søndag den 16. november 2025

og så afmagtsdigte voila

 





                                                          vi river toppen af bland selv slik posen af så den vejer mindre. 

                                                          udenfor er hundene og de små drenge der ryger,
                                                           jeg vil nasse en, men tænker det er for fucked. 

                                                          kassedamen var så sød og hologramagtig.

                                                          der ligger en hånd i min hule. 

                                                          jeg vil sove, jeg trækker vejret ind og holder det.

                                                          hvis man nu forestillede sig alt var anderledes.
    





              tænker katten må have spist godt lately, og det triste har jeg parkeret
              indtil én starter det igen.

              og det var så nu.

              men ærligt. 

              jeg har besluttet mig eller jaer,
              hvorfor skal du egentligt gå og mivse sådan?

              jeg tror alligevel ikke helt jeg forstår det.

              og med det mener jeg dig og
              ligner træerne ikke lidt en masse hænder.

              har jeg savnet at have det på den her sure måde?
         
              engang klippede min far mig og jeg græd og sådan kan det også være.







1 kommentar: