mor kører bil, jeg sover, drømmene er et intet, og på et tidspunkt vågner man fra dem, eller på tidspunkt vågner man fordi trøjen man bruger som hovedpude glider, eller fordi mor laver en hård opbremsning, og når man så vågner, vågner man og kører forbi horsens statsfængsel, og tænker alt muligt, eller sender et billede, spørger er min trøje i horsens nu egentligt så hihi og en halvtilfældig emoji kombination?
*
eller andre gange vågner man og laver et eller andet et eller andet, eller måske et eller andet alt muligt. og så er der svaler der er flyttet i under taget, og følelser der er flyttet ud af kroppen, måske er det for at gøre plads til andre, ved ikke, og så skifter vejret bare mood hele tiden, selvom man selv er rimelig neutral ift. det hele, og måske skulle prøve at lade sorgerne være til stede, men måske er det destruktivt.
*
og virkeligheden er alligevel bare grød, og mit liv en film, hvis jeg livestreamer det, skal nok speed det up, så det ender med at tage 3 timer, føler det en god film, eller i hvert fald nogle der har taget sig sammen hvis de får det til at være 3 timer. og det kan jeg godt lide at tænke om livet, at jeg tager mig sammen.
*
tænker også måger ville være så fine hvis de ikke larmet så meget, tænker jeg ligger på havet og drømmer om stranden.
*
har slettet insta, prøver at afskaffe alt ondskab i mit liv, ville kun have det gode, ville kun have det godt. men misser out nok, det er en unbeatable følelse at vise et ondt godt meme til someone, og dele det det. men måske jeg bare kan dele noget andet så, føler mig okay interessant og belæst og tilpas grineren. føler mig sygt loveable mest af alt, og kæderyger helt dumt for tiden, det er nok en stress ting, men føler mig bare ikke så stresset, tror bare jeg vil være alt muligt for alle mulige.
*
tror jeg vil ringe til leah og tage alt hendes energi, føler jeg fortjener det og føler hun ville unde mig det, ej tager bare lidt.
*
og jeg hvis ikke kan sove: samler jeg følelser fra inderest inde (haha det også en film), men tænker det faktisk som karaktererne, i ved, den blå og den røde og den grønne og den gule og så den sidste kan jeg ikke huske, måske lille, og så slukker de alle sammen på den store røde slukknap, og så behøver jeg ikke tænke eller føle. eller der er faktisk følelser jeg ikke ved om jeg gider underminere, tror ikke jeg gider underminerer dem endnu, eller når jeg skal sove, så det nok bedst der bare er helt blankt, så skal de bare undermineres, altså det var mere en general observation, knyttet til hen over dagen, dagene, fremtiden.
*
der er hvide træer der er nøgne, der er skyer der strækker sig lidt og lidt ligner ting, en af dem: manden med leen, men måske det bare er mig, håber ikke det peger mod noget, ligesom hvis man siger noget bestemt om af de der klattegninger, der åbenbart fortæller alt muligt om psyken, så kan man sikkert også sige alt muligt om psyken alt efter hvad man lige synes om en sky.
*
brombær buske, og min tunge er lilla, tænker hele tiden situationerne der er knyttet til dig igennem som en stop-motion, prøver at se om der er en sammenhæng mellem det jeg føler og det jeg føler jeg burde føle.
*
vi ligger vi på en madras, i en tom stue, mens solen går ned.
*
sof og mig går gennem jeres nye gade, jeg siger what netto har åben indtil midnat, og what hvor det cute vi bare kan gå ned og hente et eller andet sygt lækkert og lave det klokken sygt mange.
*
i min seng nu og føler en tomhed der ikke er en tomhed, min alarm har lige ringet, jeg placerer min krop et vilkårligt sted, og hvis solen skulle begynde at skinne, sætte mig udenfor og ryger, i stedet for i vinduet, eller måske ikke, det kommer an på om jeg orker ude i den lille fremtid, fordi det er lige så rart at se menneske gå forbi hinanden i relationer og tjæren der bare ligger på vejen som store tyggegummiklatter, og hvis jeg nu smed en flaske ud, ville jeg have det sygt grineren i det den ramte jorden og nok også lidt efter.
*
i min seng igen nu, midlertidigheden får det hele til at føles lidt mere ligegyldigt. på mine bukser er der et dyr der ligner et sesamfrø, og mit håndklæde hænger hen over skabet, og falder nok ned på et tidspunkt, når det går det så hænger jeg det op sådan at det ikke falder ned. ville ønske man kunne hæng kroppen hen over noget, på den måde, hvor man bare vidste: her falder man ikke. jeg er træt. tre fluer, og en mild lugt af surhed. min sovemaske er lyserød og for lille, som søvnen.
