sick as fuck

this girl, havde jeg ikke set hele dagen, jeg ringede, sagde tjek ude foran din dør, og du åbnet og så sød og lidt syg ud, og du sagde jeg er såååååååååååå syg, jeg sagde du altid sick as fuck, og smilte et sødt lille smil, og du smilte et endnu større sødere smil, ville have elsket hvis du lavet en reference til townes, hvis du havde sagt, won't you lend your lungs to me? mine are collapsing, men det gav god mening du ikke gjorde det, jeg ikke har vist dig hans musik endnu, det skal jeg lige huske at gøre, ved du ville elsker, men du havde  tegnet mig, og nu har jeg lovet at tegne dig med en rød slush-ice i hånden

 

 /)/)

( . .)

    ( づ🎁

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⢠⡾⠲⠶⣤⣀⣠⣤⣤⣤⡿⠛⠿⡴⠾⠛⢻⡆⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⣼⠁⠀⠀⠀⠉⠁⠀⢀⣿⠐⡿⣿⠿⣶⣤⣤⣷⡀⠀⠀

⠀⠀⠀⢹⡶⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⢯⣡⣿⣿⣀⣸⣿⣦⢓⡟⠀⠀

⠀⠀⢀⡿⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠹⣍⣭⣾⠁⠀⠀

⠀⣀⣸⣇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⣸⣷⣤⡀

⠈⠉⠹⣏⡁⠀⢸⣿⠀⠀⠀⢀⡀⠀⠀⠀⣿⠆⠀⢀⣸⣇⣀⠀

⠀⠐⠋⢻⣅⣄⢀⣀⣀⡀⠀⠯⠽⠂⢀⣀⣀⡀⠀⣤⣿⠀⠉⠀

⠀⠀⠴⠛⠙⣳⠋⠉⠉⠙⣆⠀⠀⢰⡟⠉⠈⠙⢷⠟⠉⠙⠂⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⢻⣄⣠⣤⣴⠟⠛⠛⠛⢧⣤⣤⣀⡾⠁⠀⠀⠀⠀

nogle gange ved søerne ligger jeg også i vandet

nogle gange ligger jeg også andre steder 

så tænker jeg, over mig skyerne mellem os en dag 

her er himlen flad som følelsen efter en anden følelse 

og der flyver små fly på den 

min hånd i luften

prøv at se de er små som en lillefingernegl 

rejser min krop som en krop 

krammer et træ 

duften er harpiks og savn

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⢠⡾⠲⠶⣤⣀⣠⣤⣤⣤⡿⠛⠿⡴⠾⠛⢻⡆⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⣼⠁⠀⠀⠀⠉⠁⠀⢀⣿⠐⡿⣿⠿⣶⣤⣤⣷⡀⠀⠀

⠀⠀⠀⢹⡶⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⢯⣡⣿⣿⣀⣸⣿⣦⢓⡟⠀⠀

⠀⠀⢀⡿⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠈⠉⠹⣍⣭⣾⠁⠀⠀

⠀⣀⣸⣇⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⢀⣸⣷⣤⡀

⠈⠉⠹⣏⡁⠀⢸⣿⠀⠀⠀⢀⡀⠀⠀⠀⣿⠆⠀⢀⣸⣇⣀⠀

⠀⠐⠋⢻⣅⣄⢀⣀⣀⡀⠀⠯⠽⠂⢀⣀⣀⡀⠀⣤⣿⠀⠉⠀

⠀⠀⠴⠛⠙⣳⠋⠉⠉⠙⣆⠀⠀⢰⡟⠉⠈⠙⢷⠟⠉⠙⠂⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⢻⣄⣠⣤⣴⠟⠛⠛⠛⢧⣤⣤⣀⡾⠁⠀⠀⠀

