hele tiden i mine drømme flyver mine hænder af mine arme og væk. måske de vil ud og røre alt muligt, måske de savner noget. jaja, det fint.
den her morgen; jeg ligger i pii's seng under hendes tyngdedyne, hun er taget til aarhus for at være sammen med sine bedsteforældre. jeg har sagt, hun skal spørge dem om de kender mine bedsteforældre, om de kender inger og thor møller. de fire, hendes og mine bedsteforældre, er lige gamle og fra bornholm alle sammen, og det kunne være grineren hvis de gjorde, altså kendte hinanden. der er så mange små tilfældigheder mig og pii deler, at jeg ikke længere synes det virker tilfældigt.
de her dage; jeg bliver mærkeligt påvirket og tage mærkelige beslutninger, jeg vågner op med en masse lille skam og tænker what ever. tænker jeg orker ikke mere af alt det der, af mig selv, og så tænker der heller ikke en nogen grund til at hård mod mit jeg, og så lader jeg vær. sådan er det altid, det er en gennemgående for mig.
indenfor en afstand; en eller anden nogen spiller mundharmonika, jeg går ud fra jeg kan lide mennesket, for tiden jeg kan lide alle. det føles helt overskueligt at ringe og skrive til alle dem der er derhjemme, og det føles helt overskueligt at være i rum med dem der er her. i går gik et vi, jeg var en del af mellem istiden, op og ned af dens uddybninger, vi gik og snakket og spillet alt muligt, hvad vil du helst, wavelength, mursten eller flise. vi valgte hvilke heste der der var os, og pludselig lå jeg på ryggen og gnubbet mit hoved mod jorden og var meget mere nuttet og sød end alle de andre. så trak jeg mit selv ud af det selv, og fyldte min drikkedunk. på afstand lignet stenene får, jeg vil stadig skrive et brev til mor, men der hviler en frygt over at fortælle hvor taknemlig jeg er, når det er noget vi aldrig gør overfor hinanden.
morgenen set gennem et vindue: tynde skyer der driver forbi, gardiner der folder sig i bølger, umodne blommer i toppen af blommetræet, et kaffekrus, lyseblå flader, spindelvæv, halvvissen plante i karmen, blade der står stille, insekter på ruden, fugle der ikke er.
godmorgen, farvel
Du er min bedste ven, og det er jeg så glad ved
SvarSletdu er lowkey fucking nice ved mig
Slet