anto

jeg læner mig langt ind i verden / hader og sover. luften er kold / natten er under øjenlågene / drømmene / så ægte / de betyder ikke noget. hare / ribs der sprænger som ribs mellem læberne der er to både / aronia buske der er utydelige / stjernerne / der gemmer sig. uvisheden er den mest forvirrende følelse / ud over forvirringen / men det er ikke en følelse. jeg er kød og blod / men mest kød / jeg vil vise verden sandhederne / men kender dem kun perifert. ordene strækker sig / over min kind. sproget som en begrænsning. en hest / kan være så smuk / men også så grim. en blålig flamme / himlen knækker inden os / verden er ikke for evigt. sker døden allerede i optegnelsernes skygger?  hvornår kammer æstetikken over / den har gjort det? stien er et lille u om træerne / rederne er samfund jeg ikke må være en del af. en udelukker / ligesom vores / en lille rede i sig selv. vores udelukker er vores / europæiske lande betaler europæiske lande pr. flygtning de slipper for / falder hegnene / bliver ligene lig? / stranden strækker sig og bløder / korn / små sten der bliver mindre / rødere. muslinger åbner / lukker sig. sætter sig på bådenes skrog / som grønlige mugpletter. skyerne der åbner sig mod altet / altet der bliver nervøs. hvis vi nu gjorde det hele anderledes / hvis i dag nu var sød.