*********************************************************************************************************************************************************************************************************************************

 

               mor kører bil, jeg sover, drømmene er et intet, og på et tidspunkt vågner man fra dem, eller på tidspunkt vågner man fordi trøjen man bruger som hovedpude glider, eller fordi mor laver en hård opbremsning, og når man så vågner, vågner man og kører forbi horsens statsfængsel, og tænker alt muligt, eller sender et billede, spørger: er min trøje i horsens nu egentligt så hihi plus en halvtilfældig emoji kombination


*


eller andre gange vågner man og laver et eller andet et eller andet, eller måske et eller andet alt muligt. og så er der svaler der er flyttet i under taget, og følelser der er flyttet ud af kroppen, måske er det for at gøre plads til andre, jeg ved det ikke, og så skifter vejret også bare mood hele tiden, selvom man selv er rimelig neutral ift. det meste, måske skulle prøve at lade sorgerne være til stede, måske er det destruktivt. 

* 

og virkeligheden er alligevel bare grød, og mit liv en film, hvis jeg livestreamer det, lover at speed det up, så det ender med at tage 3 timer, føler det en god film, eller  er i hvert fald nogle der har taget sig sammen hvis de har fået det til at være 3 timer. og det kan jeg godt lide at tænke om livet, at jeg tager mig sammen. 


*

tænker også måger ville være så fine hvis de ikke larmet så meget, tænker jeg ligger på havet og drømmer om stranden.

*

har slettet insta, prøver at afskaffe alt ondskab i mit liv, ville kun have det gode, ville kun have det godt. men misser out nok, det er en unbeatable følelse at vise et ondt godt meme til someone, og dele det det. men måske jeg bare kan dele noget andet så, føler mig okay interessant og belæst og tilpas grineren. føler mig sygt loveable mest af alt, og kæderyger helt dumt for tiden, det er nok en stress ting, men føler mig bare ikke så stresset, tror bare jeg vil være alt muligt for alle mulige.

*



tror jeg vil ringe til leah og tage alt hendes energi, føler jeg fortjener det og føler hun ville unde mig det, ej tager bare lidt.



*

og jeg hvis ikke kan sove: samler jeg følelser fra inderest inde (haha det også en film), men tænker det faktisk som karaktererne, i ved, den blå og den røde og den grønne og den gule og så den sidste kan jeg ikke huske, måske lille, og så slukker de alle sammen på den store røde slukknap, og så behøver jeg ikke tænke eller føle. eller der er faktisk følelser jeg ikke ved om jeg gider underminere, tror ikke jeg gider underminerer dem endnu, eller når jeg skal sove, så det nok bedst der bare er helt blankt, så skal de bare undermineres, altså det var mere en general observation, knyttet til hen over dagen, dagene, fremtiden. 

*


der er hvide træer der er nøgne, der er skyer der strækker sig lidt og lidt ligner ting,  en af dem: manden med leen, men måske det bare er mig, håber ikke det peger mod noget, ligesom hvis man siger noget bestemt om af de der klattegninger, der åbenbart fortæller alt muligt om psyken, så kan man sikkert også sige alt muligt om psyken alt efter hvad man lige synes om en sky.  


*


brombær buske, og min tunge er lilla, tænker hele tiden situationerne der er knyttet til dig igennem som en stop-motion, prøver at se om der er en sammenhæng mellem det jeg føler og det jeg føler jeg burde føle.  


*

vi ligger vi på en madras, i en tom stue, mens solen går ned. 

*

mig og sof går gennem jeres nye gade, jeg siger what netto har åben indtil midnat, og what hvor det cute vi bare kan gå ned og hente et eller andet sygt lækkert og lave det  klokken eller et andet sygt meget. 

*

i min seng nu og føler en tomhed der ikke er en tomhed, min alarm har lige ringet,  jeg placerer min krop et vilkårligt sted, og hvis solen skulle begynde at skinne, sætte mig udenfor og ryger, i stedet for i vinduet, eller måske ikke, det kommer an på om jeg orker ude i den lille fremtid, fordi det er lige så rart at se menneske gå forbi hinanden i relationer og tjæren der bare ligger på vejen som store tyggegummiklatter, og hvis jeg nu smed en flaske ud, ville jeg have det sygt grineren i det den ramte jorden og nok også lidt efter. 

*


morgenen er et lille skrig, folk ser søde ud på deres stories.


*


på mine bukser er der et dyr der ligner et sesamfrø, og mit håndklæde hænger hen over skabet, og falder nok ned på et tidspunkt, når det går det så hænger jeg det op sådan at det ikke falder ned. ville ønske man kunne hæng kroppen hen over noget, på den måde, hvor man bare vidste: her falder man ikke. jeg er træt. tre fluer, og en mild lugt af surhed. min sovemaske er lyserød og for lille, som søvnen. midlertidigheden får det hele til at føles lidt mere ligegyldigt. 

*

der er meget jeg ikke forstår hvad betyder, det mest hvis det betyder noget for mig selv, jeg bliver irriteret.


*

der er mørkeblå nat og der er cigaretlys der bløder den op. i rederne ligger der samfund. i samfundene ligger der sorg, engang i mellem er den pakket ind, så den er svær at pakke ud. ønsket om at føle, er også bare et ønske. jeg vil fodres af andres hænder. jeg vil fodes af sorgen, men måske sorgen er over et intet. 


*


der er fugle der sover, de flyder rundt oven på deres drømme.

*

jeg vågner til en morgen alle andre har udskudt, eller også er det formiddag for dem. de har været på loppemarked, købe fine ting og se søde ud. i træerne, små blommer, på jorden, større. der er hvepse der sværmer om dem. udenfor går mennesker forbi hinanden i relationer. fuglene gør det samme. jeg laver te og læser, til det hverken er mere te eller bog. i sofaen ligger en krop, i min krop ligger der andres. når jeg går ud af døren, går jeg ud, indtil jeg går ind igen, i mellem det er alt det efterladte.

*


dagene stabler sig oven på hinanden.

*

jeg går mellem huse, der ligner jeg er i sverige, så jeg forestiller mig jeg er i sverige, og jeg bliver glad. her er fjelde og bjerge. og her er søde mennesker med søde dragter. jeg laver sneengle, mens afstandene bliver større. nu føles det nemmere at savne alt det der ikke er. 


*


der er svaler der slår deres vinger ud og ligner paraplyer, jeg er det som ligger som et lig, men levende på græsset. jeg overvejer at overveje ting, men overvejer også at lade vær. hvis jeg ryster træet, tømmer jeg det. der er blommer der moses under mine fødder når jeg rejser mig og går, deres skræl sidder under min sko som sårskorper. let svedig i en aftensol, en solnedgang der gemmer sig bag i skyerne, men nok stadig sker.



*



du i budapest nu, er himlen også en afstand hos jer? 



*

jeg er på molen nu, der er døde fyrtårne og jeg ved godt man skal ikke give ænderne brød, men det er også bare så sødt at se dem spise det. jeg køber is og tænker på det næste. hvis der kommer en kat, kæler jeg den. hvis der kommer en aften, fremskynder jeg den. hvide bær på grønne buske, de siger pop mellem mine fingre. der er børn der fisker efter krabber, der er mig der fisker efter det tabte. hvis der kommer en nat, fremskynder jeg den. i morgen: bare fødder på et græs, og de samme savn. der er rum af tid mellem vi mødes, i dem venter eller sover bare jeg. flystriber på himlen, de betyder ikke noget eller de betyder alt. 


*


vi sidder alle sammen med hævet pander og venter. en har sagt at vi er gået ind stjerneskudssæsonen. her er frøer der ikke er gået i seng. her en himmel her ikke er. 

*

jeg tror jeg lægger mellem længderne, her er en sol, her ikke er. her er platantræer og savn, jeg skriver om du tænker det samme som mig, mens jeg prøver at finde ud af hvad jeg tænker. te med lakrids og sukker, vi har ikke børstet tænder siden vi kastede op. der er en fugl der skal holde kæft, der er ting jeg ikke ved om jeg kan sige. 


