konstateringer

himlen er bare en stilstand. og jeg asicocaserer mig sygt meget med den lige nu. og det rene tøj ligger i min stol som små smukke malerier fra adskillige kunstperioder der bare venter på at blive hængt op. hvis jeg orker det, gør jeg det. det indebærer mange ting. og omvendt hvis ikke jeg orker, gør jeg det ikke. det indebærer lige så mange ting. men noget skal man bare. f.eks. orker jeg ikke, ikke at se godt ud. og mangler stadig tøj. har brugt timer på vinted i dag, mangler de PERFEKTE BUKSER og alt muligt perfekt, så jeg kan se perfekt ud, købte en perfekt trøje i neongrøn og glæder mig allerede til at se den, håber den er perfekt på også. har manglet smøger hele dagen. har manglet det rituelle der er omkring det. plejer altid at ryge en lige inden jeg laver aftensmad. i dag var aftensmaden is, følelsen uansvarlighed, dovenskab. måske jeg spiser koldskål senere. så kan jeg kalde det min aftensmad, men at kalde koldskål aftensmad giver lidt samme vibe som at kalde pandekager for aftensmad, man kan godt, men ikke rigtigt. nu er himlen er bevægelse, jeg kan lige omtrent ingenting høre, udover mit tastetur og lyde min krop udskiller som en slags restprodukt, som en slags den lyd behøver jeg ikke gemme til et bedre tidspunkt. i nat, hente fuld kæreste fra fuld by, bliver sikkert okay. kigget gennem kamerarulle, helt tilbage og det gik op for mig at med ekskæreste at jeg bare var sur hele tiden, og at den følelse er nogle gange er nemmere at håndterer end tomheden eller manglen på grunde til at være sur. men ja, jaja, jajaja, har fået ny lampe, elsker ny lampe, den giver sygt hyggeligt lys, har altid været sucker for sygt hyggeligt lys, og det leverer den. jeg har lyst til slik nu, men ved bare der sikkert kun er dadler eller peanuts eller sådan noget ude i skabet, FUCKING LORTE VERDEN, ej sorry. Bliver ved at læse 71 breve til M, elsker den, måske fordi jeg selv opfatter mig selv som en meget stueren forfatter og bliver ved med at være sådan hvorfor skrev jeg ikke det og bliver ved med at blive overrasket over hvordan sprogets grænser er udviskelige, ville håbe alle grænser var udviskelige, har altid tænkt at grænser uden tvivl var det værrresstte, hundred procentt det værste der nogensinde er sket for menneskeheden, eller måske klima, men hvis man fjernet alle grænser ville man have tid og solidaritet til at fatte det kunne være fedt at gøre noget ved klimaet, men what ever. ville have skrevet noget om bloggen som medie, men det for sent, har overskredet den mængde opslag, hvor man stadig kan sige wow jeg føler mig frem, jeg gør det stadig, men nu er det i skyggerne, jeg elsker at gøre ting i skyggerne, eller det ikke rigtigt, ved ikke helt hvad det betyder, det lyder meget insta fitness entrepenaur guy agtigt, work in shadows, dont show them yet, jeg tror jeg har det meget chill med folk ved hvad jeg laver og viser hele tiden alle alting, måske er det anerkendelsen der bare er rar, selvfølgelig er den altid RARERER fra nogle end andre, også af vennerne, men ville ikke såre nogle lige nu, lige herinde.   det blæser så lidt at det nærmest ikke blæser, sommeren er en forvirrende tid, skal i dens hus med nogle venner i overmorgen, tak sommer, og så kommer leah til svendborg, og så skal vi alt muligt, måske jeg skulle ligge en plan, eller orker ikke, nogle ved man at det ikke kan blive akavet med, she's one of them, ved bare vi skal på kammerateriet, drikke sol og snakke om hvor søde hinanden er. vi er så søde, hun er sødere end mig, og dårligere til at være ond, og det slår hun sig også nogle gange på, og omvendt kan jeg lidt let komme til at støde folk, og måske det er derfor vi gode i samme rum, jeg går hende lidt mere ond, og hun gør mig lidt mere sød, fordi folk gider ikke folk der udelukkende er søde eller folk der udelukkende er onde. himlen glitcher lidt lige nu, og følelserne hviler stadig i mig. og hjertet er bare knytnæve lige i brystet, nogle gange slår det lidt på mennesker vi elsker, så bliver vi kede af det (en af dem jeg ELSKER, er MIG SELV). vil spille lidt fifa, starte en karrierer med et dårligt hold, eller ikke sådan vildt dårligt, måske ajax eller fck eller celtic, og så vil jeg købe alle de unge talenter og træne og føle klubben er min, og blive sur når vi taber og glad når vi vinder, yubbi, min glæde = hvor mange kampe jeg vinder i fifa. MÅ SAVNE NOGET, KAN MÆRKE JEG SAVNER NOGET. Måske lidt at male, eller høre musik i høretelefoner, og så nogle få mennesker, og måske et skema, har altid sat pris på et skema og det har altid ramlet hvis jeg ikke vidste hvad jeg skulle, eller har ikke altid, har tidligere, nu jeg faktisk lidt ligeglad, måske lidt for ligeglad, jeg ved bare allerede hvad der skal ske inde i hovedet, og jeg orker ikke arbejde, men ved jo godt man skal, og ved jo godt jeg bliver nødt til at deltage i revolutionen der forhåbentligtt kommer, eller ved jo godt jeg kan hjælpe til med at den kommer tidligere, men tror der er alt muligt der lammer mig, føler det i hvert. føler det, føler det, føler det. føler det hele, føler det hele, føler lidt af alting, følte lidt af glæde da jeg facetimet soffer og hun tog den, glæder mig så til at se hende, i store forsamlinger spawner vi altid langt fra hinanden, men hun vidste mig hendes hindbærbusk og så gik det op for mig jeg aldrig har set en hindbærbusk irl, det har jeg egentligt stadig ikke, men det var lidt vildt for mig, så det smile vi lidt over, skærmene frøs hele tiden og så sad vi bare som to kønne selfies der prøvet at slippe ud af sit lille fængsel. jeg vil ud, jeg vil ud, jeg vil ud i den virkeligste virkelighed, men den er forvirrende i de her dage, og det okay at bade i tomhedens tårer lidt endnu, lidt endnu.