     kan se månens omrids 

                                tror jeg er salig 

                  i hvert fald lykkelig

som en dyb søvn 

sofie er tilbage og jeg er glad

vi var på vej to forskellige steder hen, jeg siger sofie vil du ikke lige se anden, det sådan noget der sker når man er væk, at der bare lige sådan kommer en and, og hun siger ja, den er nede i træstammen, hun har bare tæer, og træet er ikke blidt og venligt mod dem, jeg løfter hende op på mine skuldre, så hun kan se den, hun smiler og hun siger vent, jeg skal lige se den igen, en ekstra gang, så sætter jeg hende ned, og hun siger wooooooow, nurgh, woooow !!!!! det er jeg glad for du viste mig, hvor er den fin, jeg smiler, tænker tror dens indtræffen havde noget med dit fravær at gøre, der manglet noget, og nu er du tilbage, og så klækker æggene nok snart, lige om lidt, fordi de små ællinger gerne vil ud og se dig, glæder mig til at se jer alle sammen vibe, og jeg tror jeg ville sprøge sødt om jeg må være med, tror ikke det er ikke bare er en and, men en cute and der vil os det godt, der klækker andre små ænder der også vil os det godt

𓅭 𓅰 𓅭 𓅰

men det er her bare marie og medina der hænger ud en sen aprilaften

og det her en vildt lang rengorm

56°4'10.86″N, 10°8'24.62″E

havde fundet et lille spot, der er noget roligt ved det, bækken lunter, og de små træbroer er søde, man kan kaste sten og det kan sige blob, og væggene de vugger en til ro i deres barnevogne, og maleriet, maleriet betager mig på en måde jeg ikke kender, elsker farverne, den måde jeg ingenting ser i det, føler altid man ser noget hvis man bare kigger lidt, og komposition er så umiddelbar, det hele føles hverken afslutet eller begyndt, det er der bare, og forventningen om ingen ser det, den er der også bare, det er en hidden gem, en lille ædelsten, man ikke må putte i lommen, fordi den er blevet plantet, fordi den venter på at spire, og over os, der kører tusind, ti tusind, hundred tusind, okay, ved ikke hvor mange biler, men der kører biler, og de ved ingenting, jeg synes det skønt, jeg synes det er mit, jeg troede bare det var mit, troede bare det var mit, troede bare jeg ville lade det være mit, men havde en følelse af nogle skulle se det, anerkende det, føle det samme som mig, og boa og rosa og leah virker som nogle der ville gøre det, kunne mærke de gjorde det, kunne mærke vi var lidt sammen om noget det var lidt vores, alt var lidt vores

                      

₊✩‧₊˚౨ৎ˚₊✩‧₊

 

    🗿 🗿 🗿 

og rosa siger det her er sødt lille minivandfald, elsker det ord, tror jeg giver det fem ud af fem stjerner

✰✰✰✰✰

og se, det jo noieren cute, hvordan den krammer sit siv med otte af sine mange arme

og se, jeg sagde det her gav sygt meget brøderne løvehjerte vibes og leah sagde what det har jeg også lige sagt

