Forvirringen er kollosal, det er det man kan konstaterer
på vegne af mig selv
er krigene og krigen det samme. Ansigterne flyder i olien. 
Jeg er gået for vidt i forbruget, men men men
der er hierarkier i undertrykkelsen. Det er den ro jeg sover i.
Min kærlighed forlanges ikke længere.
Ved jeg hvad jeg skal synes om det? nej. Hvad ved jeg?
Venner bliver smukke her i eftersolens lys efter jeg er gået
ud af en dør og op i en lejlighed, hvor længe kan en følelse vare?

*

Vreden er nem nok at placerer. Sådan så, er den placeret og
som man dog kan spørge sig selv om selvet bare er en petitesse.  
Smerten strækker sig ud over kroppen. Jeg vil elske sådan som den bedende, ikke se 
det onde. I det onde. 
Oplysninger er nedslående, lige meget kaliber. Ordene stopper ikke kriserne.

*

Man må indse at magien nogle gange er sand mellem fingrene. Denne aften, hvor
er den umulig. Vejret er helt skizofrent, isbilen kører i ringe i solen i regnen i solens regn.
Oppe i hovedets himmel er konflikterne en fortid, men hvilken kedelig himmel. Gid
man kunne lægge sig i søvnens hånd og vågne oplyst med svarerne kravlende i halsen. 
Hvem vil overhovedet en sandheden? Den her aften ligner ikke den her aften. 

 

 

^'^

solen vækker en helt usovet og
forlangende 

jeg kan høre min mund tale 
det interesserer 
mig ikke hvad jeg har at sige

nu

ligger historien i mavesyre og er forskellig alt efter hvem
du spørger du 

der er der intet lys i hovederne er meningen urealiserbar men tilstede
er det det
man kan blive så trist til mode over

det er sandt, verden er helt blank når man kigger ud over den her plads
føles alt falsk
men man skal huske at stole på mine øjne 

så kan det være at det kan være

hjertets billede på
fraværet er fraværet af billedet

ooo og jorden

 

finde balancen mellem at køre sig helt ud og helt ind. det er lige det med at acceptere verden folder sig helt lille om sig selv. ikke. at meningssammenbrudet er en konstant. ikke. 



ooo og jo. jorden er så blød efter et regnskyl. duften er så tung som et hoved. alt jeg kan sige er upræcist. men stræbenen ligger også et andet sted. et ukendt et. der findes mennesker jeg vil høre på forevigt. ord der bare ligger og putter sig i hjernen. fryden man kan læne sig tilbage i. ikke skylde et svar. ikke skylde noget. tage telefonen når vennerne ringer. 

i kiosken og købe øl. sidde og dingle med fødderne ved kanten af kanalerne. der er bryllupper over alt lige her. den kærlighed. den accept af at være rigtige for hinanden. det retrospektive onde man kan ønske det gode. 


skal ud og gå en tur.  er hjemme igen. tror ikke jeg mente jeg ville ønske ondt. bare at jeg kunne mærke at fremmede ikke siger mig meget. især ikke glade fremmede. 

alt er så konkret. sammenligningen interesserer mig virkelig lidt. er meget antisammenligning tænkte jeg på da jeg var ude at gå. at ting ikke er andre ting åbner et større rum tror jeg. kan ikke komme med et godt eksempel. eller lad os sige mine tanker som ikke åbner. 

hehe. hvad nu? ud og skære i tomatter. skære. skære. og så sove. skal arbejde i morgen / fodre kapitalen med bagværk og latte for håndøre.    sov godt mys mys. eller tror egentligt bare det er sammenligningen der irriterer mig. den underdanige form. dens manglende ejerskabstagen over at x er y. det er nok mere det der interesserer mig. at ingen fremskrivning af noget som noget andet er reel hvis det bliver det. 

duften er ikke tung som et hoved alligevel. tror jeg. duften er et tungt hoved. tror jeg.

hver dag er så lang og kedsommelig. sommeren har virkelig ikke ramt mig endnu. der er ingen henvendelse ved solen. bare dårlig samvittighed over ikke at udnytte. men det er et vilkår indtil jeg gør noget ved det. kan mærke der skal ske lidt før jeg kan. jeg ligger bare i et billede der kunne minde om en sump. en seng. dræberen måske.  

