૮(˶ㅠ︿ㅠ)ა

jeg var så fucker træt da jeg vågnet, og er det ikke længere, kroppen der indstiller/redigerer sig selv. markedet, øjenvipper, skarpe sving. måden hvor på irritationen er et rart sted, hvis den er rettet mod noget tilpas småt, mod individet.

*

himlen: en grå sæl.

*

komikken i det ubetydelige, glemslen i det udeladte. det sidste stykke tid vælger mit sprog at gentage (gå i stå?) på en enkelt ord og hakke, ved ikke hvorfor, det irriterer mig ikke. hvis forelskelsen er et spektrum, kan man placere sig et sted, ligesom kroppen kan eller ikke. magten i min krop over andres, den triste magt. hvad er stort ud over det største?

*

hvor er det du vil hen med det her??!?!

måske bare alle andre steder end her. 

*

det er så mærkeligt at drømme om sex, ved siden af andre, men det er ude af mine hænder (inde i min hjerne). en hest kan være så smuk, men også grim. jeg skifter lagner og tænker på om ondskaben er en virus, om hvorfor den ligner hinanden (sig selv) så meget. får lyst til at lufte min hund, men den døde for ni år siden. lige nu er tavsheden smuk, hvis jeg afgrænser den til et areal jeg kan se. mine negle ligger som måner i toilettet. at være sød eller ikke at være irriterende? jeg kigger lige ud af mine øjne og tænker jeg kigger lige ud af mine øjne. mine sokker er fugtige af enten sved eller kulde.

*

systemerne er verden der forsimpler sig selv, verden er alle andre og en hare der græder mens den spise mælkebøtter. mine ømme håndled, ryggen der ikke kan strække. den konkrete/overskuelige smerte. mit cykelsæde der var helt frosset da jeg kom ud til mit cykelsæde. rådne græskar/trætte ben. opleve noget og tænke det her glemmer jeg. gøre noget og tænke den her tager vi i morgen.

*

en fremmed kat der spinder, fingre der er knappenåle. hvor meget blod har jeg på hænderne hvis jeg udvider jeg'et lidt? hjertet: bare en muskel lige nu. og drømmene, de bygger oven på virkeligheden, viser hvordan det også kan være det bliver. hegnene der falder, ligene der ikke er lig.