øhmm måske en dagbod

sidder i en bus, hører the offline, elsker det jazzet ved det, og alt det andet jeg ikke ved hvad jeg skal kalde, kom til at tænke på de der buske, hvor man kan trække tommel og pegefinger, fra den ene ende af en gren til den anden, og så laver den sådan en fin lille grøn rose, sådan en ønsker jeg mig, bare fra en eller anden, jeg ønsker mig også tit superkræfter, og spørger tit andre folk hvilken superkræft de kunne tænke sige have, leah sagde hun skulle i hvert fald ikke være usynlig, fordi hun ikke ville høre andre bagtale hende, det forstod jeg ikke, både fordi hvem skulle kunne finde på det når hun er så sød, men også fordi det jeg godt gad høre hvis folk gjorde, men på en eller anden måde gjorde det, jeg ikke længere er så sikker på mit valg om usynligheden, men det jo også kun i en hypotetisk verden at man kan være usynlig, i den her verden sidder jeg i et tog nu, her kan jeg ikke se ud for graffitien, synes det smukt hvordan væsken bare løber og så stopper på et tidspunkt igen, måske er det, måske er det, der gør jeg føler min krop en jord med tennisbolde i, ellers så er det andre ting. i det næste tog sad jeg over for to børn og deres mor, deres mor var en mor, børnene var børnene og mere interessante, og sagde små søde smukke ord, kom helt til at tænke på amina elmi, der sagde hendes fætter eller måske kusine eller et andet lille barn i familien, sagde et smukt ord, tror det havde noget med månen at gøre, det var smukt fordi sproget endnu ikke var blevet grænset ind, endnu ikke var blevet renset, det var derfor det bare kunne ske, må lige tjekke hvilket ord og hvilken relation det var, min relation med den lille dreng i toget var mild, han havde et langt regnorme legetøj, gav det til mig og forventet noget, jeg prikket til det og smilte, og den lille pige sagde hun elsket min trøje (elsker den også selv), så smilte jeg igen, så sagde hun mine krøller lignet en fjeder eller mange fjedre, hvor fint tænkte jeg, ved aldrig rigtig hvordan jeg skal reagere, det bliver altid lidt som om det er små hunde jeg ikke helt forstår, nu spiser de slik burger med to hænder i små bidder, jeg hører bob dylan, og moren tørrer bordet for måske ottende gang med vådservietter for børnene ikke skal blive syge, det havde de haft nok af i vinterens, og det giver god mening, nu skal de til at tegne mandala, og jeg overvejer at sprøge om jeg må være med, men i dag er der er en dag, og en lille afstand mellem mig og andre mennesker.

update; så smukt et digt, en niece på 5. side 33, barbar
➘

jeg føler mig altid lidt som dan turèll når jeg kommer hjem igen

og jeg føler altid mine minder gemmer sig i ting, at de kun eksisterer få bestemte steder, at de har radius de ikke må forlade, på sådan 5 meter eller sådan noget, jeg siger altid, er der okay jeg tager dig med til mit nye hjem, de siger altid nej, på den måde er mig og dan lidt forskellige, han kunne godt tage dem med, ind i et studie i københavn, eller med hen hvor hans skrivemaskine stod, mig, jeg kan kun genkalde minder når jeg ser ting, det er først der, de små situationer der er tilknyttet dem dukker op, det er en slags kemisk reaktion tror jeg, når jeg ser de ting, er det som om minderne altid bare har kørt i et loop, hele dagen, hele natten, som om jeg kun kan huske noget når jeg så står der, og når jeg står der, ser jeg bare det samme det samme som sidst, selvom jeg ikke ved hvad jeg så sidst, filmen hverken stopper eller ændrer sig, den fryser mig bare i en underlig statisk position, som når jeg kigger ind i et bål eller på elkabler, men der kommer et tidspunkt hvor jeg går derfra, fordi det bliver man nødt til det, båndet må man aldrig tage med mig, kun følelsen, og det okay, det alligevel også den bedst kan lide, det er den, der gør jeg bliver ved med at vende tilbage til stederne, selvom jeg ikke ved hvilket loop, hvilken lille kortfilm der kører lige nu, eller lige nu, om lidt, den kører ligemeget om jeg er der eller ej tror jeg, nogle gange fornemmer jeg den savner mig, på samme som jeg savner den, men, der eller her, nok mest der, der hvor den spiller, det sted, er meget mere et sted end andre steder er steder, det sted er gravhøjen og brugsen og havnen og skoven og den efterladte efterskole, det sted, de steder hvor minderne gemte sig, nu gemmer sig igen, dér, dér jeg gik en tur i dag, besøgte dem alle sammen, alle minderne, gad godt fortæller om det hele, men minderne er mine, kun mine. 