*
der er mørkeblå nat og der er cigaretlys der bløder den op. i rederne ligger der samfund. i samfundene ligger der sorg, og engang i mellem er sorgen pakket ind, så den er svær at pakke ud. ønsket om at føle den er også bare et ønske. jeg vil fodres af andres hænder. måske sorgen er over et intet.
*
der er fugle der sover, de flyder rundt oven på deres drømme.
*
dagene stabler sig oven på hinanden.
*
jeg går mellem huse, der ligner jeg er i sverige, så jeg forestiller mig jeg er i sverige, og jeg bliver glad. her er fjelde og bjerge. og her er søde mennesker med søde dragter. jeg laver sneengle, mens afstandene bliver større. nu føles det nemmere at savne alt det der ikke er.
*
der er svaler der slår deres vinger ud og ligner paraplyer, jeg er det som ligger som et lig, men levende på græsset. jeg overvejer at overveje ting, men overvejer også at lade vær. hvis jeg ryster træet, tømmer jeg det. der er blommer der moses under mine fødder når jeg rejser mig og går, deres skræl sidder under min sko som sårskorper. let svedig i en aftensol, en solnedgang der gemmer sig bag i skyerne, men nok stadig sker.
*
du i budapest nu, jeg tror bare jeg vil vide alt om alt. er himlen også en afstand for jer?
*
jeg er på molen nu, der er døde fyrtårne og jeg ved godt man skal ikke give ænderne brød, men det er også bare så sødt at se dem spise det. jeg køber is og tænker på det næste. hvis der kommer en kat, kæler jeg den. hvis der kommer en aften, fremskynder jeg den. hvide bær på grønne buske, de siger pop mellem mine fingre. der er børn der fisker efter krabber, der er mig der fisker efter det tabte. hvis der kommer en nat, fremskynder jeg den. i morgen: bare fødder på et græs, og de samme savn. der er rum af tid mellem vi mødes, i dem venter eller sover bare jeg. flystriber på himlen, de betyder ikke noget eller de betyder alt.
*
vi sidder alle sammen med hævet pander og venter. en har sagt at vi er gået ind stjerneskudssæsonen. her er frøer der ikke er gået i seng. her en himmel her ikke er.
*
jeg tror jeg lægger mellem længderne, her er en sol, her ikke er. her er platantræer og savn, jeg skriver om du tænker det samme som mig, mens jeg prøver at finde ud af hvad jeg tænker. te med lakrids og sukker, vi har ikke børstet tænder siden vi kastede op. der er en fugl der skal holde kæft, der er ting jeg ikke ved om jeg kan sige.
*
måske håbet bare er en lille fugl der flyver mellem vores hjerter.
*
en kedelig himmel, der er fugle der spiser fuglekugler. en udspændt presenning og snefnug, jeg går ind og tænder brændeovnen og savnene. hvis jeg lægger mig til at sove nu, vågner jeg med det samme.
*
morgenen er et lille skrig, folk ser søde ud på deres stories.
*
nu jeg ser os udefra i et indenfor, i en anden tid, du lægger værktøj på plads, du polerer og fylder olie på din austin healey. om fredagen tæller du 20 stykker slik til mig og søster. om mandagen følger du os i skole. den ligger ved siden af dit job, jeg kommer i den store pause, spiser kage og drikker maskinkakao fra kaffemaskinen. jeg ser sjældent natten, men jeg ved den findes. du har købt en gylden ørn med lukket vinger, med hjem fra en forretningrejse i saudi arabien, mor er kommet til at ødelægge den. i garagen limer vi kroppen tilbage på glaspiedestalen, mens vi hører p8. dagen efter, drikker du øl med naboen, mens jeg leger med hans søn. der er kirsebærtræer, fuglene har spist, og solen er bare stor cirkel. jeg låner din kasket fra usa, jeg ved ikke hvad usa er. vi spiller badminton i haven, mellem sættene, mellem træerne, drikker vi hyldeblomst, jeg håber ikke du lader mig vinde. senere kan jeg høre jer skændes fra et andet rum, jeg kan ikke sove, indtil jeg kan. der findes søde monstre og der findes onde monstre. jeg puster spytbobler, jeg udskyder tankerne. huset bliver et telt, der blæser væk, når i fortæller mig far og mor skal skilles. zorro er også lige død. i mors nye hus flår vi gulvtæppet af , så der kan blive lagt trægulv, vi snakker ikke. jeg tænker, der er en sti mellem det nye og det gamle. i siger, jeg skal bruge den, så jeg ikke cykler på den store vej, for i bange for mig på den store vej, jeg er bange for den store vej i sig selv. mor siger, du er gift med dit job, jeg tror ikke jeg forstår hvad det betyder.
*
der er meget jeg ikke forstår hvad betyder, det mest hvis det betyder noget for mig selv, jeg bliver irriteret.
*
små skyer der står stille, jeg tror jeg synes mine venner er søde.
