o̶ o̶ o̷o̷o̷

mine beskeder er hvid blæk                          
der ligger som en tunge i en mund              
og siger ingenting                                            

vil du mig det virkelig ondt, okay så?          

på grænsen det til næste                                
har jeg samlet alt det forrige                         

jeg lulles i søvn af tanken om                        
det evige sprogs død                                       

sandhederne er bag væggene                        
vi kunne gå gennem sammen                       

vil du gå gennem sammen, okay så?           

??  skal jeg være bange ??           
                                                         
                                               ??      
            ??                                         

oppe fra bakken                                               
kunne vi se ud over det ødelagte                  

sammen                                                             

kunne vi gå tilbage                                          
til engang                                                          

dine hænder som små hjerter                       
i min bevidsthed                                              

hen over ruden flyder dråberne                    
til et slør der afgrænser virkelighed             







jeg vil så gerne, men så igen