torsdag den 18. december 2025

en helt fucked en fra et ghostkitchen m. fl.

 


en helt fucked en fra et ghostkitchen

i min drøm som er min; en vens ansigt smelter, flyder fra næseryggen
ud over dets kinder, bagved er et nyt ansigt, billedet er ægte nok men en taber

morgenen er en formiddag men ægte nok

jeg kan tænke nu gør jeg noget og så lade vær 
frihedens søde uproduktivitet

i løbet af dagen koger jeg suppe på nogle af tankerne

i løbet af aftenen bestiller vi pizza, det viser sig at være fra Q8
en helt fucked en fra et ghostkitchen og nu er jeg er halvsur 
indtil jeg glemmer oplevelsen ikke kun eksisterer som realitet 

det er f.eks. grineren at jeg ikke kan huske hvorfor min ankel er blå og gør ondt
kun at vi fulde, den lille tåge man må fucke lidt rundt i, men ikke for meget

i den ville jeg sige noget sødt til ansigtet fra drømmen
kalder hende for nattens dronning, siger haha sorry du ved ikke på den måde 


*


digtet leger gemmeleg

har lavet noget musik der lød virkelig lækkert i dag, det giver mening for mig
det lyder lidt sådan mhmmhmm, ønåø, dynd, dynd, 
mhmmhmm, ønåø
men i kan ikke høre det, skriften er andet sprog ligesom tysk eller fransk

der var helt diset eller tåget da jeg gik ud for at hente en gåtur

ham jeg snakket i telefon med en for et par timer siden var ude at gå
så jeg spurgte om han var ude at gå, han sagde at digtet gemte sig derude
kunne ikke mærke det da jeg kom ud, 
på mange måder gør det hans udsagn sandt

nu er jeg her igen og selvom jeg var et andet sted ville jeg stadig være her
den observation hverken varmer eller køler mig
sådan har jeg det med mange observationer, også den observation i sig selv

man kan hellere ikke længere købe de ordentlige papers til hjemmerul


*
 

venner vs. farmor

farmor var forvirret over hvorfor jeg havde hue på indenfor
mine venner ville have forstået det, det er derfor vi tager i byen nu

vi hopper rundt i konkret og overført betydning inden vi skilles

på vejen hjem fra på vejen ud, køber jeg tre taquitos i 7-eleven'en og tre i den anden 
deja vuet har aldrig virkede så øjeblikkeligt og 
genkendeligt før

min nøgle har aldrig passet så perfekt lige ind i min dør 
min krop har aldrig passet så perfekt lige ind i mit værelse
oppe i sverige spiser elgene sig fulde i nedfaldsæbler mens jeg spiller pik

jeg græder konspirationsteorier ud bag i lukkede øjne
nu er natten mørkeblå og middelmådig som altid ud over undtagelserne


*


nu tænker jeg på noget bestemt

en eller anden formiddag, det kunne være det her digts formiddag
vågner jeg ved et eller andet fuckfjæs speeder op, min første tanke er; 
hvorfor sker ting altid for mig, min anden tanke er; hvorfor drømmer jeg 
ingenting for tiden, efter de to kan jeg ikke længere systematiserer dem

nu tænker jeg på dit ansigt, der også er dine bryster
hvis jeg i stedet bare tænker på dem 

nu køber jeg ind til aftensmad, nu finder jeg youtube mens det køler ned
natten har allerede lagt sig ud over ruderne, det er i hvert fald mørkt

det var også bare om vi skulle tage ud og finde hinanden på en bar et sted
gøre forelskelsen konkret og alt det der

der er en varmelampe i min nakke
jeg kigger på dig alle tidspunkter du kigger væk
det er så nemt at føle sig desperat 

det også nemt når håbet dækker over det utriste og er sygt omsorgsfuldt

2 kommentarer:

  1. jeg er lidt afhængig af din tone. du bliver nødt til at blive ved med at lægge op. det så lækkert det her

    SvarSlet

&&&

                              bare drikke sig helt perfekt stiv. sidde og se to vietnameserer heile natten helt i smadder. spise jordnødder....