mor kører bil, jeg sover, drømmene er et intet, og på et tidspunkt vågner man fra dem, eller på tidspunkt vågner man fordi trøjen man bruger som hovedpude gled, eller fordi mor laver en hård opbremsning, og når man så vågner, vågner man og kører forbi horsens statsfængsel, tænker alt muligt, eller sender et billede, spørger: er min trøje i horsens nu egentligt så hihi?
*
eller andre gange vågner man og laver et eller andet et eller andet, eller måske et eller andet alt muligt. og så er der svaler der er flyttet i under taget, og følelser der er flyttet ud af kroppen, måske for at gøre plads til andre, måske jeg ikke ved det, og så skifter vejret også bare mood hele tiden, selvom man selv er rimelig neutral ift. det meste. og så tænker man måske skulle man prøve at lade sorgerne være til stede, eller måske er det destruktivt.
*
virkeligheden er alligevel bare grød, og mit liv en film, hvis jeg livestreamer det. jeg lover at speed det up, så det ender med at tage 3 timer, føler det en god film, eller i hvert fald nogle der har taget sig sammen får at få det til at være 3 timer. og det kan jeg godt lide at tænke om livet, at jeg tager mig sammen.
*
kan også lide at tænke, at måger ville være så fine hvis de ikke larmet så meget, jeg ligger på bare havet og drømmer om stranden.
*
har slettet insta, prøver at afskaffe alt ondskab i mit liv, ville kun have det gode, ville kun have det godt. misser out nok, det er en unbeatable følelse at vise et ondt godt meme til someone, dele det det. måske jeg bare kan dele noget andet så, føler mig okay interessant og belæst og tilpas grineren. sygt loveable mest af alt. kæderyger helt dumt for tiden, det er nok en stress ting, men føler mig bare ikke så stresset, tror bare jeg vil være alt muligt for alle mulige.
*
tror jeg vil ringe til leah, tage alt hendes energi, føler jeg fortjener det og føler hun ville unde mig det, ej tager bare lidt.
*
og jeg hvis ikke kan sove: samler jeg følelser fra inderest inde (haha det også en film), men jaer, tænker det faktisk som karaktererne, i ved, den blå og den røde og den grønne og den gule og så den sidste jeg ikke kan huske, måske den er lilla, og så slukker de alle sammen på den store røde slukknap, og så behøver jeg ikke tænke eller føle. eller der er faktisk følelser jeg ikke ved om jeg gider underminere, eller jeg tror ikke jeg gider underminerer dem endnu. eller jeg skal sove, og så det nok bedst der bare er helt blankt, så skal de bare undermineres. tror observationen er mere knyttet til hen over dagen, dagene, fremtiden, ikke søvnen.
*
der er hvide træer der er nøgne, der er skyer der strækker sig lidt og lidt ligner ting.
*
brombær buske, og en lilla tunge, jeg tænker hele tiden situationerne der er knyttet til dig igennem som en stop-motion, prøver at se om der er en sammenhæng mellem det jeg føler og det jeg føler jeg burde føle.
*
vi ligger vi på en madras, i en tom stue, mens solen går ned.
*
mig og sof går gennem jeres nye gade, jeg siger what netto har åben indtil midnat, og what hvor det cute vi bare kan gå ned og hente et eller andet sygt lækkert og lave det klokken eller et andet sygt meget.
*
i min seng nu og føler en tomhed der ikke er en tomhed, min alarm har lige ringet, jeg placerer min krop et vilkårligt sted, og hvis solen skulle begynde at skinne, sætte mig udenfor og ryger, i stedet for i vinduet, eller måske ikke, det kommer an på om jeg orker ude i den lille fremtid. det er lige så rart at se menneske gå forbi hinanden i relationer, og tjæren ligger på vejen som store tyggegummiklatter, og hvis jeg nu smed en flaske ud, ville jeg have det sygt grineren i det den ramte jorden og nok også lidt efter.
*
morgenen er et lille skrig, folk ser søde ud på deres stories.
*
på mine bukser er der dyr der ligner sesamfrø, mit håndklæde hænger hen over skabet, og falder nok ned på et tidspunkt, når det går det så hænger jeg det op så det ikke falder ned igen. måske jeg hænger kroppen hen over noget, på den måde, hvor man bare ved: her falder man ikke. jeg er træt. tre fluer, en mild lugt af surhed. min sovemaske er lyserød og for lille, ligesom søvnen. midlertidigheden får det hele til at føles lidt mere ligegyldigt.
*
der er meget jeg ikke forstår hvad betyder, det mest hvis det betyder noget for mig selv, at det betyder noget.
*
der er mørkeblå nat og der er cigaretlys der bløder den op. i rederne ligger der samfund. i samfundene ligger der sorg, engang i mellem er den pakket ind, så den er svær at pakke ud. ønsket om at føle, er også bare et ønske. jeg vil fodres af andres hænder. jeg vil fodes af sorgen, men måske sorgen er over et intet.
*
der er fugle der sover, de flyder rundt oven på deres drømme.
*
jeg vågner til en morgen alle andre har udskudt, eller også er det formiddag for dem. de har været på loppemarked, købe fine ting og se søde ud. i træerne, små blommer, på jorden, større. der er hvepse der sværmer om dem. udenfor går mennesker forbi hinanden i relationer. fuglene gør det samme. jeg laver te og læser, der er hverken mere te eller bog tilbage. i sofaen ligger en krop, i min krop ligger der andres. når jeg går ud af døren, går jeg ud, indtil jeg går ind igen, ind i mellem det er alt det efterladte.
*
dagene stabler sig oven på hinanden.
*
jeg går mellem huse, det hele ligner sverige, og jeg forestiller sverige. jeg bliver glad. bag forestillingen er der bjerge og fjelde. her er søde mennesker med søde dragter. jeg laver sneengle, mens afstandene bliver større. det føles nemmere at savne alt det der ikke er.
*
der er svaler der slår deres vinger ud, de ligner paraplyer, jeg er det som ligger som et lig, men levende på græsset. jeg overvejer at overveje ting, men overvejer også at lade vær. hvis jeg ryster træet, tømmer jeg det. der er blommer der moses under mine fødder når jeg rejser mig og går, deres skræl sidder under min sko som sårskorper. let svedig i en aftensol, en solnedgang der gemmer sig bag i skyerne, men nok stadig er.
*
dig, du i budapest nu, er himlen også en afstand for jer?
*
mig, jeg er på molen nu, der er døde fyrtårne og jeg ved godt man skal ikke give ænderne brød, men det er også bare så sødt at se dem spise det. jeg køber is og tænker på det næste. hvis der kommer en kat, kæler jeg den. hvis der kommer en aften, fremskynder jeg den. hvide bær på grønne buske, der siger pop mellem mine fingre. der er børn der fisker efter krabber, der er mig der fisker efter det tabte. hvis der kommer en nat, fremskynder jeg den. i morgen: bare fødder på et græs, og de samme savn. der er rum af tid mellem vi mødes, i dem venter eller sover jeg. flystriber på himlen, de betyder ikke noget eller de betyder alt.
*
vi sidder alle sammen med hævet pander og venter. en har sagt at vi er gået ind stjerneskudssæsonen. her er frøer der ikke er gået i seng. her en himmel her ikke er.
*
jeg tror jeg lægger mellem længderne, her er en sol, her ikke er. her er platantræer og savn, jeg skriver om du tænker det samme som mig, mens jeg prøver at finde ud af hvad jeg tænker. te med lakrids og sukker, vi har ikke børstet tænder siden vi kastede op. der er en fugl der skal holde kæft, der er ting jeg ikke ved om jeg kan sige.
*
og måske håbet bare er en lille fugl der flyver mellem vores hjerter.
*
en kedelig himmel, fugle der spiser fuglekugler, en udspændt presenning og noget der ligner snefnug. jeg går ind, tænder brændeovnen, tænder savnene. hvis jeg lægger mig til at sove nu, vågner jeg med de samme.
*
små skyer der står stille, jeg tror jeg synes mine venner er søde.
*
plænen strækker sig ud mod marken, over den flyver der en høg, der leder efter mus. den står stille i vinden, indtil den dykker. og mig, mine tæer er en hånd om verden. vi går forbi heste der ligner intet andet end heste. de har græsset. der er næsten kun en sandet jord tilbage, resten ligger bare som små grønne mugpletter. de skal snart på nyt græs. jeg tænker meget over hvor lidt jeg gider miste. jeg tænker på at ringe til sofie, mens jeg leder efter en sofa at ringe fra.
*
vi vækker pii med morgenmad og gaver, hun har fødseldag. hun sidder allerede oprejst, hun siger, hun havde en mærkelig morgen, men hun godt vidste hun skulle vækkes. jeg gider hende en bolle med hindbærmarmelade, en fersken med et flag i. vi deler morgen, vi gør den til vores. jeg har købt en bog, jeg føler mig som et storhjertet menneske, de gange jeg gør. de gange jeg ikke gør, føler jeg mig som et areal, jeg vilkårligt flytter rundt på. det virker til at blive en stille dag, der er ingen himler der larmer. jeg kan kun høre varmecentralen og en enkelt fugl.
*
formiddagen er dumt varm, jeg sover i dens lagner.
*
i morges rystet en krop af kulde. det var min. nogle gange er min vores. nogle gange,
løber skyer over himlen, så fortæller jeg dem jeg er sammen med, hvad de ligner, som et faktum. der står træer i midten af gården, jeg kæler med en kat, hvis jeg ringer til dig, er det fordi jeg elsker dig.
