solens ene linje rammer lige gennem vinduet, ind i øjnene, ind i hjernen og siger dagen bare står og venter på at blive taget, ligesom dig sidst vi ikke havde mere at snakke om.
drengene får hvepse og stankelben til at slås. mine øjne kan hverken se begyndelser eller slutninger. vi skal bruge den her aften på at snakke om den forrige, genkendeligheden er tryg. du er smuk, hvis mine venner kan lide dig. luften er blødt papir imellem os er himlen pludselig og skyder alle i alle retninger, vi er helt forvirrede over hvor den kommer fra, det kan kun være fra himlen, kan man lokkes til at tænke, tænker man.
metroen er bare en hurtig færge når man forestiller sig vandet under den. vi sejler hjem som en fræk aftale og aftaler vi helt sikkert snart skal aftale noget igen !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar