blogblogprosadigte

 på marken ligger min tidligere krop, dens omrids fra tidligere. der er himler jeg bedre kan være under end andre. der er tilbud på mange relationer, bl.a. min, hvis jeg var jer, ville jeg slå til. i dag hviler jeg i andre, ansvaret er ikke mit, ansvar kan ikke være mit. kommer du til at være genstanden der er evig som følelsen. den lille blå bamse i den lille hvide seng med det lille søde jeg, jeg spiller no internet game, tænker det jeg venter på er en ondskab.

  

på marken ligger min tidligere krop
dens omrids fra tidligere

der er himler jeg bedre kan være under end andre

der er tilbud på mange relationer bl.a. min
hvis jeg var jer, ville jeg slå til

i dag hviler jeg i andre 
ansvaret er ikke mit, ansvar er ikke mit

du er genstanden
der er evig som følelsen

førhen: en lille blå bamse
i dn lille hvide seng med det lille søde jeg

jeg spiller no internet game
tænker det jeg venter på er en ondskab

˚ʚ🧸ɞ˚

min alarm siger min lur er ovre som et frikvarter, nogle gange stiller jeg mig på fliserne, hvis ikke jeg magter få en snebold i hovedet. hver dag er der afgrænsninger, nogle gange er de bare hække. jeg skriver til vennerne om de stadig findes, dem der svarer gør, de andre er på en måde døde. når noget løber ud i sandet, er det bare hund efter en gren. der er følelser der er nemmere at være i end andre, f.eks. længslen, den er så nem, indtil den ikke længere er, så bliver det hele så meget mere forvirrende. i virkelighedens hus, hører jeg musik og tænder stearinlys for dem der på et tidspunkt forhåbentligt falder, jeg har blod på mine hænder hvis jeg kradser i mine sår, i har blod på jeres hænder fordi i dypper dem i de floder i selv har gravet og fyldt med andres. når træerne står stille, går jeg i knæ og plukker skovjordbær. mine øjne er søde og blinde eller søde og blide. mellem dig og mig bliver alt det der er mellem dig og mig. mine lyster er så tæmmet lige nu, jeg læner mig bare ned i sorgen. der er køkken der flyder fra dage med intet overskud, der er værelse der ser helt nyt og mærkeligt ud, fordi jeg ikke længere kunne være i det der mindet mig om alt muligt tidligere. oven på dagen ryger jeg smøger og spiser sour cream and onion. jeg er bare et areal jeg placerer vilkårlige steder. når solen går ned bader i appelsin. min krop er tyknet væske, der kan flyde ud når som helst. et kalkhvidt dyr havde gemt sig under bøgerne i min vindueskarm, dyret var stadig levende da jeg løftede, jeg følte en genopstandelse, jeg følte, jeg følte. jeg bliver altid mistænkelig når folk tror på reinkarnation, det bare en følelse, det meste er bare følelse. når jeg minder mig selv om det, bliver det lidt lettere at ikke at tro det ikke er min skyld alt sammen. følelser er bare bølger der nogle gange skyller op, nogle gange ligger stille. jeg er stadig i virkelighedens hus, alt man kan her er: høre musik, skrive, mig, jeg skriver ikke af en grund. natten er kommet præcis som den plejer. kærligheden forsvinder som en drøm. nogle siger drømme maks kan være 20 minutter, tiden er en elastik jeg hiver i. 

                          

morgenen er et lille skrig, folk ser søde ud på deres stories / og i dag er der intet jeg skal ud over de ting vælger // naboen slår græs, jeg hører swans, to be kind / laver scrambled eggs og sætter mig selv i fiktive situationer // der er ting der er begyndt at springe ud / der er ting der er begyndt at føles // i virkelighedens hus sover jeg mig ren / i virkelighedens hus er grænserne udvisket // jeg kører forbi en solsikkemark, river en op ved roden / i det ægte spiller jeg plants vs. zombies // der er himler jeg bedre kan være under end andre // en kat stirrer på mig med forventninger / solen falder, mens jeg bader i dens regn 

morgenen er et lille skrig, folk ser søde ud på deres stories
og i dag er der intet jeg skal ud over de ting vælger

naboen slår græs, jeg hører swans, to be kind
laver scrambled eggs og sætter mig selv i fiktive situationer

der er ting der er begyndt at springe ud
der er ting der er begyndt at føles

i virkelighedens hus sover jeg mig ren
i virkelighedens hus er grænserne udvisket

jeg kører forbi en solsikkemark, river dem op ved rødderne
i det ægte spiller jeg plants vs. zombies 

der er himler jeg bedre kan være under end andre

en kat stirrer på mig med forventninger
solen falder, mens jeg bader i dens regn