*

måske håbet bare er en lille fugl der flyver mellem vores hjerter.

*

en kedelig himmel, fugle der spiser fuglekugler, en udspændt presenning og snefnug. jeg går ind, tænder brændeovnen og savnene. hvis jeg lægger mig til at sove nu, vågner jeg med de samme.

*


små skyer der står stille, jeg tror jeg synes mine venner er søde.



*

plænen strækker sig hen over marken, over den flyver en høg, der leder efter mus. i vinden står den står, inden den dykker. mig, mine tæer er en hånd om verden. vi går forbi heste der ligner intet andet end heste. de har græsset, der er næsten kun sandet jord tilbage, resten ligger bare som små grønne mugpletter. de skal snart på nyt græs. jeg tænker meget over hvor lidt jeg gider miste. jeg ringer til sofie, mens jeg leder efter en sofa. 


*


vi vækker pii med morgenmad og gaver, hun har fødseldag. hun sidder allerede oprejst, hun siger, hun havde en mærkelig morgen, men hun godt vidste hun skulle vækkes. jeg gider hende en bolle med hindbærmarmelade, en fersken med et flag i. vi deler morgen, vi gør den til vores. jeg har købt en bog, jeg føler mig som et storhjertet menneske, de gange jeg gør. de gange jeg ikke gør, føler jeg mig som et areal, jeg vilkårligt flytter rundt på. det virker til at blive en stille dag, der er ingen himler der larmer. jeg kan kun høre varmecentralen og en enkelt fugl. 

*


formiddagen er dumt varm, jeg sover i dens lagner.


*

i morges rystet en krop af kulde. det var min. nogle gange er min vores. nogle gange, 

løber skyer over himlen, så fortæller jeg dem jeg er sammen med hvad de ligner, som et faktum. der står træer i midten af gården, jeg kæler med en kat mens jeg tænker relationer. hvis jeg ringer til dig, er det fordi jeg elsker dig. 

*

på et tidspunkt, som var i går, sad vi nogle, som var os, på en lille bakke. markerne strakt sig til skov der strakt sig til hav. en af os sagde, vi mangler bare nogle heste, en af os svarer, jeg synes det havde været bedre med køer, en af os siger, bøfler, der er en bred enighed om bøfler der græsset og sov ville være bøfler der græsset og sov og og sødt og smukt. vi gik af stien hjem, mod hjem. hvorfor glemmer jeg så mange mennesker? 

*

hvorfor er et vi en indkapsling af alle, hvorfor kan man ikke adskille et lille vi fra stort vi, et samfundsvi fra et os to. har overvejet at inddele det, det skirftlige det, i vi, vii, vii, viii osv., som en slags grupper, vi kunne være en kærlighedsrelation, vii kunne være en vennerelationer, viii kunne være en gruppe, der ikke er, men bekendte, viiii kunne være samfundet, viiiii kunne være verden. vi ku være verden. du kun være dig, duu kunn være et andet dig, duuu kunne være et andet dig, duuuu kunne være et andet dig. og jeg kunne elske jer alle sammen.  

*


vi sidder på en altan, og snakker om jeres roomie. hver gang jeg blinker, sker der et biluheld. en far med seks mcdonalds balloner, hvide blomster på grønne træer. planen for fremtiden er indstrækket til i aften. planen for i aften: gå mellem fyldte barer og længere væk, inden vi skal hjem, ryg ud af vinduet, kigge hen af peter bangsvej. det bliver lyst i et overskueligt tempo, og ikke pludseligt, vi sover med et håb mellem os, jeg har lagt et håb mellem os. der er dæk der bliver brændt af, når det skifter til grønt, jeg vågner, og jeg tænker. hvor lang tid går der før jeg ser noget fremmede. jeg savner allerede alt det jeg har tænkt mig til.


*


hvis jeg ligger mig ned, strækker jeg mig hen over tiden. i regn, under el-tårnets himmelguirlander. der er ting jeg havde tænkt mig at tænke på, måske for at finde sammenhængene. skyerne er bare et gråt en. regnen, blid som din kind. hvis vi lå her, var det anden tid.