onsdag den 16. april 2025

det blev lowkey et leah og bobo appreciation post, og det har jeg det også dejligt med, fordi jeg appreciater dem so much






⤸                                           de hvide blade falder af træerne som sne

ved ikke hvad jeg skal synes
om dagen er blevet længere

er begyndt at sove med natbriller 

morgenen er flad
 jeg tager et billede af skyerne

spiser en is og tænker på ting der kunne være lidt anderledes

jeg savner at have et karbad
jeg kan vaske min lille krop i
eller måske savner jeg bare at have min lille krop

dens renhed der var mild som tynd saft



første tanke; død indtørret regnorm

anden tanke; tynd gammel gulerod

tredje tanke; slikbånd













fandt det her for et par dage siden, synes det noget smukkeste jeg længe set, og hørt, hvordan hver eneste linjer bærer på noget, der føles tungt, men også på noget barnligt, noget intuitivt, og videoen, videoen er så fin kaotisk og velsammensat. tjek det ud !!!




du holder din døde krabbe som et trofæ, jeg elsker det, kommer til at tænke på den der, "min stedfar har stjålet et tv, jeg elsker det",  jeg har det mere sådan "leah har stjålet en krabbe, jeg elsker det" agtigt. 



mig og bobo havde glemt at børste tænder, og gik i normal, 
og synes det her var den bedste udvej

















tror gerne jeg vil slutte af med et papapar didididigte, yubbi;


stilheden siger ting til mig
jeg svarer den okay

vasker mine tæer i bækken 
vasker dagen af mig

tænder en brændeovn
er før kommet til at sige hvis jeg var mangemillioner
ville jeg købe huse og brænde dem ned
for tilfredsstillelsens skyld

solen hænger som en halskæde fra skyerne


⊹₊⟡⋆

solen kravler ud fra hullerne
som en surikat

jeg spiller no internet game
mens jeg venter på netflix

der er magt i forestilling

sluger den ind i min tilsandede krop
går videre med dagen

læser 71 breve prøver at undgå søvnen 
blunder hen ryster hovedet fokusere drømmer 

jeg 
kører gennem golde landskaber nu
i en bil der kan styres med tanken 
ud af vinduerne kaster jeg frø fra planter der ikke findes
og tåre fra smalle glas 
alt gror hurtigere end det vi kender 
bilen er også hurtigere jeg ser de nye landskaber forsvinde til små korn 
bliver ved med at kaste tåre og frø til jeg ikke må mere

jeg vågner til 
tingene minder mig om gta bare grimmere 
derinde lever mig og theis men nu jeg ude igen 

herude 
ødelagde drømmen dagen lidt 
den bevæger sig langsomt mellem steder nu

⊹₊⟡⋆

Ingen kommentarer:

Send en kommentar