*
på et tidspunkt, som var i går, sad vi nogle, som var os, på en lille bakke. markerne strakt sig til skov der strakt sig til hav. en af os sagde, vi mangler bare nogle heste, en af os svarer, jeg synes det havde været bedre med køer, en af os siger, bøfler, der er en bred enighed om bøfler der græsset og sov ville være bøfler der græsset og sov og og sødt og smukt. vi gik af stien hjem, mod hjem. hvorfor glemmer jeg så mange mennesker?
*
hvorfor er et vi en indkapsling af alle, hvorfor kan man ikke adskille et lille vi fra stort vi, et samfundsvi fra et os to. har overvejet at inddele det, det skirftlige det, i vi, vii, vii, viii osv., som en slags grupper, vi kunne være en kærlighedsrelation, vii kunne være en vennerelationer, viii kunne være en gruppe, der ikke er, men bekendte, viiii kunne være samfundet, viiiii kunne være verden. vi ku være verden. du kun være dig, duu kunn være et andet dig, duuu kunne være et andet dig, duuuu kunne være et andet dig. og jeg kunne elske jer alle sammen.
*
platantræer og savn.
*
vi sidder på en altan, og snakker om jeres roomie. hver gang jeg blinker, sker der et biluheld. en far med seks mcdonalds balloner, hvide blomster på grønne træer. planen for fremtiden er indskrænket til i aften. planen for i aften: gå mellem fyldte barer og længere væk, inden vi tager hjem, og ryger ud af vinduet, kigger hen af peter bangsvej. det bliver lyst i et overskueligt tempo, og ikke pludseligt, vi sover med et håb mellem os, det er mig der har lagt håbet mellem os. der er dæk der bliver brændt af, mens det skifter til grønt, jeg vågner, jeg tænker, hvor lang tid går der før jeg ser noget fremmede.
*
hvis jeg ligger mig ned, strækker jeg mig hen over tiden. i regn, under el-tårne, der knitrer som hvis nogle knækker fingre. der er ting jeg havde tænkt mig at tænke på. men skyerne er bare et gråt en, og min hjerne en flade. regnen, blid som din kind. hvis vi lå her, var det anden tid.
*
jeg savner allerede alt det jeg har tænkt mig til.
*
bløde knæ. rådne æbler under stammen. for tiden er mine drømme et hav, der ligger på puden når jeg vågner. i dag, en episode man kan spole i, pludselig ligge i en klump, se gamle youtube-videor, spise m&m's med karamel, tro det er rosiner, og sådan kan overraskelsen også nogle gang være. natten der er gået tidligt ind i dagen. viljen til alt muligt, jeg presser ud af mig selv som en bums.
*
jeg sover dagen mindre, hvorfor, hvorfor. fordi. søen døde i nat, fordi jeg tog. og mor, mor, hun græder i stuen, jeg krammer depressionen. måske var vi skoven, i den ligger, sårene. en fælles skam, jeg ved hun bærer tungest. der er fugle der svømmer på en overgivelse. alt det du har givet os var alt det din mor kunne have gjort.
*
der flyver feer ud af mælkebøtterne. virkeligheden vandrer over grænser. jeg kan se min krop være grænseløs og dø. i nat sover jeg med et håb der er så meget mindre end andres. over min himmel flyver krager og svaler. over din, flyver mit land. i stuen falder det sammenrullet tæppe sammen, det folder sig ud som tabt sølvpapir, det folder sig ud som, fra terrassen kan jeg høre skud, der ikke er skud. jeg er salig mellem hendes ben, mit hår falder gennem fingrene som sandkorn. der er så meget jeg kunne hade mig selv for.
*
i dit kolonihavehus, jeg kysser en pande, og forstår jeg burde være glad, og jeg prøver. det virkelige indgrænser sig til grundene. jeg hopper efter æbler, og smiler mod dit areal. hestene går frem og tilbage over højen, hestene går ind og ud af solen. jeg kunne være. jeg kunne være alt det. jeg kunne være alt det der ikke er.
*
i hjørnet sidder fluer viklet ind i spindelvæv. måske jeg bare skulle make my mind up, måske der er noget trygt ved uvisheden. måske vi ligger på tre tæpper, og alt for mange puder. jeg mærker meget mere end jeg tør. jeg overvejer jeg at sige alt muligt.
*
nevermind, et farvel er alligevel bare en udskydning.
*
måske jeg udskyder sorgen, måske jeg forlænger sorgen.
*
her dufter tungt. i overvejelserne hviler forestillingerne sig.
*
hvis jeg sover uroligt, går drømmene med ind i virkeligheden. det hele er et gråligt et, og bladene ligger i cirkler under kronen. hvis jeg dør i søvnen, skal du ikke undvære morgenen.
*
på mit tastatur sidder fem fluer, jeg kvaser dem langsomt med skærmen som en overraskelse. de små forskydninger man ikke ser, dig der bliver mere og mere stille. opdelingen der hedder: folk jeg elsker, folk jeg hader.
*
jeg sætter mig i vandefladoverfladens glatte hånd.
