hendes fingre smager af sukker, jeg tænker på alle steder jeg ellers kunne være. jeg knepper mig gennem dem som et orienteringsløb. jeg læser digte højt for dem alle, okay, okay, jeg sover mellem deres bryster, okay.
jeg vågner til en morgen, okay okay eller
jeg vågner til en nat og går i seng igen. vågner til en anden morgen, går direkte ind i den
der er kanelsnegle og bacon, helt igennem okay
solen præcis hvad man kan forvente af den, jeg prøver det samme, jeg prøver et par sko inden jeg vælger dem og tager på. jeg går ud af døren, i det jeg går ud af døren.
hver gang jeg ser en hund drikke af en vandpyt rammer en irrationel tanke om omsorgssvigt mig
herude ligner husene alle mulige farver
eller herude ligner husene en regnbue
hvis man ikke ved hvordan en regnbue ser ud
og lyset falder gennem små huller i himlen, jeg forestiller mig et badekar med appelsinjuice
jeg forestiller mig mit sæd der flyder rundt som frugtkød
jeg går tiden mellem to afstande
der er små dyr der prøver at flyve ind i min hjerne
jeg fortæller der ikke er noget spændende derinde
jeg fortæller dem, jeg fortæller dem alt
Vulgært. Smukt. Peter agtigt
SvarSlet