alt er lidt et uneventful event

    jeg bliver ved med at tage dagen med ind i natten, og så kan jeg ikke sove 

hegnet er tilbage, og adskiller dagene, måske fordi der er en fremtid jeg kan se sådan helt fysisk. mig, der ligger og læser digte på græsset med nye venner, mens jeg tænker på de gamle, alle de sammenligninger jeg skal til at lave føles uoverskuelige.

der er blinkende prikker på himlen 

jeg skriver til pii, at jeg kan skrive i hånden igen, at jeg glad, at det nyt for mig at mig hånd er samarbejdsvillig, at den orker at frembringe noget jeg gider at læse igen, at jeg har reclaimed to gamle spots, hvor jeg plejede at elske at skrive. men for nyligt læste jeg alt det jeg havde skrevet de steder og jeg hadet det, tænkte de steder var doomed for eternity, at jeg måtte finde nogle nye, men de virker stadig eller de virker igen (ud over jeg fik sådan 10 flåtter det ene sted), men fik skrevet 3 gode digte. flåt til digt ratio, 10:3

også i dag: to små bulldogs der jagtede hinanden, tror måske de var søskende


jeg er så mærkeligt sorgløs for tiden, jeg kan ikke finde ud af om det irriterer mig, jeg gik tur et af de steder vi var været mange gange for at se om jeg kunne mærke noget, men jeg kunne være se, jeg kunne bare se, langt væk var masterne knappenåle, og skummet på bølgerne lignet smeltet flødeskum i en varm kakao, månen hang på himlen over havet, jeg læste jens martin eriksen og gry stokkendahl.

i virkeligheden kan jeg godt bare være i virkeligheden

jeg tænder en smøg under en t-shirt, bådene sejler fordi hinanden som relationer.

i min vindueskarm: en tom ice tea, honey moon, sos, slikskål, lampe, briller, tre faxe kondier, spejl med klaus rifbjerg, ringe, power bank, et stearinlys, høretelefoner med ledning, min tekst fra tag og skriv, en lille blå bamse.

jeg er træt, godnat, farvel, måske står solen på tæer i morgen