mit pokemon inventar

Der er ting jeg vil nu, jeg vil sove længe og lave min egen mad og skrive og ikke arbejde, og der er sikkert også andre ting vil, men dem har jeg ikke helt besluttet endnu, så de første er klart de mest presserende, og alle dem jeg har allerede opfyldt alle i dag. Så nu mærker jeg, at jeg vil se mennesker, søde mennesker, måske Leah, jeg sagde til hende, hun var en lille eng med ponyer, og måske havde mig og Anapi bare lige talt om hjertet er en fold med heste, måske var det derfor jeg tænkte på det, men det ikke hendes hjerte, det bare hendes person, og måske vi to skal i sommerhus med Bagge, hun er bare så skøn og har loppemarked i dag, og jeg vil forbi og samle hende op, og snakke med hende, og der er noget der gør vi bare altid er enige om hvad vi kan lide og ikke lide, både sådan i livet, men også hvilke mennesker, tror kun jeg har det sådan med hende og med Anapi, fuck man, hende glæder jeg mig også til at se, så grineren og dygtig til alt. Og Haakon gad jeg godt nok også godt se, og det skal jeg også i morgen, han er så sød, og vi er bare altid to små søde tandhjul der passer sammen, og Tjalfe kommer også, han er virkelig bare en skat, får altid lyst til at skubbe ham og så kramme ham lige bagefter, og Boa, han er alt det sødeste, og han er bare til, og får en til at bare være til. Og hvad med dem langt væk? De er langt væk, indtil kommer til København og se dem, ser Sofie, min lille storesøster, hun er bare en nutti, eller måske lidt voldsom, men også en nutti, og Mille og Ella, de er flyttet sammen alle sammen, altså med sofie, og de er de sødeste alle sammen, København er legit bare en samling af mega mange rare søde pokemonkort, der er i deres sidste level, Rosa er der, og Hjulmand, og Storm, og Fiona, og Dina, og Frida, og Anemone, alle de søde sjæle, de smilende. Og Elliot, og Carey, ej hvor skal vi bare studiet, mig og Elli og Haakon og Carey, og mig Carey skal bare sidde layed back og være deres hypemen, så kan de gøre deres shit, fordi de er så gode til deres shit, og vi er gode til at hygge. Og Jylland er også så sygt dejligt, der er Valdemar, han har lært mig så meget, og Karla den cutie, og ak, det er lidt forvirrende nogle gange, men hun betyder sindsygt meget for mig, og Paysen, nurgh glæder mig så meget til at se hendes nye lejlighed, fuck, og også Sofie V, hvordan glemmer jeg hende, hun er så sød. 

Måske det bare er en illusion at jeg er venner med dem alle sammen, det føler jeg måske det er, men hvis jeg mangler noget at lave, så vil jeg bare læse C.A Conrad, og yeah-suiten, og hindebæger, og Nordbrandt og Ivan Malinowski og alt muligt andet, måske slappe af og se film, jeg tror måske jeg skal have en filmsommer, ser aldrig film, kun Wes anderson, fordi jeg synes han er så vanvittig dygtig, og fordi jeg elsker måden det ligger mellem en virkelig virkelighed og en fabrikeret virkelighed, men heller ikke prøver at skjule det, jeg bliver så fascineret hver gang, jeg får lyst til at skrive på den måde, men det føles umuligt, måske er det det, jeg bliver mere og mere i tvivl hver gang jeg prøver. 

Og hvad der ellers til livet? Tror jeg vil rulle en smøg og drikke øl, mens jeg hører skepta, og så vil jeg ringe til farmor bagefter.

Og nu kom jeg til at tænke på noget mere, hvorfor jeg ikke bare skrev alle deres forbogstaver, S og L og B og T osv. osv, måske fordi jeg synes det føles lidt fjollet og upersonlingt, men jaer, jeg var ved det en anden gang, også i et blog post, og dengang ville jeg have spurgt Lars hvornår man begyndte på det, om det bare er sådan en pop-ting eller om det går way-back, altså mere way-back end at skrive poppet, men måske han læser med, savner ham i hvert fald allerede, spørger ham når jeg ser ham.