søndag den 20. april 2025

jeg føler mig altid lidt som dan turèll når jeg kommer hjem igen

og jeg føler altid mine minder gemmer sig i ting, at de kun eksisterer  bestemte steder, at de har radius de ikke må forlade, på sådan 5 meter eller sådan noget, jeg siger altid, er der okay jeg tager dig med til mit nye hjem, de siger altid nej, på den måde er mig og dan lidt forskellige, han kunne godt tage dem med, ind i et studie i københavn, eller med hen hvor hans skrivemaskine stod, mig, jeg kan kun genkalde minder når jeg ser ting, det er først der, de små situationer der er tilknyttet dem dukker op, det er en slags kemisk reaktion tror jeg, når jeg ser de ting, er det som om minderne altid bare har kørt i et loop, hele dagen, hele natten, som om jeg kun kan huske noget når jeg så står der, og når jeg står der, ser jeg bare det samme det samme som sidst, selvom jeg ikke ved hvad jeg så sidst, filmen hverken stopper eller ændrer sig, den fryser mig bare i en underlig statisk position, som når jeg kigger ind i et bål eller på elkabler, men der kommer et tidspunkt hvor jeg går derfra, fordi det bliver man nødt til det, båndet må man aldrig tage med mig, kun følelsen, og det okay, det alligevel også den bedst kan lide, det er den, der gør jeg bliver ved med at vende tilbage til stederne, selvom jeg ikke ved hvilket loop, hvilken lille kortfilm der kører lige nu, eller lige nu, om lidt, den kører ligemeget om jeg er der eller ej tror jeg, nogle gange fornemmer jeg den savner mig, på samme som jeg savner den, men, der eller her, nok mest der, der hvor den spiller, det sted, er meget mere et sted end andre steder er steder, det sted er gravhøjen og brugsen og havnen og skoven og den efterladte efterskole, det sted, de steder hvor minderne gemte sig, nu gemmer sig igen, dér, dér jeg gik en tur i dag, besøgte dem alle sammen, alle minderne, gad godt fortæller om det hele, men minderne er mine, kun mine. 

      

🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚🏚

visse tunger siger gravhøjen måske er danmarks første rundkørsel jeg siger weird flex but okay jeg siger jeg overvejer stadig at købe en metaldetektor og tjekke efter guld og dyre ting og lore tror det et af de steder i danmark med mest lore  

                                           

2 kommentarer:

  1. ayyy tænker på dig gamle

    SvarSlet
    Svar
    1. i lige måde gamle, viste min mor billeder af vennerne og hun sagde du så sød ud

      Slet