torsdag den 13. november 2025

 





i morgenen synger følelserne;

man kan hvile lidt i hinanden hvis man gider 


og hundene gør og

smiler mod månen

det er sødt ikke?


man slikker hendes hofte 

tænker


gør løgnene sig selv sande?



  ྀིྀིྀིྀིྀིྀིྀིྀི



nogle har puttet tæpper på mig og på buret

og jeg ligger derinde og sover


jeg tror jeg græder 

eller mine øjne

er to krystaller bag i glas


jeg løftede og satte dig på bordet 

bare for at kysse og mine briller bøjede


og udenfor lysner det lidt


nu har jeg lyst til at trække alt i land

men der er ikke noget ud over alt



  ྀིྀིྀིྀིྀིྀིྀིྀི


jeg skal hente mit vasketøj 

og huske at jeg ville det her


i mit hoved;

går jeg over ralen og knuser blade i min hånd


eller jeg slikker dit øre

og vi trækker vejret lidt tungt















Ingen kommentarer:

Send en kommentar