61. 1. 1. 1 Airy Vox Synth.90 2 0. 2. 0. 0

jeg står et sted og tænker nogle burde male det her som et maleri, inden jeg forskyder tanken ud i umuligteten. bor du der? skal vi gå op af trappen og op og ind i konstruktionen vi har delt hele aften? jeg tænder vandhanden, og vasker mine armhuller. vi kan sove i sengen og i lejligheden og også i luften, men først efter vi har kneppet eller elsket. i mit indre er der stadig den aftensmad en mor, der er min, lavede. på himlen ligner flyene stadig natten. siden jeg stod op har ligegyldigheden lagt som et lagen over kroppen, og hvis jeg absolut skulle handle på den, ville jeg klippe to huller indtil øjnene, gå rundt som et spøgelse i den allermindste overførte betydning, i den allerstørste nat. nu tager drømmene mig og stopper skriften, eller vent, hvorfor er dine øjne hulrum her i lysets værelse. kunne du tænke dig at sige noget jeg kunne tænke mig over? hvorfor er balancen mellem den kærligheden man kender og den der ikke findes for en så hårfin. 

*

så man kan ligge der, helt udmattet i en seng, efter mange nætters søvn. der er dug på ruden, jeg åbner vinduet som en handling. oppe i byen er der tomt, det kan jeg bare mærke. alt har lukket juledag. nogle gange ser man noget, og først senere finder ud af det hvad det var. sådan har jeg det med noget, jeg ikke ved hvad er endnu. horisonten er streg der fanger mig midt i en cirkel, når jeg tænker den ud, gør mig til en form for centrum jeg rimelig godt kan lide. kria har sendt et billede hvor mig og hende og asger ser sygt søde ud, det er den største glæde indtil videre i dag, klokken er tretten. jeg læser forugh, men kan ikke tage digte ind lige nu.

*

på bornholm nu, bølgerne går langt over min forstand og også havens. jeg skriver til alle at jeg er her, og se hvor smukt morgenen har gjort det. jeg ankom i nat og vidste ikke hvordan noget ser ud. på den måde kan ting gemme sig bag i andre. på den måde kan det smukke gemme sig i natten, eller det er ogå bare byttehandel, noget er tydligere i natten, noget er tydligere i dagen. vi bor i en airbnb. far siger, det er den gamle brugsforenings lokaler, han plejede at arbejde her da han var ung. min og søsters seng ligger i forlængelse af hinanden, vores fødder rammer hinanden i drømmene, men mest i virkeligheden. hun er stået op, og gået hen til farmor og farfar, jeg strækker mig tilbage ind i søvnen. jeg lader alarmen går af hver halve time, indtil gøremålene indhenter mig. jeg går forbi det lille fiskerimuseum på havnen, jeg hører en vens best of 2025 playliste fordi jeg har hørt alt for lidt nyt musik i år. jeg går forbi stråtagshusene ved gyngen. det grønne busstoppested, det hele er så genkendeligt, men følelsen er fremmed og ny. henne ved farmor og farfar, går farfar og snakker mig selv, farmor spørger om han kan huske den gang de fiskede makrel fra marinebåden, han siger de fiskede efter alt. hans medaljer fra søværnet hænger på gavlværelset, jeg plejede altid altid at sove deroppe. han sover i stuen nu, han siger fader vor i sin middagslurssøvn, jeg sidder i sofaen og kan høre uret klikke.

* 

der er en fugleflok der fletter sig ind og ud af hinanden. jeg tænker på dit ansigt der også er bryster, hvis jeg  i stedet bare tænker på dem. himlen er to farver. pt. glemt at få smøger med hen til derhen hvor jeg nu er, eller havde tænkt mig jeg godt kunne stoppe i en uge, og der er sådan 3 kilometer hen til en lukkede brugsen, alt er en opvejning, de værste er de gange hvor man kun har en mulighed, men alligevel forestiller sig alle de andre. nu er himlen to andre farver, på den måde skjuler tiden sig i skriften, eller også er det omvendt. mig, jeg prøver bare at overrumple sproget, sige noget interessant, men det sløves af jegets trygge rammer.