mit tog er forsinket, en damestemme fortæller mig, jeg kan søge kompensation, på den måde er min tid er penge værd, time is money am i right. jeg trækker vejret, mens jeg tænker på døden. solen er på min højre, så min venstre.
skal jeg være konkret, kan jeg sige jeg vågnede i en seng, mange timer efter min veninde, og hendes lejlighed var så fin så fin, og sengen så blød så blød, og jeg stadig lå der og scrollede og så netflix, udskød alt ondt der kunne nærme sig, men jeg ved jeg er på vej ned på cafeen, ned på cyklen, jeg ved jeg trak den hen over pladsen, jeg ved samtalens evne til at udskyde var det rareste der fandtes, jeg ved ansigterne lyste, jeg ved vi blev enige om, vi er voksne nok at fortælle folk det når de behandler os lort, jeg ved der holdte en grå audi i gården, jeg ved jeg spiste en croissant med hønsesalat, jeg ved jeg cyklede hjem.
jeg ved stilheden minder om den musik jeg hører, jeg ved du har skrevet jeg ikke skal skrive, det er lige med af finde ud af hvad fanden man svarer på sådan en besked.
ledningen hænger og dingler fra stikket i loftet, rører mit øre med en helt underlig omsorg.
jeg er fremme
ved uendeligheden, uenigheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar