i alt jeg skriver vil skriften hele tiden gør sig tydelig, sige her er jeg, selvom den allerede er til stede i det at den er til stede. DET er så META. og alt muligt går alligevel også bare langt ud over mine forstande, og mine hjerter. og ohh dem  de. er søde hihi, sender reels og messenger og selfies til dit ansigt. jeg savner og det er så rart. jeg kan lide sengen som rum for ordet, den måde man ikke kan gribe ud efter øjnene men bare må være i hovedet. julen er veloverstået, det er min kommentar på det hele,. OG har ffået bøger og en toilettaske og penge materialet  der har købt det andet, er glad, var glad, det meste er aftaget igen, men måske fætter kan skaffe mig et job i københavn, han sagde lad os lige skrives ved, det er en rar med et job bare i et par måneder, indtil jeg kan leve af FRIVÆRDIENENENENERNE igen, i et par måneder, vil lægge budget, skrive hver krone jeg bruger ned og på hvad, skærer hyggen helt ned. VIL vil have tid til bare at skrive, ville stå op og læse og skrive læse og skrive læse og skrive, ikke lade mig forstyrrer, anse det som mit job anse det, som en grind. det nye år er så nyt, i promise. 

tror også jeg har droppet det skønne sprog, føler mig ikke hjemme i det, jeg læser alt muligt af mit eget, og min person er så anderledes end min skrift og det skræmmer mig, men har fundet noget af energien tilbage igen ,   og tapper taber sygt meget ind i det, så lækkert, jeg dræber ideerne om digtet som formfuldent, tror det er bedst sådan lige nu, tror digtenenene er håndens værk og prosaen fingrenes forstår i . ??? 

kunne blive ved hvad farfar er blevet helt dement siden sidst, har ikke vlret her i et år nu , han beder siger trosbekendelsen vender sig mod gud nu helt underbevidst farmor gør alt for ham det er trist men jeg håber jeg kommer til at elske på den måde hun græder lidt i stuen vi snakker om plejerer om det er nemmere bare at sige til dem at de skal gøre mere at det er deres job men ansvar overfor kødet man elsker det giver så meget mening tror mine forældre kommer til at rådne jeg ved ikke om jeg har det i mig måske tiderne ændrer sig det gør de altid.  

61. 1. 1. 1 Airy Vox Synth.90 2 0. 2. 0. 0

jeg står et sted og tænker nogle burde male det her som et maleri, inden jeg forskyder tanken ud i umuligheden. bor du der? skal vi gå op af trappen og op og ind i konstruktionen vi har delt hele aften? jeg tænder vandhanden, og vasker mine armhuller. vi kan sove i sengen og i lejligheden og også i luften, men først efter vi har kneppet eller elsket. i mit indre er der stadig den aftensmad en mor, der er min, lavede. på himlen ligner flyene stadig natten. siden jeg stod op har ligegyldigheden lagt som et lagen over kroppen, og hvis jeg absolut skulle handle på den, ville jeg klippe to huller indtil øjnene, gå rundt som et spøgelse i den allermindste overførte betydning, i den allerstørste nat. nu tager drømmene mig og stopper skriften, eller vent, hvorfor er dine øjne hulrum her i lysets værelse. kunne du tænke dig at sige noget jeg kunne tænke mig over? hvorfor er balancen mellem den kærligheden man kender og den der ikke findes for en så hårfin. 

*

så man kan ligge der, helt udmattet i en seng, efter mange nætters søvn. der er dug på ruden, jeg åbner vinduet som en handling. oppe i byen er der tomt, det kan jeg bare mærke. alt har lukket juledag. nogle gange ser man noget, og først senere finder ud af det hvad det var. sådan har jeg det med noget, jeg ikke ved hvad er endnu. horisonten er streg der fanger mig midt i en cirkel, når jeg tænker den ud, gør mig til en form for centrum jeg rimelig godt kan lide. kria har sendt et billede hvor mig og hende og asger ser sygt søde ud, det er den største glæde indtil videre i dag, klokken er tretten. jeg læser forugh, men kan ikke tage digte ind lige nu.

*

på bornholm nu, bølgerne går langt over min forstand og også havens. jeg skriver til alle at jeg er her, og se hvor smukt morgenen har gjort det. jeg ankom i nat og vidste ikke hvordan noget ser ud. på den måde kan ting gemme sig bag i andre. på den måde kan det smukke gemme sig i natten, eller det er ogå bare byttehandel, noget er tydligere i natten, noget er tydligere i dagen. vi bor i en airbnb. far siger, det er den gamle brugsforenings lokaler, han plejede at arbejde her da han var ung. min og søsters seng ligger i forlængelse af hinanden, vores fødder rammer hinanden i drømmene, men mest i virkeligheden. hun er stået op, og gået hen til farmor og farfar, jeg strækker mig tilbage ind i søvnen. jeg lader alarmen går af hver halve time, indtil gøremålene indhenter mig. jeg går forbi det lille fiskerimuseum på havnen, jeg hører en vens best of 2025 playliste fordi jeg har hørt alt for lidt nyt musik i år. jeg går forbi stråtagshusene ved gyngen. det grønne busstoppested, det hele er så genkendeligt, men følelsen er fremmed og ny. henne ved farmor og farfar, går farfar og snakker mig selv, farmor spørger om han kan huske den gang de fiskede makrel fra marinebåden, han siger de fiskede efter alt. hans medaljer fra søværnet hænger på gavlværelset, jeg plejede altid altid at sove deroppe. han sover i stuen nu, han siger fader vor i sin middagslurssøvn, jeg sidder i sofaen og kan høre uret klikke.