      

🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚

visse tunger siger gravhøjen måske er danmarks første rundkørsel jeg siger weird flex but okay jeg siger jeg overvejer stadig at købe en metaldetektor og tjekke efter guld og dyre ting og lore tror det et af de steder i danmark med mest lore  

                                           

det blev lowkey et leah og bobo appreciation post, og det har jeg det også dejligt med, fordi jeg appreciater dem so much

⤸                                           de hvide blade falder af træerne som sne

ved ikke hvad jeg skal synes
om dagen er blevet længere

er begyndt at sove med natbriller 

morgenen er flad

 jeg tager et billede af skyerne

spiser en is og tænker på ting der kunne være lidt anderledes

jeg savner at have et karbad

jeg kan vaske min lille krop i

eller måske savner jeg bare at have min lille krop

dens renhed der var mild som tynd saft

første tanke; død indtørret regnorm

anden tanke; tynd gammel gulerod

tredje tanke; slikbånd

fandt det her for et par dage siden, synes det noget smukkeste jeg længe set, og hørt, hvordan hver eneste linjer bærer på noget, der føles tungt, men også på noget barnligt, noget intuitivt, og videoen, videoen er så fin kaotisk og velsammensat. tjek det ud !!!

zylvesterium

du holder din døde krabbe som et trofæ, jeg elsker det, kommer til at tænke på den der, "min stedfar har stjålet et tv, jeg elsker det",  jeg har det mere sådan "leah har stjålet en krabbe, jeg elsker det" agtigt. 

mig og bobo havde glemt at børste tænder, og gik i normal, 

og synes det her var den bedste udvej

tror gerne jeg vil slutte af med et papapar didididigte, yubbi;

stilheden siger ting til mig
jeg svarer den okay

vasker mine tæer i bækken 
vasker dagen af mig

tænder en brændeovn
er før kommet til at sige hvis jeg var mangemillioner
ville jeg købe huse og brænde dem ned
for tilfredsstillelsens skyld

solen hænger som en halskæde fra skyerne

⊹₊⟡⋆

solen kravler ud fra hullerne
som en surikat

jeg spiller no internet game
mens jeg venter på netflix

der er magt i forestilling

sluger den ind i min tilsandede krop
går videre med dagen

læser 71 breve prøver at undgå søvnen 
blunder hen ryster hovedet fokusere drømmer 

jeg kører gennem golde landskaber nu

i en bil der kan styres med tanken 
ud af vinduerne kaster jeg frø fra planter der ikke findes
og tåre fra smalle glas alt gror hurtigere end det vi kender 

bilen er også hurtigere jeg ser de nye landskaber forsvinde til små korn 

bliver ved med at kaste tåre og frø til jeg ikke må mere

jeg vågner til tingene minder mig om gta bare grimmere 

derinde lever mig og theis men nu jeg ude igen 

herude ødelagde drømmen dagen lidt 

den bevæger sig langsomt mellem steder nu

⊹₊⟡⋆

hejsa!

 

det her en megamælkebøtte, triamesiske trillinger, blev lidt amazed da jeg så det, helt glad, føltes som at se en gammel ven

                                                                                                                                                                        

 

  og det her er et billede fra en skøn udstilling

en udstilling jeg så i berlin, der hed "1992, 2025", af sung tieu, elsket det hele og elsket eller elsker stadig det her værk, der er noget fremmed ved det, måden videoen ingenting sagde, og stadig ingenting siger, måden det var et lukket system, måden man blev tvunget til at se, selvom man bare kunne gå, tv'et viste toge fra ddr, og togene sagde alt, fortalte om de frygtlige ting der er blevet transportet, fortalte om import og eksport, om at føle sig fremmed i sit eget land, om det bevægelige og det stillestående, (kommer til at tænke på den indkapsling et bur er, det ekstra lag, det er tilstede, selvom det allerede er en indkapsling er at stille det på museum), ved ikke hvad jeg skal føle om det, men det var ikke bare tog, det var en måde at tale på, en måde jeg beundrer, jeg beundrer hendes sprog, hendes titler, de forskellige tekster om værkerne, hendes smukke e-mail korspondence med udstillingsstedet KW, men ligeså meget det sprog hendes værker taler, her kan i høre hende snakke lidt om udstillingen i sin helhed, hvilket også var fantastisk, altså udstillingen i sin helhed, men det er også fantastisk at høre hende snakke om den, vimeo.com

og det her mindet om mig så meget om en bog, fra en af de dygtigste bogtrykkere, der overhovedet er i hele danmark, måske i hele verden, sidste år lavet han, "block of bricks", elsker alt hans hænder sætter sammen. men der var noget over den her opstilling, måden det orange og grålige havde byttet plads på, modsat bogen, det var ikke tilfældigt, det var smukt. 

