et andet sted, taler hun videre, efter jeg har slukket radioen, er
morgenens diskussion på hjernen, som et frygteligt omkvæd. 

kan du i det mindste ikke svare mig?

jojo, sig det lige igen så. 

bare glem det. se, fuglene lette som et billede.
rive virkeligheden op af jorden. og

frosten har allerede lagt sig. og

vi skal altså også snart hjem og have en lur skat.