 

ingen henvendelse. ingen ønsker. bare distraherer sig selv helt galt. ikke tænke. vide det er det de vil have en til. vide anerkendelsen af oplysningen er rar i noget tid. ronja hører et eller andet i badet. man hører altid på et eller andet. tit på et eller andet dumt. 

             man kan frarøve et menneske så meget. konsekvenserne kan være alles. 

                                                 hvad skal det forestille at ligne det her? mest af alt en sætning. 

hjernen er glat. far lignede ikke nogle jeg kendte. da. vi gik en tur rundt i amagers aften. 

at jeg ikke længere kan finde en vigtighed gør at ligegyldigheden heller ikke findes. selvom alt føles ligegyldigt. åhh modsætningens ironi og det der. jeg samler en kat op og fjerner deres søvn. jeg gør det dens dyrekrop ikke kan. 


mon? nå. solen smelter over taget. jeg er i gang med at finde ud af om jeg er mest træt eller sulten. 

                         den evige forhandling om hvad man forhandler om. 

jeg kan forstå der er kollaps over alt. 

 

&&&&&&&

 

prøver at fremtvinge noget men er helt dvask. minderne er langt væk. et ligger øverst. far ryster kirsebærtræet. ved ikke hvad jeg skal bruge det til.

har tænkt over at jeg ville give mig mere hen til andre. bare sådan ikke være bange for at blive såret. så fin en tanke. så fin en sorg. 

       i gården render en lille hund rundt og er helt lille. så sødt af så mange grunde. nogle fyrer fyrværkeri af. bliver helt glad over nogle følte sådan sådan: nu fyrer vi fandme bare noget fyrværkeri af midt i den gård mand fucking højlysdag mand. anledningen er helt ligegyldig for mig. anledninger er ligegyldige for mig.


                              mit køkken flyder og jeg hører noget musik jeg kan ikke huske hvad hedder eller mit køkken flød og jeg hørte noget musik. digtets præmis af nuliggørelse ændrer sig nogle gange..


en tidlig morgen. en tidlig tidlig. hader det men kunne bare ikke sove. tiden opfører sig helt underligt ovenpå tiden. family guy føles helt langt uden henvendelse. plejede at elske det men ikke nu. er træt af hvor tom man kan føle sig. trætheden ikke overtager tomheden. men hvad kan man også så opnå i dag?

                                                                     sørge ?  jaer  

&&&&&&

 

stå ved det røde lys med en følelse af at se noget helt smadret men ikke huske. 

       den smukke smalle bro. det blanke vand jeg går over. den lille omvej. det er det første jeg siger. vi er så enige om dens eksistens. senere se: sex and the city. den fiktionaliserede struggling artist der bare fedter rundt og ikke tænker på penge. det er jo os lige om lidt. det ved jeg vi tænker. 

           lave chailatte og popcorn og se videre. 

haha elske

gid man aldrig vidste bedre. næste dag. slå smut. drikke ananasjuice. snakke andre dage. det kan være så simpelt nogle gange i mit hoved er slutningen allerede indtruffet inden slutningen. 

                                                          ps: alle er født onde. yderlighederne skinner. 

&&&&&

 

jeg er en stat der breder sig ud over andres menneskes om de vil det eller ej strækker ejendomsretten sig langt ind i følelserne.

                          oppe på himlen er solen helt tåget som et hoved.

der ligger en unge og bliver brugt et sted. sådan er der så meget man ikke kan gøre noget ved. min mor vågner og tænker på mig. hun siger det når hun ringer. den måde man kan pointerer underbevidstheden. den måde alle bliver glade for at blive tænkt på? jeg har tænkt på alle. men ondt. det er de her dages skyld.

            helt absurde billeder former sig bare lige foran øjnene. så mærkeligt når noget ægte ligner noget ægte så meget det bliver helt uægte.

                 fikser depositum til lejlighed så man ikke skal fedte rundt hver tredje måned. boligmarkedet er helt fucked. det har jeg indfundet mig med. det meste har jeg indfundet mig med.

nu er vi vi er tre venner og jeg tænker på hvad jeg kunne tænke mig at sige og siger det. nu er det aften. nu er det aftenen og jeg savner. redder tråde ud. men ikke godt nok tror jeg.