mandag den 14. september 2026

 




                    solens ene linje rammer lige gennem vinduet, ind i øjnene, ind i hjernen og siger dagen bare står og venter på at blive taget, á la dig sidst vi ikke havde mere at snakke om. 


vi er gået ud for at hente en gåtur, den største dobermann kaster den største dobermannskygge. jeg siger, pii har sagt de klipper halen og afstiver ørerne for æstestikkens skyld. alle de ofringer i alle de navne. 


drengene får hvepse og stankelben til at slås. mine øjne kan hverken se begyndelser eller slutninger. vi skal bruge den her aften på at snakke om den forrige, genkendeligheden er tryg. du er smuk, hvis mine venner kan lide dig. luften er blødt papir imellem os er himlen pludselig og skyder alle i alle retninger, vi er helt forvirrede over hvor den kommer fra, det kan kun være fra himlen, kan man lokkes til at tænke, tænker man. 


metroen er bare en hurtig færge når man forestiller sig vandet under den, men det giver ingen at gøre, forstår ingenting af hvordan vi sejler hjem som en fræk aftale og aftaler vi helt sikkert snart skal aftale noget igen alligevel ! 






       


 























    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

  det er ikke høstsæson og modbydeligt endnu.  træerne udgør ingen klar grænse mellem udsagnene.   fjernsynet er slukket,  viser kun,  gardi...