* 

der er en fugleflok der fletter sig ind og ud af hinanden. jeg tænker på dit ansigt der også er bryster, hvis jeg  i stedet bare tænker på dem. himlen er to farver. pt: glemt at få smøger med hen til derhen hvor jeg er, eller havde tænkt mig jeg godt kunne stoppe i en uge, og der er sådan 3 kilometer hen til en lukkede brugsen, alt er en opvejning, de værste er de hvor man kun har en mulighed, men alligevel forestiller sig alle de andre. nu er himlen to andre farver, på den måde skjuler tiden sig i skriften, eller også er det omvendt. jeg prøver bare at overrumple sproget, sige noget interessant, men det sløves af jegets trygge rammer. hihi ikke jeg. 

 

 

ville bar e skrive sandhederne frem, mest bare de SMÅ, men rilke har sagt man kun må digte hvis man ikke kan lade vær, men se mig lade vær, se mig kun gøre det fordi jeg synes det er hyggeligt. nabohunden gør og gør, det underligt berorligende men mor bliver helt gak af det. dagen er gået med at pakke ud, blande bland selv slik og andre ting f.eks at spise det. har også snakket med alle i dag, alle er overdrivelse men tre mennesker der svarer mange i hovedet, konstruktionen hvori man måler værdien af relationer. MANGLER GAVE TIL FAR,#PANIKSTEMNINGMENCHILLOMKRINGDET#ERJULENHJERTERNESELLERKAPITALISTERNESFEST#IDKIDC. nå sorry lod mig rive med, blev sassy, men det var med overlæg. skriver bare det har jeg ikke gjordt i virkelig lang tid, men nu stopper jeg også tror jeg, skal se et eller andet internet, den ven der er en fjende, but keep your enimies closer i gues. <3<3<3<3<<3<333<3<3<3<3<3<3<3<33<33<3<3<3<3<3<3<3<3<3<33<333<3<4

 

 

https://seyocizmic.com/ 

 

en helt fucked en fra et ghostkitchen m. fl.

 

en helt fucked en fra et ghostkitchen

i min drøm som er min; en vens ansigt smelter, flyder fra næseryggen
ud over dets kinder, bagved er et nyt ansigt, billedet er ægte nok men en taber

morgenen er en formiddag men ægte nok

jeg kan tænke nu gør jeg noget og så lade vær 
frihedens søde uproduktivitet

i løbet af dagen koger jeg suppe på nogle af tankerne

i løbet af aftenen bestiller vi pizza, det viser sig at være fra Q8
en helt fucked en fra et ghostkitchen og nu er jeg er halvsur 
indtil jeg glemmer oplevelsen ikke kun eksisterer som realitet 

det er f.eks. grineren at jeg ikke kan huske hvorfor min ankel er blå og gør ondt
kun at vi fulde, den lille tåge man må fucke lidt rundt i, men ikke for meget

i den ville jeg sige noget sødt til ansigtet fra drømmen
kalder hende for nattens dronning, siger haha sorry du ved ikke på den måde 

*

digtet leger gemmeleg

har lavet noget musik der lød virkelig lækkert i dag, det giver mening for mig
det lyder lidt sådan mhmmhmm, ønåø, dynd, dynd, mhmmhmm, ønåø
men i kan ikke høre det, skriften er andet sprog ligesom tysk eller fransk

der var helt diset eller tåget da jeg gik ud for at hente en gåtur

ham jeg snakket i telefon med en for et par timer siden var ude at gå
så jeg spurgte om han var ude at gå, han sagde at digtet gemte sig derude
kunne ikke mærke det da jeg kom ud, på mange måder gør det hans udsagn sandt

nu er jeg her igen og selvom jeg var et andet sted ville jeg stadig være her
den observation hverken varmer eller køler mig
sådan har jeg det med mange observationer, også den observation i sig selv

man kan hellere ikke længere købe de ordentlige papers til hjemmerul

*

 

venner vs. farmor

farmor var forvirret over hvorfor jeg havde hue på indenfor
mine venner ville have forstået det, det er derfor vi tager i byen nu

vi hopper rundt i konkret og overført betydning inden vi skilles

på vejen hjem fra på vejen ud, køber jeg tre taquitos i 7-eleven'en og tre i den anden 
deja vuet har aldrig virkede så øjeblikkeligt og genkendeligt før

min nøgle har aldrig passet så perfekt lige ind i min dør 

min krop har aldrig passet så perfekt lige ind i mit værelse

oppe i sverige spiser elgene sig fulde i nedfaldsæbler mens jeg spiller pik

jeg græder konspirationsteorier ud bag i lukkede øjne
nu er natten mørkeblå og middelmådig som altid ud over undtagelserne

