er ikke ægte

det er en indre jeg forestiller
for at gøre smerten fysisk

jeg kunne dø under dig                men jeg er glad lige nu









du er ligesom alle mulige sammenligninger jeg kunne lave

du er væk og jeg tænker du er væk
indtil jeg spørger hvor du er

hver gang vi snakker er et snit
man kan lave i historien 

jeg viser dig billeder af sphynx katte og griner







du har lagt et brev på min seng

jeg har lagt det 
under min pude                  som en hemmelighed                

jeg skriger som en ræv

hvis du vil mig det godt må du gerne




siden siden siden sidst
grå rum af tid

vi'et blevet en indgrænsning





så sker det

jeg’et tager en lur 





luftforureningen gør himlen til en pude 


en lille åbning 

frem og tilbage mellem dagene 


mine hænder som separate genstande 

glemt over din krop 


nu ser du

nu sover du 


i drømmen er det farlige så ubetydeligt 

når man mister noget 

vågner man bare får det igen 








en hvid due, mig der siger 

det bliver en fredelig dag


går hen og køber lige det jeg har lyst til

lige i det det


det støvregner og du også under den

bare et andet sted 


jeg kan høre tog og din stemme 

sige det jeg håber  

inden virkeligheden annullerer 










spiser surt slik og tænker på memes


kranerne drejer i cirkler over bygningerne


jeg downloader insta for at poste 

herfra kan jeg se mig selv 


herfra kan jeg se dit ansigt som et højdepunkt 









det ligner det er godt vejr 

men man kan vide fordi man ikke gider gå ud 


vi har været et halvt døgn i sengen

jeg står op venter på du gør

går og tænker på det første jeg skal sige 

ud over tiden er det eneste 

der rykker sig min krop 























lyset der råber lidt


mine knæ er blå og jeg nusser mig selv

med lukkede øjne


oppe over mit hoved er der helikoptere 

og høje bygninger 

jeg ser den dyreste bil og

får lyst til at rive chaufføren ud 

fordi noget minder om noget andet











vi sidder i hver vores ende af sengen 

og prøver at finde på noget at sige


mit sprog er blevet dovent

jeg rejser mig og sætter mig igen


du hvisker hemmeligheder i mit øre 

for at jeg ikke skal se på dig imens






du sender lilla hjerter                                                         jeg søger purple heart meaning og sender scrennshots

fordi der står søde ting 


på en måde gør jeg det ægte


et lille lys gennem 

alt muligt 

i dag solnedgangen 


skriver; jeg står her nu

sender et billede af hvor smuk jeg kan være





































 











6 kommentarer:

der er sorte streger på himlen, det er fugle og de tegner ingenting

hver søvn er bare et vindue der åbner forvirringen større, jeg'et kan ikke længere adskille det ægte fra det tænkte. jeg'et tænker d...