Exit Music (for a Film)

Kigger min kamerarulle igennem for at se om der er et eller andet jeg har lyst til at skrive om, men der var ikke rigtig noget, men måske jeg stadig har lyst til at skrive. De sidste par dage har været ufuldkomne, ikke afsluttet, som om søvnen ikke har ageret den barrierer, der adskiller dagene fra hinanden, ikke været den ting der siger, i dag er i dag, fordi i dag er du vågnet og det er i dag, og nu kommer jeg tænker til at tænke på jeg theis ørntoft, at jeg måske kom lidt for tæt på et sprog der ikke er mit, men what ever, han siger i dag har patent på betingelsen i dag, og jeg tror jeg synes det er sygt rigtigt, eller måske ikke helt, både i går og i forgårs og dagen inden, har været i dag. 

Jeg har også snakket med en ven om hvor noieren vi synes det er, når folk laver deres relationer til et regnestykke, en slags cost/benefit, og jeg bange for at jeg kommet til at falde i, i de her dage føler jeg, jeg skal snakke med alle, lige sige se mig, sige se hvor meget jeg ser dig, hvor du sød, ved du meget du betyder for mig, jeg håber kun har sagt det hvis jeg mener det, tror jeg, håber. 

Og jeg var også også ude at køre i valdes bil, og han er sådan en cd-mand, med sygt god cd-smag, det var på vej mod brugsen og hr. pizzamand, og der var allerede en i anlægget, og jeg tænker fuck det jo sindsygt det her, tænker hvorfor kender jeg det ikke, og de andre i bilen, er sådan lidt ja, det jo fucking lækkert, og så da de inde i butikken shazamer jeg det lige, og det var radiohead, og det var en lille, eller måske mellem skam hihi, så spørger man jo sig selv kender jeg ikke radiohead, buh mig, og buh mine medpassagerer, vi er jo nogle små noobs. Så kørte vi hjem og spiste pizza, og burger, og pomfritter med remo, og bastogne kiks og drak harboe cola og iste. 

Og den anden dag læste jeg hindebæger med Anna Rieder, og blev helt overvældet, og var sådan det her skal jeg ikke være alene om, nogle bliver nødt til at dele glæden med mig, og så en skrev en anden anna at hun ikke kunne sove, og jeg var sådan lad os tænde et bål, har en sygt god bog du bliver nødt til at læse, og så læste vi og snakket og var mege cute, og reider skrev "nogle gange er hjertet bare på et stykke papir", og jeg sagde den sætning er så wow, og du var så enig i at den var mega wow, og jeg blev ved med at fodre bålet, fordi det blev ved med at være cute, og vi skiftes til at læse op, og var så enige i alt hvad den anden synes var godt, og den måde hun blandet prosaen og digtene på var vild, helt vild og mit energiniveau hang 100% sammen med bålet, da der ikke var mere brænde blev jeg træt og måtte i seng, og glæderne, eller gløderne eller begge dele slukket vi sådan helt inden vi gik, fordi vi ikke orket at starte en wildfire, og jeg ved du ikke rigtigt er en krammer så jeg sagde sleep tight og vågnet en anden dag.