*

nu tænker jeg på noget bestemt

en eller anden formiddag, det kunne være det her digts formiddag

vågner jeg ved et eller andet fuckfjæs speeder op, min første tanke er; 

hvorfor sker ting altid for mig, min anden tanke er; hvorfor drømmer jeg 

ingenting for tiden, efter de to kan jeg ikke længere systematiserer dem

nu tænker jeg på dit ansigt, der også er dine bryster

hvis jeg i stedet bare tænker på dem 

nu køber jeg ind til aftensmad, nu finder jeg youtube mens det køler ned
natten har allerede lagt sig ud over ruderne, det er i hvert fald mørkt

det var også bare om vi skulle tage ud og finde hinanden på en bar et sted
gøre forelskelsen konkret og alt det der

der er en varmelampe i min nakke

jeg kigger på dig alle tidspunkter du kigger væk

det er så nemt at føle sig desperat 

det også nemt når håbet dækker over det utriste og er sygt omsorgsfuldt

arbejde?

 

sidder og tjekker gamle gruppechats og ekskæreste beskeder, alt går enormt langsomt og dagene strækker sig på tværs, enten sover jeg dumt tidligt eller dumt sent. jeg har fået en lejlighed i københavn og er glad tror jeg, men vildere er det ikke eller det ret vildt, men er blevet usikker på hvad jeg vil, om jeg orker tage til københavn bare for at arbejde, vi mødte rolf sparre den anden dag og det var den eneste måde nærmest at jeg gad arbejde på, have mit eget lille forlag, trykke debutanter, cykel rundt og afleverer bøger i snevejr, sidde i min lille bogbutik, skrive, den slags. i går ville jeg græde, og jeg sagde jeg ved ikke hvorfor jeg har det bare sygt som om der er et eller andet, og hun sagde ved du hvad det er, og det nærmest det værste ikke at vide hvorfor man har det mærkeligt, men jeg fik gravet alt muligt frem, fik krævede alt muligt, selvom jeg ikke er klar på der skal kræves alt muligt af mig. men skal sove i shelter i aften, lave bål og drikke øl og ryge og putte, det bliver godt tror jeg.

 

min stemme knækker i din hals

                                                vi ved ikke hvordan vi har det ud over vil græde

                      hjertet som hjertet og ikke hjertet 

                           

        bøjede knæ       katjes regnbuer     omsorg?                             en pivende radiator   

surikater vinker til mig i min drøm      på motorvejen?                i en anden faldt du ud af vinduet men var ved siden af mig da jeg vågnede 


det ville nemt hvis det var nemt men    allerede               alligevel


ser jeg ting som ønsker                                          sølvhimmel    ører   halstørklæder

du er smuk når jeg ikke er bange

                                          verden er sød nok på det mikroskopiske plan 

****

søde ikke ven 

dine øjne er grønne i mørket blå i lyset

jeg havde bedre ideer end jeg gjorde

men 

se nu der

hvor søde vi ser ud

dit hår er en lille himlen 

jeg spiser mandler masserer min egen nakke

dit ansigt er ægte nok tror jeg 

****

rummet folder sig sammen som en flyttekasse

handsker uden fingre savn uden afstand

hvornår ved man noget

jeg kan huske sekunderne man talte efter lyn

vinteren er mudret og man glider halvt

røde prikker på himlen små krystaler i øjnene

vreden og kærligheden der bliver ved med at bytte plads

hvad er det du siger udover det du siger

siger du at jeg er er bange eller er det os?

      

anto

jeg læner mig langt ind i verden / hader og sover. luften er kold / natten er under øjenlågene / drømmene / så ægte / de betyder ikke noget. hare / ribs der sprænger som ribs mellem læberne der er to både / aronia buske der er utydelige / stjernerne / der gemmer sig. uvisheden er den mest forvirrende følelse / ud over forvirringen / men det er ikke en følelse. jeg er kød og blod / men mest kød / jeg vil vise verden sandhederne / men kender dem kun perifert. ordene strækker sig / over min kind. sproget som en begrænsning. en hest / kan være så smuk / men også så grim. en blålig flamme / himlen knækker inden os / verden er ikke for evigt. sker døden allerede i optegnelsernes skygger?  hvornår kammer æstetikken over / den har gjort det? stien er et lille u om træerne / rederne er samfund jeg ikke må være en del af. en udelukker / ligesom vores / en lille rede i sig selv. vores udelukker er vores / europæiske lande betaler europæiske lande pr. flygtning de slipper for / falder hegnene / bliver ligene lig? / stranden strækker sig og bløder / korn / små sten der bliver mindre / rødere. muslinger åbner / lukker sig. sætter sig på bådenes skrog / som grønlige mugpletter. skyerne der åbner sig mod altet / altet der bliver nervøs. hvis vi nu gjorde det hele anderledes / hvis i dag nu var sød.