på en måde sidder man pludselig på en cafe og går mig helt objekt for maden. på en måde sidder man på altanens metropol og ser tårernes tog kører gennem ansigtet. på en måde sidder på en juleaften og pakker penge op.   

eller jeg ligger på et hostel og bestiller mcdonalds. i dag var bare en til glemmebogen. 

                       og   i den glemmebog flyver store fluer rundt om det man tænker er mine øjne. i de øjne er alt en sammenligning. og bag ved dem drømmer man om skibe med drageansigter og faner båret af mænd i rustninger men krigen er helt anderledes da man vågner.   

eller da man vågner er man helt kogt og vågen og vander rundt i en venindes lejlighed og har fået at vide at man bare skal føle mig hjemme. men det gør man kun i mit hoved. og i det hoved sidder man og drikker kokosmælk på en en stenstrand og så åbner man øjnene og ser det sygt meget er det man gør. 

                           og så var man pludselig et helt andet sted end i troede.. 

og her slukker vinduet i vinduet. og en eller anden siger et eller andet, der bare virkelig kræver mine øre og mine holdninger, men jeg ejer ingen holdninger, det er de eneste holdninger jeg ejer.