hejsa! mit navn er gordon ramsey, jeg har fundet fred og ro her på gården, det er forfriskende

hvem var der i 10'erne?

det sjovt det med at bloggen er blevet en ting igen, især fordi det med igen, intet har med mig at gøre. jeg var der ikke i 10'erne, eller jo måske lidt, der var en lille version af mig, en mini-mig, der ikke læste blogs, men jeg var der aldrig, aldrig i blogosfæren. og alt jeg hører nu er, det var der, det skete alt sammen, der var der ny litteratur kunne flyve, bryde med formerne, være svær at afkode, eksistere et sted mellem modtagerfikseret og ligeglad, et sted mellem løse tanker og redigeret tekst, og for mig, er det stadig alt det, jeg føler mig heldig, jeg føler mig heldig, og i burde også føle jer heldige, i burde føle jer heldige, fordi det alt sammen sker igen nu, folk ved det allerede, ikke folket, men folk, og om lidt folket, boa er med på den, sofie er med på den, fie er med på den, morten er med på den, storm er med på den, bukdahl er med på den, xoxo er med på den, leah er med på den, lars er med på den, sofie v er med på den, aft er med på den, peder er med på den, rasmus er med på den, og i skal skrive i kommentaren, hvis i også er med på den, elle kender nogen, der er med på den. alt jeg siger er bare, den tørre jord har fået vand, alt jeg er siger er bare, den tørre jord knaser ikke længere under fødderne !!!!

og i dag havde jeg også et cute lille moment, hvor en sød due, sad på taget, kigget på mig med udstoppet øjne, ville have jeg skulle anerkende dens gren, så det gjorde jeg, sagde det en fin gren du har der cutie, og du også en cutie, cutie 2, men du har intet til mig. nu tænker jeg, måske du kigger stadig efter det i tagrenden, jeg kommer tilbage på et tidspunkt i morgen formiddag, hvis du ville vise mig det.                     en observation baseret på billedet: himlen er ensfarvet som et godt æble. ( i morgen er den måske flerfarvet, og har orme, men hvem ved noget som helst. ¿ ) 

dejlig musik

hele ugen har jeg hørt valentin hansen, næsten non-stop, synes alle skal høre det, høre om hans projekt, høre om max, høre om ham og hans venner der træner en ai-model ud fra hans tidligere musik, indtil den er god nok, eller i hvert fald i stand, til at generer sange, der ikke lyder muddy eller noisy, nu udgiver den sang hvert andet minut, og har gjordt det siden den 1. januar 2025, og gør det nok til forevigt, eller til han dør, eller til han ikke gider mere, lige nu er der 67068 sange oppe, om lidt er der 67069, og om lidt om lidt 67070, hver og en bliver gemt på kassettebånd, forevigtet, på en mærkelig nostalgisk måde, i forhold til hvor fremtidsagtigt det hele føles, jeg er så fascineret af det spænd, men der er en lille stemme inde mit hoved siger, det er kun derfor du lytter til det, jeg svarer den, er det ikke også okay?          jeg håber jeg måder ham en dag, elsker hans æstestik, hans afstandstagende ironi, hans musik (ville påstå det er hans, selvom mange eller nogle sikkert ville sige noget andet), men ja, hvis jeg mødte ham, så tror jeg at jeg ville sige hej valentin, og så tror jeg at jeg vil sige jeg elsker virkelig nr. 49404 og nr. 67065, måske sprøge om noget, bare høre ham snakke.