de dage vi kan mindes, når vi ligger i sengene, i rundt omkring, og ingen skriver til ingen. intet strækker sig længere end man kan se, følelserne kan slet ikke nå derind i byen, derud i provinsen, vel?.


og så, så tidligt om morgenen
man kan jo kun drømme halve drømme, om strande og stater der ikke er medskyldige, gør sig medskyldige. 


skyerne spiser af hinanden. kranerne drejer i cirkler over bygningerne. skyerne spiser hinanden. hvor vreden bruser fra, mod er totalt utilregneligt. det er lige før jeg er begyndt at kunne li det fuckfjæs, ingen siger man må kunne li.

!!! i dag bliver middelmådig !!!

stempelkanden damper ensomt, avocadoen gør sig til, skeen åbner morgenbordets sol.