blogblogdigte 2.0

i dag har jeg besluttet jeg ikke orker beslutninger

i dag er jeg vågnet ved siden af morgenen
den tunge regn er min undskyldning

jeg prøver at accepterer mine venner som institutioner
som altid åbne, som f.eks. døgnkiosken eller lægevagten

i dag sidder vi og snakker om hvor uoverskueligt alt er
jeg tænker primært bare på den her samtale 
og på hvilke berømtheder jeg kunne kneppe

*

der ligger en tyndt lag sol over mine øjne
himlen er sølvgrå og sløv som den volvo vi engang bollet på bagsædet af

jeg er begyndt at like dine billeder selvom om jeg ved du har fået ny kæreste
jeg er begyndt at skrue ned for min selvrespekt selvom ingen grunde

jeg husker på at jeg gerne ville alt muligt for alle mulige
og så glemmer jeg det igen

udenfor står træerne som fædre til en u-10 kamp
og råber


* 

på en måde går vi hen ad vejen
på en måde går vi lige der hen hvor vi går hen

på en måde kan jeg ikke længere holde til at lyve
på en måde får jeg sagt det hele
transformerer handlingen af et undskyld til personlig sejr
 
i parken: der børn der ryger
mig lige nu: så lykkelig traumefri

jeg propper bare et intet hen over alle følelser
neglicerer deres eksistens, kalder dem jaja